31/05/2026
SGAV's praksis får styrelsen til at fremstå som om den har mistet jordforbindelsen. Fra faglig myndighed til noget, der mest ligner en politisk slikbod med jagttegn.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har efter min vurdering opgivet den faglige linje. I stedet har de åbnet hvad der ligner et skydetelt i Nationalpark Vadehavet, hvor præmien er en ulv – levende eller død, helst død. Gevinstchancen? Tilsyneladende skyhøj.
12 private jægere render lige nu rundt i Oksbøl, Vejers og Blåvand med statens velsignelse til at trykke på aftrækkeren. Tolv. Det er ikke forvaltning, som jeg ser det. Det er et udsalg. Tilladelserne drypper fra SGAV som karameller i en slikbod. SGAV deler reguleringstilladelser ud til højre og venstre, som om det var gratis billetter til Tivoli, og embedsmændene sidder med rystende hænder på stemplet. Fordi de er blevet decideret "trigger-happie", som en flok skrivebordskrigere med stempelfarve på hænderne og hele ansvaret for konsekvenserne, når der trykkes af.
De gambler med hvalpene, der stadig ligger trygt i ulvegraven og har varm mælk om munden. Skyder du en ulvemor nu, så efterlader du hele kuldet til en langsom død i ulvegraven. Det er ikke naturforvaltning, som jeg ser det. Det fremstår som et forsøg på systematisk udryddelse, og konsekvensen for hvalpene ligner dyremishandling med statsligt logo på. Efter min vurdering er det i strid med habitatdirektivet. Både dansk lov og EU’s habitatdirektiv siger efter min læsning klart NEJ. SGAV lader til at være holdt op med at lytte.
Klagerne ligger allerede i Bruxelles. Men SGAV kører ufortrødent videre, tilsyneladende døve over for både jura og biologi. EU’s habitatdirektiv er ikke til forhandling, men SGAV behandler det som et forslag fra en kundeklub. EU-klagerne tikker ind. Deres eftermæle risikerer at blive ødelagt.
Så kære følgere af facebook-siden, gør dem selv den tjeneste at skrive direkte til ledelsen på:
[email protected] og fortæl dem, at de er en skamplet på dansk naturforvaltning. Fortæl dem, at historiebøgerne risikerer at huske dem som dem, der solgte ulven, et beskyttet dyr, for et par patroner og et klap på skulderen fra landbruget.
Hvis man forvalter natur med samme risikovillighed som en, der jonglerer med en ladt riffel, så må man også forvente at blive kaldt ud på det. Hvis styrelsen vil lege sherif i Vesteuropa, så må de også forvente at blive mødt med modstand.
