Kolding Stadsarkiv

Kolding Stadsarkiv Dit og mit arkiv, der sikrer, at vi alle har en plads i historien Arkivet har til huse i Nicolai-komplekset, der ligger midt i den ældste bydel i Kolding. sal.

Sammen med vores skønne naboer: Nicolai Kultur, Nicolai Biograf og Café og sidst men ikke mindst Bygning 5 skaber vi kulturelle oplevelser og deltagelse for alle. Arkivet tilbyder mange forskellige oplevelser og møder med fortiden. Både gennem vores skoletjeneste, vores digitale platforme eller som en del af det historiske værksted, som vi både har i Skolegade og på Kolding Biblioteks 1. Her hjælp

er vi med at du f.eks. kan finde oplysninger om lokale slægtninge eller vejen, hvor du bor på. Læse i de over 100 år gamle aviser fra lokalområdet. Eller du kan også vælge at dykke ned i de omfangsrige forhandlingsprotokoller for byråd og udvalg og derigennem få et indblik i, hvordan Kolding Kommune har udviklet sig til den storkommune, som den er i dag. Mulighederne er mangfoldige. Kolding Stadsarkiv er en lokal videns- og kulturinstitution, som aktivt arbejder på at understøtte den lokale forankring og sammenhængskraft for alle kommunens borgere.

Kolding Stadsarkiv holder lukket den 16. juni, da arkivets medarbejdere er på personaletur. På billedet er Kolding Husmo...
05/06/2026

Kolding Stadsarkiv holder lukket den 16. juni, da arkivets medarbejdere er på personaletur.

På billedet er Kolding Husmoderforening på besøg ved Stjerne Caravans A/S. Fotograf: Ukendt.

Luftfoto over Kolding Centrum. 1985. Fotograf: Ludvig Dittmann.
04/06/2026

Luftfoto over Kolding Centrum. 1985. Fotograf: Ludvig Dittmann.

[Et kig i arkivet] af Jacob Krause, arkivar Børn af krigen – sager fra børneværnets arkivI børneværnets arkiver er der f...
02/06/2026

[Et kig i arkivet] af Jacob Krause, arkivar

Børn af krigen – sager fra børneværnets arkiv

I børneværnets arkiver er der flere sager fra 1940’erne om børn med tyske soldater som fædre. Typisk for disse sager er, at faderen som regel hurtigt forsvandt ud af barnets liv. Som soldater blev de ofte flyttet til nyt tjenestested, og mange mistede senere livet ved fronterne. Dertil kommer, at nogle af fædrene ikke ønskede kontakt til barnet og derfor bevidst forsøgte at holde sig skjult. Børneværnet forsøgte ofte at opspore fædrene for at sikre økonomisk støtte til barnet – i de fleste tilfælde uden held.

Mødrene var typisk meget unge kvinder fra fattige kår. Mange af dem magtede ikke at være mødre – og slet ikke alenemødre. Børnene blev derfor typisk fjernet og anbragt på børnehjem og senere i plejefamilier. Mange af børnene vendte dog efter nogle år tilbage til deres biologiske mor, som i mellemtiden havde opnået mere stabile livsvilkår.

Blandt sagerne er der også fortællinger, som skiller sig markant ud. En af dem er historien om en ung kvinde fra Kolding – lad os kalde hende Laura. Laura forsvandt i Tyskland i slutningen af Anden Verdenskrig.

I 1940, som 19-årig, fik hun en søn uden for ægteskab med en dansk mand. Barnet blev anbragt på et børnehjem og senere i en plejefamilie. Derefter rejste Laura til Tyskland hvor hun blev ansat på Siemens-fabrikkerne i Berlin. På et tidspunkt mistede både hendes familie og myndighederne i Kolding kontakten med hende. Det danske konsulat kunne oplyse, at Laura var blevet anholdt – uden at det fremgik af hvilken årsag. Hun blev senere løsladt og fortsatte sit arbejde.

I 1943 fik Laura endnu et barn, denne gang med en tysk soldat. Dette barn blev også anbragt på et børnehjem i Danmark. Efter et ophold hjemme i Danmark rejste Laura igen til Tyskland i januar 1945. Denne gang fik hun arbejde i Schlesiens hovedby, Breslau (i dag Wrocław i Polen), og kom dermed uhyggeligt tæt på den fremstormende Røde Hær. Kampene om Breslau begyndte den 13. februar 1945, og byen blev belejret frem til den 6. maj. Omkring 80-90 % af byen blev ødelagt, og op mod 80.000 civile mistede livet.

I marts 1945 skrev det danske konsulat i Hamborg til Socialudvalget i Kolding, at man ikke længere kunne få kontakt til Laura, da “Breslau er direkte kampområde”.

Laura kom aldrig hjem. I slutningen af 1950’erne kunne børneværnet blot notere: ”Forsvundet i Tyskland i foråret 1945”.

Foto 1: Sagsmapper fra børneværnet i Kolding.
Foto 2: Tyske soldater marcherer ned ad Haderslevvej. 9. april 1940. Fotograf: Knudsen & Jochumsen.

På trods af at pølsevognen gennem de seneste årtier er gået tilbage mange steder i landet, er den fortsat et velkendt og...
02/06/2026

På trods af at pølsevognen gennem de seneste årtier er gået tilbage mange steder i landet, er den fortsat et velkendt og elsket indslag i bybilledet.

Danmarks første pølsevogn rullede ud i gaderne i København i 1921, og der skulle gå nogle år, før fænomenet nåede til Kolding. Først i 1929 blev byens to første pølsevogne placeret på henholdsvis Akseltorv og i Slotsgade.

Allerede få år senere – i 1931 – fik Kolding sin første selvkørende pølsevogn. Pølsehandler Carl Stuhr havde indrettet en Ford som rullende pølse- og isbod, der kunne bringe varerne direkte ud til kunderne.

En af de to første pølsemænd i byen var Vilhelm Meeske, der havde sin vogn i Slotsgade. I anledning af 50-året for pølsevognens indtog i København fortalte han til Kolding Folkeblad om pionértiden som pølsemand – uden nogen særlig romantik knyttet til erhvervet.

”Det var forfærdelige tider at være pølsemand i,” fortalte han. Tiderne var trange, og mange havde ganske enkelt ikke råd til at købe pølser. Meeske åbnede hver aften klokken 19 og lukkede ved midnat. Ville man tidligere ud på gaden, krævede det særlig tilladelse fra politimesteren.

I Meeskes tid kostede en pølse 15 øre, mens et rundstykke kunne fås for 5 øre. Var der tykt smør på, steg prisen til 10 øre. Drikkevarer måtte pølsemændene ikke sælge, og derfor havde han i gennemsnit kun en daglig omsætning på omkring 8 kroner. Kort før Anden Verdenskrig brød ud, solgte han sin pølsevogn.

Det er desværre ikke lykkedes at finde billeder af de første pølsevogne i Kolding, så i stedet bringer vi her billeder af steder i byen, hvor man førhen kunne nyde en pølse eller to.

Hvad betaler din nabo i skat?Det kunne du faktisk læse i telefonbogen før i tiden. På Kolding Stadsarkivs hjemmeside kan...
28/05/2026

Hvad betaler din nabo i skat?

Det kunne du faktisk læse i telefonbogen før i tiden. På Kolding Stadsarkivs hjemmeside kan du se mange af de gamle telefonbøger og vejvisere. I telefonbogen for 1923 kan du f.eks. se at i Helligskorsgade 4 betalte husejerske Catrine Hellrung 89,50 kr. i skat det år. Husassistent Helga Petersen betalte 17,90 kr. og skomagermester H. Lauritsen betalte 1360,40 kr.

Hvor mange husnumre er der på din dør? Hvis du går en tur i Koldings gamle bykerne, kan du støde på mere end et husnumme...
26/05/2026

Hvor mange husnumre er der på din dør?

Hvis du går en tur i Koldings gamle bykerne, kan du støde på mere end et husnummer. Her ses den nuværende Slotsgade 19 med to husnumre. 19 og 387c. Det må være matrikelnummeret, tænker du, og det er det også.

Var husnummer og matrikelnummer det samme før i tiden? Det var det faktisk oprindeligt, og det kan du stadig se eksempler på rundt omkring. Hvorfor er der så to numre på denne dør? Og hvornår blev det indført?

1770 udkom Kjøbenhavns politiske Veyviser. I vejviseren argumenterer udgiveren Hans Holck for at husnumre burde påbydes. Det skete allerede året efter, hvilket Struensee nogle steder har fået æren for. Til at starte med brugte man matrikelnummeret som husnummer, men en reform fra 1859 afgjorde, at husene, udover matrikelnumre, også skulle have lige numre på den ene side af vejen og ulige numre på den anden side. Manden i spidsen for det arbejde var Thorvald Krak, som siden overtog udgivelsen af den oprindelige vejviser og gjorde den til Kraks vejviser.

Helt stabilt var systemet dog ikke, så vi kan sagtens støde på to forskellige husnumre på det samme hus med kort tids mellemrum.

I Kolding Folkebanks første år havde banken adresse hjemme i købmandsgården hos Grooss i Helligkorsgade. I avisannoncer fra 1873 kaldes adressen for Helligkorsgade 199, men ifølge vejviseren fra 1877 kaldtes den for Helligkorsgade 345, hvilket også var matrikelnummeret på den tid. I dag kaldes adressen Helligkorsgade 4, så Kolding Folkebank lå i de første år, hvor det nuværende Føtex ligger i dag..

Du kan finde dit eget matrikelnummer på www.matriklen.dk

Når man ser, at Koldinghus på det kort har matrikelnummer 1a, kan man nemt forledes til at tro, at de laveste matrikelnumre også er de ældste huse eller grunde. Det kan vi desværre heller ikke altid regne med, da matrikelnumre er lavet om mange gange i historien, så du skal ofte krydstjekke mellem gamle kort. Matrikelnummer 345 for Helligkorsgade i 1877, hvor Kolding Folkebank startede, kaldes i dag for nr. 342a

På Kolding Stadsarkivs hjemmeside kan du selv gå på opdagelse i vejvisere og telefonbøger over Kolding. Den ældst bevarede vejviser over Kolding er fra 1877.

Hvor mange veje kan du få øje på? Hvis du skal nyde det gode vejr i pinsedagene og kommer forbi hullet i Adelgade, så ka...
22/05/2026

Hvor mange veje kan du få øje på?

Hvis du skal nyde det gode vejr i pinsedagene og kommer forbi hullet i Adelgade, så kan du selv tælle efter.

Brostenene og gruset er nemme at se, og det er en vej. Under det kommer et tyndt træstykke, som kan være et fundament til en bod eller et hus, så måske har der engang stået et hus, hvor der i dag er vej.

Lige under det ser man et lag af pinde og andet kvastræ, som også er en vej. Derunder er der et tykt lag af opfyld, hvorefter man ser en tydelig grå stribe som også er et vejforløb.

Helt i bunden ses en pigstensbelægning, som formentlig er den allerældste vej. En dendrokronologisk undersøgelse af træstykket kan fortælle os, hvor langt tilbage i tiden vi er, for alt under træstykket er jo ældre, men 1200-tallet er et godt bud.

Tæt på både slot og kirke har der altså også været en central plads eller vej for mere end 800 år siden.

Vi glæder os til at se, om de kan grave flere historier frem.

Skovløberhuset i Marienlund anno 1921. Her kunne man engang få serveret kaffe pinsemorgen. God pinse!
21/05/2026

Skovløberhuset i Marienlund anno 1921. Her kunne man engang få serveret kaffe pinsemorgen. God pinse!

Adresse

Skolegade 2
Kolding
6000

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 11:00 - 15:00
Onsdag 11:00 - 15:00
Torsdag 11:00 - 15:00

Telefon

+4579791030

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kolding Stadsarkiv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Kolding Stadsarkiv:

Genveje

Del