07/06/2026
I denne weekend havde vi i alt 21 Natteravne til at dække begivenheden Kerteminde Strandfest også kaldet Tivoli 🎡
Vi havde nogle hyggelige aftener i selskab med de skønneste og gladeste unge mennesker ♥️
Vi delte en masse bolcher og kondomer ud, lidt plaster, brækposer, vådservietter, spritservietter, vi fandt strøm til et par flade telefoner, vi hjalp et par ulykkelige piger som havde tabt deres telefoner og vi fandt dem faktisk 💪
Vi ringede efter forældre, vi fulgte også en enkelt gut hjem fordi at hans Mor selv var til fest så han kunne ikke lige blive hentet 😆
Derudover forærede vi en masse flasker kildevand, doneret af Rema1000 Munkebo.
Tusind tak til Brian for endnu en flot donation 🙏♥️
Vi vil også gerne takke Kerteminde Roklub for lån af deres faciliteter så vi havde et sted tæt på tivoliet til vores ting og til vores pauser 🙏
Det er vi meget taknemmelige for 🥰
Og meget vigtigt for os tusind tak for et fantastisk samarbejde til
SSP Kerteminde Kommune og selvfølgelig Fyns Politi 👮🏻
Sidst men absolut ikke mindst vil vi gerne takke de 2 vagter fra Tivoliet, I var på dupperne og super opmærksomme på jeres opgave og I gjorde helt sikkert en forskel 💪🙏♥️
Vi havde nogle gode, hyggelige og sjove oplevelser og ifølge nogle af de unge har vi faktisk reddet deres liv fordi at vi havde bolcher 😆😂
Er du over 20 år og kunne tænke dig at gøre en forskel ved at hjælpe byens unge når de fester og en gang imellem har brug for hjælp, så tøv ikke med at kontakte os for at høre mere, eller kom og få en prøvetur 🚶🏼🚶♀️🚶♂️
Vi garanterer at du får mange gode og sjove oplevelser i godt selskab ☺️