12/03/2026
Der indkaldes hermed til generalforsamling i støtteforeningen for Hospice Kolding
torsdag den 9. april 2026 kl.19.00
KUC, Ågade 27, lokale 107
6000, Kolding.
I forlængelse af generalforsamlingen vil vi drøfte de muligheder, vi som støtteforening ser i samarbejdet med Kolding kommune omkring Dorotheas Have og udbredelsen af hospicetanken på det konkrete plejecenter og på sigt alle plejecentre i kommunen.
Plejehjemsleder Tina Faarborg Mikkelsen, kommer og fortæller om projektet.
Desuden vil der være et lille musikalsk indslag i form af fællessang med Arne Jeppesen fra Sdr. Bjert.
Der er 3 på valg i bestyrelsen Lis Ravn Ebbesen, Nils Sjøberg og Lissen Schougaard ,-og derudover har Lars Thomassen valgt at udtræde.
Vi har i denne periode kun haft 1 suppleant, så vi har brug for nye kræfter. Og vi synes i bestyrelsen, at vi står et rigtigt spændende sted.
Støtteforeningen for Hospice Kolding kunne for 5 år siden åbne ”Gæstehuset” på Vesterløkke. Det har siden været drevet af vore frivillige til glæde for alvorligt syge og deres pårørende.
Driften af et Hospice er et regionalt ansvar. Møder med regionen har vist manglende lyst til at samarbejde med Støtteforeningen for Hospiceforeningen. Og da Vesterløkke som følge af sundhedsreformen overgår til regionen har vi valgt i stedet at fastholde det stærke samarbejde, som vi har med Kolding Kommune.
Vore frivillige har haft stribevis af fantastiske møder og nærværende snakke med mennesker i livets slutfase, der har sat sig spor i os på en givende måde.
Den viden og erfaring vil vi gerne fortsat bringe i spil.
Og det mener vi, at vi kan på Dorotheashave.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af dagsorden
3. Godkendelse af formandens beretning
4. Godkendelse af evt. udvalgsberetninger
5. Regnskab fremlægges til godkendelse
6. Budget fremlægges til godkendelse
7. Kontingent for kommende år fastsættes
8. Behandling af indkomne forslag (forslag skal indsendes til [email protected] senest 2 uger før GF)
9. Valg af bestyrelse
a. På valg Lis Ravn Ebbesen, Nils Sjøberg og Lissen Schougaard
10. Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen
11. Valg af ekstern revisor
12. Evt.
Kaffe - efterfølgende oplæg fra Kolding kommune og sang ved Arne Jeppesen