Havmiljø Hjælper Lillebælt

Havmiljø Hjælper Lillebælt Oplevelses ture, Affalds togter, bjærgning af spøgelses net oma.

Vi hjælper havmiljøet i Lillebælt gennem forskellige aktiviteter så som bjærgning af marint affald, spøgelses net, affalds togter, etablering af muslingerev samt oplevelses ture med fokus på havmiljøet

STØT VORES FORENING og havmiljøet 🦭.Vi kører lidt i tomgang lige nu og vil gerne igang med nogle aktiviteter.Vi har søgt...
10/06/2026

STØT VORES FORENING og havmiljøet 🦭.

Vi kører lidt i tomgang lige nu og vil gerne igang med nogle aktiviteter.
Vi har søgt både fonde og andre former for finansiering men det trækker lidt ud.

Derfor anmoder vi dig om at støtte vores forening så vi kan komme igang med bla. Havfaldstogter hvor vi sejler rundt og samler plastik og andet affald.

Vi skal også have certificeret nogle dykkere i Ghost Net Recovery så vi kan få fjernet en række spøgelses net.

Du kan støtte på flere måder:
Hop ind på vores webshop og fyld kurven.
Vi giver rabat på det meste lige nu.

https://hhlilleblt.dk/shop/

Du kan købe Marsvin bamser og hæklede havdyr.
På den måde støtter du med op til 150 kr for hver enhed du køber.

Du kan også melde dig ind i foreningen eller købe et støtte medlemsskab.

Du kan også invitere kæresten eller familien på en oplevelsestur hvor vi sejler ud og nyder havet, hører lidt om havmiljø og ser måske et par Marsvin og en sæl hvis vi er heldige.
Se mere på vores hjemmeside:

https://hhlilleblt.dk/

Du kan selvfølgelig også give en donation, enten som privat eller virksomhed hvor du får et bilag.
Skriv en mail så aftaler vi nærmere.

Mvh. Morten Runge
Stifter/formand

[email protected]

04/06/2026

HER ER EN RÆKKE GODE TIPS TIL AT FÅ LIVET TILBAGE I FJORDENE HENTET FRA KYSTVANDSRÅDET I THISTED.

MON VORES KYSTVANDSRÅD HAR EN LIGNENDE ANBEFALING ?
Jørn Chemnitz og Maria Reumert Gjerding

Det sidste råd er midlertidige muslingerev som dem vi etablerer sammen med Naturpark Lillebælts Venner , men deres succes er afhængige af de øvrige tiltag.
Derfor dette opslag 🤞🤞🐬🐟🦭

Link til artiklen nederst 👇

Her er de syv råd: Sådan kommer livet tilbage i fjordene:

Nu kommer Kystvandrådet med de første kortlægninger og bud på løsninger til, hvordan vi kan få livet tilbage i fjordene.

Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

- Kystvandrådets plan indebærer gode grønne gevinster i form af mere natur, skov og grundvandsbeskyttelse. Planen fastslår også at 97 procent af Thisted Brednings kvælstofbelastning kommer fra landbrug og natur. Det er vigtige resultater, siger Lars Rask Mortensen, talsperson for Kystvandrådet og Thylands Lystfiskerforenings repræsentant i rådet.

1150 tons kvælstof
Kystvandrådet består af 16 organisationer på tværs af landbrug, natur, forsyning og fiskerierhverv.

Rådets analyser peger især på tre ting som årsager til udfordringerne i Thisted Bredning.

Kvælstofudledningen fra dyrkede arealer er det største problem, kvælstof fra renseanlæg ved overløb ved regnvejr udgør en lille del af udledningen, og fosforudledningen udgør ikke et nævneværdigt problem.

Samlet set ender 1150 tons kvælstof hvert år i netop den del af Limfjorden.

Kystvandrådet kommer med syv indsatser, der kan genskabe livet i bredningen. Det drejer sig blandt andet om vådområdeprojekter, græsprotein, store sammenhængende naturarealer og skovrejsning.

Kystvandrådets syv anbefalinger
Vådområdeprojekter er det mest effektive redskab. Det er et væsentligt element at få udtaget de vådområdearealer, der er indtegnet i den grønne treparts omlægningsplaner. Ad den vej kan man indfri i omegnen af 70 % af den nødvendige kvælstofreduktion.

Landbruget har gennemført dele af omstillingen. Der er gennem årene indført regler om bl.a. efterafgrøder og reduceret gødningsudbringning. Det tager tid, før vi ser den konkrete effekt i vandmiljøet. Modelberegninger siger at indsatsen i fremtiden vil fjerne 59 tons kvælstof, svarende til godt 10 % af den nødvendige kvælstofreduktion.

Etablering af græsproteinanlæg i Thisted Kommune, der kan håndtere 2000 hektar græs. Det vil reducere kvælstofudledningen med 44 tons, hvilket svarer til mere end 8 % af reduktionsbehovet.

Kystvandrådets synergianalyser peger på, hvor der gennem skovrejsning eller ekstensivering af kan opnås forskellige synergier, særligt drikkevandsbeskyttelse. Kystvandrådet peger på 2600 hektar, der kan reducere med knap 35 tons og dermed cirka 7 % af den nødvendige kvælstofreduktion. Arealerne er ikke tegnet ind i de eksisterende omlægningsplaner for grøn trepart.

Ekstensivering af arealer, med særligt potentiale for store sammenhængende naturarealer over 200 hektar, har potentiale til at fjerne 29 tons kvælstof, svarende til godt 5 % af den nødvendige kvælstofreduktion. Arealerne er ikke tegnet ind i de eksisterende omlægningsplaner for grøn trepart.

Gennemføre planlagte spildevandsplaner med fokus på separatkloakering, ny teknologi der bl.a. reducerer overløb, samt flytning af renseanlæg Sundby Mors og Vilsund. Det vil fjerne minimum 7 tons kvælstof, svarende til godt 1 % af det samlede reduktionsbehov.

Målet er at supplere med midlertidige muslingeproduktionsanlæg på vandet. De kan filtrere vandet, optage kvælstof, og bruges til lokale muslingerev. Det vil samtidig bidrage med levesteder for bunddyr og fisk. Begge del vil være med til at forbedre vandmiljøet lokalt – og relativt hurtigt. Men løsningen kan aldrig stå alene.

https://www.tvmidtvest.dk/thisted/her-er-de-syv-rad-sadan-kommer-livet-tilbage-i-fjordene-60863

HUSK CODE OF CONDUCT når du sejler omkring Marsvin:Generelle retningslinjer:Hentet fra Naturpark Lillebælt Sænk farten: ...
11/05/2026

HUSK CODE OF CONDUCT når du sejler omkring Marsvin:
Generelle retningslinjer:
Hentet fra Naturpark Lillebælt

Sænk farten:
Hold en hastighed på max. 5 k**b, især i områder med mange marsvin.

Sluk ekkolod/sonar:
Brug aldrig ekkolod eller sonar tæt på marsvin, da støjen kan forstyrre dem.

Begræns observationstiden:

Bliv maksimalt 30 minutter ved et enkelt dyr eller en flok.

Tilgang og adfærd

Parallel nærmelse:
Nærm dig altid marsvinene parallelt med deres kurs. Undgå at sejle direkte bagfra, på en afskærende kurs eller direkte imod dem.

Afstand:
Hold mindst 50 meter afstand. Hvis marsvinene kommer tættere på, hold da kurs og hastighed konstant og lad dem bestemme, om de vil bevæge sig væk.

Ingen jagt:
Forfølg aldrig marsvinene med båd, vandski, kajak, surfere eller vandscooter.

Undgå pludselige ændringer:
Undlad at ændre hastighed eller kurs pludseligt i nærheden af marsvinene. Bakken larmer ekstra meget og bør undgås.

Mødre med kalve:
Lad altid mødre med kalve være i fred og afskær aldrig en kalv fra sin mor.

Spisende marsvin:
Vær ekstra forsigtig, hvis marsvinene spiser, hvilket kan ses ved, at de holder sig på samme sted, eller vandet omkring dem bobler.

Forstyrrelse tegn:
Stop observationen, hvis du ser tegn på forstyrrelse, som f.eks. en pludselig ændring i dyrenes dykkeadfærd.

Havmiljø Hjælper Lillebælt

05/05/2026

Var lige ud for at tilse "anlægget" som vi har opført sammen med Naturpark Lillebælts Venner med støtte fra Nordea-fonden
Det står bare snorlige og venter på at blive invaderet af muslinge larver..




Havmiljø Hjælper Lillebælt

03/05/2026

Kom til Boatshow 2026
og få en sludder med
Havmiljø Hjælper Lillebælt
Red et Marsvin ud af et spøgelsesnet og støt vores forening. Plads nummer H 40, det er her det sker 😉

Muslingerne kommer 👀
28/04/2026

Muslingerne kommer 👀

Her er en række billeder fra i går da vi var ude og etablere det første muslingerev sammen med Naturpark Lillebælts Venn...
20/04/2026

Her er en række billeder fra i går da vi var ude og etablere det første muslingerev sammen med Naturpark Lillebælts Venner
Tak til alle medvirkende og de lokale der bakkede arrangementet op.
Billederne er taget af Diana Hede

"Hvis vi rykker sammen og involverer så mange vi kan, vil vi gøre en reel forskel"

ETABLERING AF MUSLINGEREV (1)Søndag den 19/4 2026 etablerer vi, sammen med Naturpark Lillebælts Venner og Nordea-fonden ...
10/04/2026

ETABLERING AF MUSLINGEREV (1)

Søndag den 19/4 2026 etablerer vi, sammen med Naturpark Lillebælts Venner og Nordea-fonden , det første af 3 nye muslingerev i Lillebælt.

Formålet er at rense vandet for alger og affaldsstoffer for på den måde at få klarere vand således at bevoksning så som ålegræs kan få bedre betingelser.
Ligeledes vil revet når det er etableret fungere som skjulested for fiskeyngel samt reducere forekomsten af fedtemøg..
Det fungerer på den måde at vi, kort sagt, spænder et stykke bionedbrydeligt hampereb ud mellem to bøjer.
Når muslingelarverne efter endt parringstid ”sværmer” rundt i vandsøjlen vil en del af dem sætte sig fast på hamperebet hvor de sidder og vokser sig store indtil vi til efteråret skærer rebet fra og lader dem synke til bunds.
Herved er fundamentet til et nyt muslingerev lagt hvor nye muslinger vil komme til og sætte sig.
Det er sådan at 1 musling filtrerer over 100 liter vand i døgnet. Da der sætter sig mellem 5 og 30 tusinde muslinger på rebet bliver det i runde tal, lavt sat: 1 million liter i døgnet der bliver filtreret bare den første sæson.
Da vi sætter nyt reb på de næste 3 år, inden vi rykker videre, vil det inklusive de muslinger der kommer af selv, blive op mod 10 millioner liter i døgnet som bliver filtreret.

Det vil selv sagt have en positiv effekt på det omkringliggende havmiljø med klarere vand og mindre fedtemøg.
Har du lyst til at deltage mødes vi den 19/4 kl. 13.30 på adressen:
Agtrup Vig, Skarre Strandvej, 6091 Bjert.

Se programmet her:
https://www.facebook.com/share/p/18Ww1jAnAn/

Der er også et par pladser ledige i båden som afgår fra Dokvej 1, 6000 Kolding kl. 12.30. Booking på [email protected]
**RESERVERET **

"Hvis vi rykker sammen og involverer så mange vi kan, vil vi gøre en reel forskel"

MUSLINGE REV (biogene rev)I samarbejde med Naturpark Lillebælts Venner skal vi snart i gang med at etablere 3 muslinge r...
18/03/2026

MUSLINGE REV (biogene rev)
I samarbejde med Naturpark Lillebælts Venner skal vi snart i gang med at etablere 3 muslinge rev.
Det er sådan at 1 musling er i stand til at filtrere 100 liter vand i DØGNET

Det vil derfor have en lille effekt på alger og fedtemøg samt være med til at gøre vandet mere klart og derved skabe bedre leveforhold for ålegræs.
Ligeledes kan et muslingerev fungere som skjulested for fiskeyngel.
Vi har fået produceret 3 anlæg som på billedet herunder.
Det første skal sættes ud den 19/4 kl. 13.30. i Agtrup Vig (billed 2)
De to næste den 26/4 ved Skærbæk og Føns (nærmere herom senere)
Det virker sådan at når muslingerne "sværmer" her i foråret sætter de sig på den vandrette line som er af bionedbrydeligt hampereb (billed 3).
Når de så har vokset sig store nok skærer vi rebet over og lader det synke til bunds.
Derved er grundlaget for et kommende muslinge rev skabt.
Vi kommer til at mangle hænder til at hjælpe med etablering.
Det skal sættes i vandet, der skal filmes med drone, filmes fra båden og andre ting som vi ikke har helt styr på endnu..
Så hvis du vil være med så giv gerne lyd.
Medlemmer af de to foreninger vil have fortrinsret hvis mange melder sig.
Havmiljø Hjælper Lillebælt
Se mere her:
https://hhlilleblt.dk/nyheder/

Adresse

Dokvej 1
Kolding
6000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 13:00
Tirsdag 08:00 - 13:00
Onsdag 08:00 - 13:00
Torsdag 08:00 - 13:00
Fredag 08:00 - 13:00
Lørdag 08:00 - 22:00
Søndag 08:00 - 22:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Havmiljø Hjælper Lillebælt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Havmiljø Hjælper Lillebælt:

Del