Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland

Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland Faglig organisation for fysioterapeuter og-studerende Danske Fysioterapeuter, region Midtjylland. Læs mere på midtjylland.fysio.dk

Foreningen varetager fysioterapeuters faglige og økonomiske interesser og har klare holdninger til sundhedspolitiske emner som forebyggelse, sundhedsfremme og sygdomsbehandling, uddannelses- og forskningspolitik samt arbejdsmarkedspolitik.

I går havde vi i Regionsbestyrelsen i Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland fornøjelsen af at drøfte en række centra...
04/09/2026

I går havde vi i Regionsbestyrelsen i Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland fornøjelsen af at drøfte en række centrale sundhedspolitiske emner med Regionsrådsformand Anders G. Christensen.

Vi havde særligt fokus på tre områder, som fylder meget hos vores medlemmer og i sundhedsvæsenet lige nu:

1) Sundhedsreformen og den praktiske virkelighed:
-Reformer skal skabe forbedringer, men de skal også fungere i hverdagen. Vi drøftede de konsekvenser, som sundhedsreformen har for fysioterapeuter i både kommuner og regioner. Mange medarbejdere har oplevet usikkerhed omkring arbejdsvilkår, organisatoriske ændringer og virksomhedsoverdragelser. Samtidig står vi fortsat over for en betydelig mangel på sundhedspersonale efter 2027. Derfor er det afgørende, at reformer gennemføres med fokus på både faglig kvalitet, arbejdsmiljø og medarbejdernes tryghed.

2) Kapacitet i praksissektoren
- Vi satte fokus på behovet for flere fysioterapeutiske tilbud i de dele af Region Midtjylland, hvor befolkningen vokser markant. Borgerne skal have adgang til fysioterapi tæt på deres hverdag, og derfor er kapaciteten på bl.a. speciale 51 et vigtigt område at følge for fremtidens sundhedsvæsen - særligt med tanke på potentialet ved ‘Direkte Adgang’🌱

3)Fysioterapi på hospitalerne: Her drøftede vi mulighederne og udfordringer, der opstår i arbejdet med at skabe integration mellem psykiatri og somatik - og hvordan man sikre en bedre sammenhæng mellem de to områder. Fysioterapeuterne spiller en vigtig rolle inden for begge områder, og deres erfaringer er værdifulde i den fortsatte udvikling.

Tak til Anders G. Christensen for en åben og konstruktiv dialog om nogle af de udfordringer og muligheder, som præger sundhedsvæsenet netop nu. Det er vigtigt, at fysioterapeuternes stemme bliver hørt, når fremtidens sundhedsvæsen skal formes 💪

Kunne du tænke dig at blive klogere på følgerne efter hjernerystelse? 🧠Og blive opdateret omkring evidens, anbefalinger ...
03/09/2026

Kunne du tænke dig at blive klogere på følgerne efter hjernerystelse? 🧠Og blive opdateret omkring evidens, anbefalinger og fysioterapi?
Så kom, og vær med til medlemsarrangement i Holstebro d. 1. oktober kl. 16-18.30 ✔️

Vi får besøg af ”Hjernerystelsesfyssen” Morten Carl, som vil gøre os klogere på emnet. Han tager os med fra oprindelse, igennem udvikling til aktuelle anbefalinger, fysisk aktivitet og deler sin egen historie.

Danske Fysioterapeuter giver sandwich til aftensmaden og varm kaffe ad libitum ☕ og garanterer godt fagligt fysioterapeutisk selskab👉 .

Kunne du også tænke dig at blive klogere på følgerne efter hjernerystelse? Og blive opdateret omkring evidens, anbefalinger og fysioterapi? Så kom, og vær med til at dykke ned i emnet til dette interessante fyraftensarrangement i Holstebro.

Kom til netværksmøde i UroGynObs fysioterapi og styrk dine kompetencer indenfor El-stimulering.Til mødet får vi oplæg fr...
26/08/2026

Kom til netværksmøde i UroGynObs fysioterapi og styrk dine kompetencer indenfor El-stimulering.
Til mødet får vi oplæg fra både Enovis, som står bag CEFAR og Compex, om produkterne og teorien bag elektrostimulation til behandling af urge- og stressinkontinens. Samt af Mette Hulbæk om et projekt med TTNS som hjemmebehandling.
Der vil være tid til refleksion over egen praksis og faglig erfaringsudveksling om elektrostimulation i behandlingen af bækkenbundsområdet. Mulighed for at medbringe egne apparater ☝
Tidspunkt: 15. september kl. 16.30-19.30
Sted: Aarhus
Link og tilmelding nedenfor 👉
Kontakt [email protected] hvis du vil med på maillisten for netværket eller har spørgsmål.

Ønsker du at styrke dine faglige kompetencer og netværk indenfor gynækologisk obstetrisk fysioterapi? Så kom og bliv en del af et netværk der deler din interesse og få faglig sparring og inspiration med hjem.

Et godt tilbud til dig, der er teamleder, udviklingsterapeut, koordinator eller har en lignende funktion med ledelsesopg...
20/08/2026

Et godt tilbud til dig, der er teamleder, udviklingsterapeut, koordinator eller har en lignende funktion med ledelsesopgaver uden formelt ledelsesansvar.
Kan det være svært at navigere i gråzonen mellem at være medarbejder og leder, når du samtidig har til opgave at koordinere, implementere, udvikle og skabe engagement og følgeskab blandt kollegerne?
Så er dette forløb helt sikkert noget for dig. Tilmelding foregår via ETF. Forløbet består af 2 fysiske dage og 1 online med start d. 23. september.

Et udviklingsforløb for dig, der er teamleder, udviklingsterapeut, koordinator eller har en lignende funktion med ledelsesopgaver uden formelt ledelsesansvar.

Er du kommunal leder med en fysioterapeutisk baggrund? Så er dette netværk måske noget for dig!På opfordring inviterer D...
17/08/2026

Er du kommunal leder med en fysioterapeutisk baggrund? Så er dette netværk måske noget for dig!
På opfordring inviterer Danske Fysioterapeuter til første netværksmøde for kommunale ledere i Region Midtjylland.
☝Den 9. september 2026 kl. 13.00–15.30
👉Hedensted kommune
👍Kaffe og kage ad libitum

Målet er at skabe et forum for kvalificeret sparring og erfaringsudveksling i en tid med store forandringer.
Hvordan kan vi sætte vores fysioterapeut baggrund i spil, når ledelsesperspektivet kalder på kompleksiteten omkring tværfaglighed, helhedspleje, samarbejde på tværs af forvaltninger, personaleledelse i en tid med mange forandringer og meget mere.
Du er med til at sætte rammerne for netværket og dagsordenen, så det passer ind i din hverdag.
Kontakt Netværkskonsulent Henriette Juncker for yderligere info: [email protected]
Vi håber at se dig !

Kom og mød dine lederkolleger og spark netværket godt i gang.

14/08/2026

I disse dage har der været afholdt Regionsformandsseminar i Danske Fysioterapeuter 🌱

Et særligt fokus for seminariet har været perspektiverne på politik indflydelse i forhold til de nye Sundhedsråd - og hvordan de fysioterapeutiske kompetencer bliver synlige og relevante i nærsundhedsplanerne. Her deltog bl.a. politiskchef i Danske Fysioterapeuter, Niels Sandø.

Der var også besøg af Signe Bjørg Lyck, som præsenterede sine tanker om Fremtidens fagforening med afsæt i hendes projekt i Finansforbundet.
Et særligt vigtigt budskab er at fagbevægelsen fortsat skal skabe meningsfulde fællesskaber - samtidig med at de tilpasser sig til de aktuelle forandringer og tendenser i samfundet. Dette er bl.a. udtrykt i Fællesskabsmodellen (se mere: https://finansforbundet.dk/dk/politik-og-analyser/projekt-fremtidens-fagforening/ ).

Således har dagene givet mange gode inputs til det videre fagpolitiske arbejde! 💪

Hvordan ser fremtidens fysioterapi i beskæftigelsesindsatsen ud? Og hvordan sikrer vi, at vores faglighed forbliver tyde...
11/08/2026

Hvordan ser fremtidens fysioterapi i beskæftigelsesindsatsen ud? Og hvordan sikrer vi, at vores faglighed forbliver tydelig, relevant og efterspurgt ?
Det sætter vi fokus på, når vi inviterer til næste netværksmøde for fysioterapeuter, der arbejder inden for beskæftigelsesområdet.
Fysioterapeut og konsulent Morten Alberg giver sit perspektiv på fysioterapeutens rolle i beskæftigelsesindsatsen og vores vigtige bidrag til blandt andet at understøtte sygemeldtes tilbagevenden til arbejde.
Herefter tager vi dialogen og erfaringsudvekslingen sammen.

📍 23. september 2026 kl. 12.00–15.00
Huset Tværs, Randers
Sandwich, kaffe og te
Gratis deltagelse

Vi håber at se rigtig mange af jer – jo flere perspektiver, desto stærkere fælles afsæt!

Arbejder du med beskæftigelse? Og vil du være med til at styrke fysioterapiens rolle i beskæftigelsesindsatsen? Så er dette netværksmøde noget for dig!

Fyraftensmøde om overgangsalder og det gode arbejdslivHvordan påvirker overgangsalderen vores arbejdsliv, trivsel og sam...
06/08/2026

Fyraftensmøde om overgangsalder og det gode arbejdsliv
Hvordan påvirker overgangsalderen vores arbejdsliv, trivsel og samarbejde på arbejdspladsen? Overgangsalderen er en livsfase, som mange oplever – enten hos os selv eller hos kolleger, medarbejdere eller ledere.
Alligevel kan det være svært at tale om de forandringer, der følger med. Derfor inviterer Danske Fysioterapeuter til et vigtigt og aktuelt fyraftensmøde i Region Midtjylland.
Dato: 26. oktober 2026 fra kl. 17-20
Sted: Marselisborgcenteret, Århus.
💬 Gratis. Du skal være medlem af Danske Fysioterapeuter
Du får 2 spændende oplæg fra:
• Lasse Gleimann, lektor og forsker ved Københavns Universitet, giver indsigt i den nyeste forskning om overgangsalderen og dens betydning for kvinders sundhed, funktionsevne og arbejdsliv.
• DSA fremlægger resultater fra en undersøgelse blandt sundhedsprofessionelle. Derudover får du konkrete råd til, hvordan man kan forene arbejdsliv og overgangsalder.
Tag gerne en kollega med – jo flere I er fra samme arbejdsplads, desto lettere bliver det at fortsætte den vigtige samtale om trivsel og arbejdsmiljø bagefter.
👉 Læs mere og tilmeld dig her:

Ny viden om overgangsalderens betydning for krop, arbejdsliv og privatliv – til dig, der selv mærker forandringerne, eller oplever dem hos andre.

26/06/2026

STORT tillykke til de nyuddannede fysioterapeuter i Aarhus 👏👏👏

Skønt at få lov til at fejre jer! 🥳

Vi glæder os til at følge jeres videre rejse som fysioterapeuter 🌱

Adresse

Torvet 4-5
Lemvig
7620

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del