20/09/2026
Så er det slt og tak fra mig med et par tanker.....
Takketaler er der holdt flere af, og nu er det tid til at lukke denne her side ned. Siden har ikke været så aktiv i takt med, at alle informationer blev lagt på Danske Døves Landsforbunds facebookside.
For et par dage siden læste jeg et interview med teaterchef på Det Kongelige Teater, Kasper Holten. Han stopper som teaterchef til næste år. Interviewet havde overskriften: "Jeg kan garantere, at møgsager kommer til at opstå."
Jeg kom igen til at tænke tilbage på mine knap 2½ år som landsforperson for DDL. Og jeg kan garantere, at møgsager også er en del af vores vilkår. Samtidigt er det også et vilkår, at vi lever i et lille, relativt tæt miljø, hvor alle interesserer sig for, hvad der foregår i miljøet.
Det har ofte fået mig til at tænke på, hvilke forventninger døvemiljøet har og har haft til graden af åbenhed og håndtering af både politiske sager men faktisk også personalesager på DDL.
Da jeg tiltrådte som landsforperson i forsommeren 2024 stod der henover landsmødet med flammeskrift: DDL står på en brændende, økonomisk platform!
Vi stod allerede i 2024 med et underskud på 1, 2 mio. kr. Og kunne samtidigt kigge ind i et underskud på 3 mio. kr. i 2025, hvis vi intet gjorde. Det ville have gjort et voldsomt indhug i den egenkapital, som er vores buffer og stødpude.
Hovedbestyrelsen tog den svære beslutning at bremse voldsomt op og sige farvel til fire medarbejdere. Det er aldrig sjovt - det er faktisk dybt ulykkeligt. Og det skaber fortællinger, du ikke kan styre.
Vi har haft langtidssygemeldinger på ulykkelige baggrunde, der intet har haft med arbejdspladsen at gøre. Det er et vilkår, når man driver en arbejdsplads. Det har også skabt fortællinger, der ikke kan styres.
Og så er DDL, som så mange andre NGO´er prisgivet det vilkår, at projekter kommer og går - og det gør de tilknyttede medarbejdere også. Det skaber også fortællinger.
Men hvem er det, der skaber fortællingerne?
Det tror jeg, der kan være flere svar på. Det er svært, når du agerer i et politisk landskab, hvor dine medlemmer - men også dine ikke-medlemmer, "lever af" at have holdninger til det hele og sommetider ikke holder sig tilbage fra at være klogere end dem, der har deres daglige gang på DDL.
Jeg synes, vi har et ansvar som døvesamfund for at forholde os til fakta, og forholde os til det, vi skal forholde os til blandt vores egne institutioner.
Jeg har løbende været i tvivl om, hvor meget vi skulle dele om DDL´s økonomistyring, om opsigelser, om nyansættelser, om fratrædelser etc. Alt kan give et indtryk, der ikke helt passer med den virkelighed, vi oplever på DDL.
DDL er ikke bare en interessepolitisk organisation. Det er også en arbejdsplads for en gruppe mennesker, hvis arbejdsliv, vi skal værne om. Og der må omverden en gang i mellem styre deres behov for detaljer. Med det vil jeg sige tusind tak for samarbejdet til både tidligere og nuværende, superdedikerede medarbejdere på DDL´s sekretariat.
Og så vil jeg sige tak til alle vores medlemmer og medlemsforeninger for jeres opbakning, tillid (som jeg så måske ikke helt levede op til ved at træde tilbage 2 år før tid) og den varme afsked i går ved Statusmødet - det rørte mig. Den holdånd og gode stemning, jeg oplevede i går samt jeres opbakning til vores nye landsforperson, Jakob Gade, gør mig både glad og fortrøstningsfuld.
Jeg er stolt af at aflevere et DDL, hvor økonomien er stabiliseret, egenkapitalen vokset og antallet af medlemmer steget med 5%. Der er etableret flere partnerskaber, som kan være med til at synliggøre tegnsprog og døvesagen. Og der er lagt nogle stærke spor ud i forhold til at sikre tegnsprogstolkning af pressemøder, få skabt mere smidighed i lov om kompensation til handicappede i erhverv, sikre døve børns ret til dansk tegnsprog og endeligt forhåbentlig opnå en varig driftsfinansiering af et tegnsprogsteater. De spor skal holdes varme. Og det er jeg helt sikker på, at vores hovedbestyrelse sammen med den nye landsforperson vil sørge for.
Tak for nu og tak for jer.