Forældre og Fødsel

Forældre og Fødsel mdr. eller støt os via MobilePay på 276333

Forældre og Fødsel er en dansk NGO, der siden 1973 har repræsenteret brugerne af svangreomsorgen og kæmpet for
INDFLYDELSE & MEDBESTEMMELSE
i graviditet, fødsel og barsel ✊🏻

🗳️ BLIV MEDLEM og støt med 30,- pr. Forældre og Fødsel er en almennyttig organisation hvis formål er: · At sikre alle en tryg fødsel · At yde gratis, vidensbaseret og personlig rådgivning

Vil du bidrage til forskning om kvinders møde med sundhedsvæsenet? Merete søger deltagere til hendes ph.d.-projekt - se ...
14/08/2026

Vil du bidrage til forskning om kvinders møde med sundhedsvæsenet? Merete søger deltagere til hendes ph.d.-projekt - se med her:

Har du været i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med fx prævention, fertilitetsbehandling, abort, graviditet, fødsel eller barsel?

Så håber jeg, at du har lyst til at deltage i mit ph.d.-projekt.

Jeg undersøger kvinders oplevelser af mødet med sundhedsvæsenet i forbindelse med reproduktiv sundhed. Formålet er at skabe ny viden, som kan bidrage til en mere respektfuld og værdig omsorg for kvinder og familier i Danmark.

💬 Sådan foregår det:

• Du deltager i en lukket og skjult Facebook-debatgruppe i 6 dage.
• Der lægges ét opslag op om dagen, som danner rammen om dagens debat.
• Du deltager, når det passer dig, og du bestemmer selv, hvor meget du vil skrive.
• Debatgrupperne gennemføres i august og september 2026.

Der findes ingen rigtige eller forkerte svar. Jeg er interesseret i både gode og mindre gode oplevelser, fordi alle erfaringer er vigtige.

Projektet gennemføres som en del af et ph.d.-studie ved Syddansk Universitet i samarbejde med UC SYD og Sygehus Sønderjylland.

👉 Du kan læse mere om projektet og tilmelde dig her:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=K1NSA4UZU2C2

05/07/2026

📣 Deltagere søges til speciale om digital fødselsforberedelse

En kandidatstuderende fra Aalborg Universitet søger gravide og nybagte mødre til et speciale om digitale tilbud til fødselsforberedelse.

Du kan deltage, hvis du:
🤰 Er gravid eller har født inden for de seneste 2 år.
💻 Har deltaget i eller påbegyndt et digitalt fødselsforberedelsesforløb (fx via hospitalet, regionen eller en anden digital løsning).

Det indebærer:
• Et online interview på 30-45 minutter via Teams eller Zoom.
• Deltagelse er frivillig, og alle oplysninger behandles fortroligt og anonymiseres.

Formålet er at blive klogere på, hvordan digital fødselsforberedelse kan udvikles, så den bedre understøtter gravide og kommende forældre.

Er du interesseret i at deltage?
Udfyld interessetilkendegivelsen her: https://forms.gle/fQGbp3EQgvMJQAPL9

Bemærk: Forældre og Fødsel deler opslaget for at hjælpe med rekruttering til et relevant forskningsprojekt. Vi er ikke selv ansvarlige for undersøgelsen. Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte Amalie, den kandidatstuderende, via formularen.

Når et barn er født, flytter opmærksomheden ofte hurtigt til den nyfødte. Men hvad med kvindens krop, heling og livskval...
09/06/2026

Når et barn er født, flytter opmærksomheden ofte hurtigt til den nyfødte. Men hvad med kvindens krop, heling og livskvalitet efter fødslen?

Vi er glade for at være blevet spurgt og fået mulighed for at medvirke i denne artikel. Artiklen sætter fokus på ny dansk forskning, der viser, at fødselsbristninger kan have både fysiske og psykiske konsekvenser langt efter fødslen, og at alt for mange kvinder har stået alene med smerter, komplikationer og bekymringer.

Vi hører ofte fra kvinder, at interessen for deres krop forsvinder, så snart barnet er ude. Det må vi gøre bedre, alle sammen.

Ingen skal være overladt til sig selv efter at have født et barn. Mere viden, bedre opfølgning og større åbenhed er nødvendigt, hvis vi skal sikre god barselsomsorg og behandling til alle familier.

Tak til forskerne og journalisten for at sætte fokus på et område, der alt for længe har været overset.

Læs artiklen her:
https://politiken.dk/del/7aHjhOAHSF8Q

(mulighed for at læse den gratis ved oprettelse af en bruger gennem dette link).

Fødselsbristninger rammer hvert år rundt regnet 35.000 kvinder. Hvad er konsekvenserne? Det har man indtil nu vidst meget lidt om.

Hvilke råd er gode, dårlige eller decideret farlige?Det er kernen i DR's artikel, som belyser rådgivningen i en Facebook...
30/05/2026

Hvilke råd er gode, dårlige eller decideret farlige?

Det er kernen i DR's artikel, som belyser rådgivningen i en Facebook-gruppe, hvor gravide og fødende deler erfaringer, bekymringer og råd om graviditet og fødsel, særligt i situationer, hvor de generelle anbefalinger fra sundhedsvæsenet ikke opleves som dækkende for deres individuelle behov.

Kritisk refleksion er vigtig, især fordi der er forhold i svangreomsorgen, som fortjener kritik. Mange fødende oplever udfordringer i mødet med et sundhedsvæsen, hvor standardiserede anbefalinger ikke altid opleves som tilstrækkeligt tilpasset den enkelte.

Det er derfor positivt, når de fagpersoner, der forsvarer anbefalingernes berettigelse, også lytter til den kritik, der rejses. Vi ser grundlæggende positivt på, at der findes fællesskaber, hvor fødende kan dele erfaringer og få støtte til at navigere i de generelle anbefalinger, når de ikke opleves som meningsfulde eller relevante for den enkeltes situation. Vi tror på autonomi og selvbestemmelse under graviditet og fødsel.

Der sker svigt i svangreomsorgen, blandt andet når den fødende ikke mødes som et individ, men primært som en risikoprofil. Derfor bakker vi op om doulaer og andre fødselshjælpere, der støtter fødende i at træffe informerede valg og føde på egne præmisser.

Men vi bakker også op om forskning og evidens. Danmark skal fortsat være et af verdens sikreste lande at føde i. Derfor ser vi det som en vigtig opgave at bidrage til en mere nuanceret samtale om emnet.

For der må være en grund til, at nogle fødende fravælger rådgivning fra sundhedsvæsenet og i stedet søger svar i en Facebook-gruppe. Det kan handle om manglende fleksibilitet, utilstrækkelig information eller et behov for mere nuanceret rådgivning om fordele og ulemper ved forskellige interventioner og anbefalinger.

Det samme gælder dog den anden vej. Når en fødende eksempelvis får at vide, at en blødning kan stoppes ved at lægge et stykke moderkage i kinden, bør det tydeligt fremgå, at der ikke findes evidens for effekten. Selvom den person, der giver rådet, har oplevet, at det virkede, bør den slags anbefalinger altid ledsages af relevante forbehold.

Når rådgivning, uanset afsender, gives uden tilstrækkelig nuancering, forbehold eller information, bidrager den ikke til bedre og mere trygge fødsler. Tværtimod risikerer den at gøre det sværere for den fødende at træffe informerede valg og føle sig mødt, set, hørt og støttet.

Desværre efterlader artiklen også et indtryk af et "os og dem". I stedet vil vi opfordre til, at vi forsøger at møde og forstå hinanden. Det kræver lydhørhed, respekt og nysgerrighed fra alle parter.

For i sidste ende handler det om det samme mål: bedre fødsler for dem, det hele drejer sig om.

Link til den omtalte artikel:

I en lukket Facebook-gruppe giver såkaldte doulaer kvinder råd, som ifølge to chefjordemødre og en cheflæge er uden evidens, vildledende og forsimplede.

Har du hørt om maternal assisted cesarean (MAC)?Det er en form for kejsersnit, hvor den fødende, med støtte fra sundheds...
29/04/2026

Har du hørt om maternal assisted cesarean (MAC)?

Det er en form for kejsersnit, hvor den fødende, med støtte fra sundhedspersonalet, selv er med til at tage imod sin baby, når den er ved at blive født.

For nogle kan det have stor betydning at være aktivt deltagende i fødslen, også ved kejsersnit. Et kejsersnit er en operation, men det er også en fødsel, og oplevelsen kan have betydning for både tilknytning og den første tid efter.

MAC er endnu ikke en etableret praksis i Danmark, men der er stigende interesse for metoden internationalt og også opmærksomhed på den flere steder herhjemme. Samtidig kræver det de rette rammer og vurderinger af både mor og barn, og det vil ikke være relevant i alle situationer.

Hos Forældre og Fødsel arbejder vi for, at der er plads til forskellige ønsker og behov i forbindelse med fødsel, og for at fødende bliver inddraget og føler sig trygge, uanset hvordan de føder.

Hvad tænker du om muligheden for at være mere aktivt deltagende i et kejsersnit?

Hvordan taler vi med børn om kejsersnit?Det spørgsmål stillede Tina som er forfatteren bag bogen "Min mor er kejserinde"...
28/04/2026

Hvordan taler vi med børn om kejsersnit?

Det spørgsmål stillede Tina som er forfatteren bag bogen "Min mor er kejserinde", da hun selv begyndte at læse om graviditet og fødsel med sin ældste datter. Her blev det tydeligt, at kejsersnit ofte fylder meget lidt i børnelitteraturen, eller slet ikke bliver nævnt.

Det blev starten på en ny fortælling.
"Min mor er kejserinde" er skrevet med ønsket om at give børn en tryg og enkel forståelse af kejsersnit, uden dramatik, men med plads til familiens egne oplevelser og ord.

Bogen henvender sig til børn i alderen 3–8 år og kan bruges både til børn, der selv er født ved kejsersnit, til søskende, eller til børn, der er nysgerrige på, hvordan vi kommer til verden.

Hos Forældre og Fødsel arbejder vi for, at der er plads til alle fødselsfortællinger, også i samtalerne med vores børn 🤍

Kejsersnit er en fødsel, men det er også en operation, og for mange en oplevelse, der sætter dybe spor 💛I dette opslag d...
21/04/2026

Kejsersnit er en fødsel, men det er også en operation, og for mange en oplevelse, der sætter dybe spor 💛

I dette opslag deler vi to brugeroplevelser af kejsersnit, som er modtaget af Forældre og Fødsel. De fortæller om to forskellige forløb, men med fælles tråde af chok, overgivelse til situationen og en efterfølgende bearbejdning af både det fysiske og det følelsesmæssige forløb.

Flere beskriver, hvordan kejsersnit fylder langt mere i både heling og efterforløb, end de havde været forberedt på, og hvordan det sjældent er noget, der fylder nok i fødselsforberedelsen.

Det rejser et vigtigt spørgsmål:
Er vi gode nok til at forberede gravide på hele spektret af fødsler, også når fødslen ender i kejsersnit?

Tak til de kvinder, der har delt deres historier 💛
Det er deres stemmer, der er med til at skabe forståelse og forandring.

Indimellem udnævner vi i Forældre og Fødsel et æresmedlem som en særlig anerkendelse af en ekstraordinær indsats i foren...
17/04/2026

Indimellem udnævner vi i Forældre og Fødsel et æresmedlem som en særlig anerkendelse af en ekstraordinær indsats i foreningen.

I år er det en stor glæde at udnævne vores bestyrelsesmedlem og kasserer Olja Artemeva som æresmedlem 💛

Olja har ydet en helt særlig indsats i en afgørende periode for foreningen, samtidig med livet som både højgravid og nybagt mor. Med ro, ansvarlighed og stor dedikation har hun haft styr på økonomien og sikret stabilitet i bestyrelsens arbejde.

En indsats langt ud over det forventelige, og vi er dybt taknemmelige.

Tak for dig og alt det, du gør 💛

Vil du være med til at sikre gratis ammerådgivning til nybagte forældre?Så har du muligheden for at uddanne dig til friv...
15/04/2026

Vil du være med til at sikre gratis ammerådgivning til nybagte forældre?
Så har du muligheden for at uddanne dig til frivillig ammerådgiver hos Forældre og Fødsel!

Næste hold starter den 1. maj 2026 og uddannelsen varer 6 måneder.

Læs mere og se datoer for deltagelse i online aktiviteter undervejs på https://fogf.dk/ammeradgivning/ammeradgiveruddannelse/

Alt for mange kvinder står alene med smerter og gener efter fødslen.Derfor er det positivt, at der nu er politisk fokus ...
14/04/2026

Alt for mange kvinder står alene med smerter og gener efter fødslen.

Derfor er det positivt, at der nu er politisk fokus på hurtigere hjælp til kvinder med efterfødselsskader i København.

En ventetidsgaranti kan være et vigtigt skridt i den rigtige retning, især fordi tidlig indsats kan mindske risikoen for langvarige gener.

Men det kræver reel finansiering, hvis det skal gøre en forskel i praksis.

Samtidig er det afgørende, at vi ikke kun taler om ventetid, men også om kvalitet, sammenhæng og lighed. Hjælpen skal være fagligt stærk og hænge sammen, uanset om den leveres offentligt eller privat.

Og vigtigst af alt: Adgangen til hjælp må ikke afhænge af postnummer. Alle kvinder i Danmark skal have lige adgang til kvalificeret hjælp efter fødslen.

Hos Forældre og Fødsel håber vi, at erfaringerne fra København kan være med til at løfte indsatsen nationalt 💛

👉 Læs med her: https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10802942/Ny-garanti-i-K%C3%B8benhavn-%C2%BBVi-ved-at-det-g%C3%A6lder-om-at-f%C3%A5-hj%C3%A6lp-s%C3%A5-hurtigt-som-muligt-hvis-man-har-de-her-f%C3%B8dselsskader%C2%AB

Adresse

Klarup

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Forældre og Fødsel sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Forældre og Fødsel:

Genveje

Del