Eskadrillen består af en Stab med dertil hørende funktioner som blandt andet indeholder et særdeles motiveret skydelærerteam, forsyningsgruppe og øvrige hjælper til diverse funktioner og opgaver indenfor IT, kommunikation og administration. Derudover består Eskadrillen af delinger som står for bevogtning, specialiseret styrker, special uddannede Bevogtningsassistenter som kan supplere det faste va
gtpersonel og et antal Hundeekvipager/hundefører. Eskadrillen er hjemmehørende på Flyvestation Karup med egne lokaler uden for. Flyvestation Karup er geografisk placeret mellem Herning/Viborg og Skive/Silkeborg
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvor ofte er vi afsted? Der afholdes i snit en weekendaktivitet i kvartalet og møder på forskellige dage i måneden. Man mødes ca. 1 gang om måneden til standard uddannelses aftener, derudover vil der være diverse uddannelse dage samt øvelser. Aktiviteterne er for alle og der lægges stor vægt på at alle - uanset alder, kvalifikationer og tilhørsforhold - kan deltage. I forbindelse med planlægning af næste års aktiviteter, vil de enkelte medlemmer kunne komme med ønsker som man vil forsøge at tilgodese. Gennemsnitsalderen er for Bevogtningsdelingen 30-40 år, Security Force 40-45 år, men med personer aldersmæssig i hele spektret
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvad forventer vi af hinanden? Forventningen er at man indgår i strukturen med engagement, velvilje og professionalisme. At man opretholder sin indsættelsesparathed, dvs. at de grundlæggende kvalifikationer til stadighed honoreres. At man, efter grunduddannelsen vedligeholder opnåede færdigheder og deltager i enheden arrangementer efter devisen:
"Den helhjertede til- & framelding"
• Ja, det kan og vil jeg gerne!
• Har jeg oprigtig lyst?
• Har jeg tid?
• Hvad betyder min deltagelse for mig selv og de andre? Det er OK at melde fra! Vi kan alle komme i den situation.
• Beslutning i god tid - tænk i planlægnings-, mad- og øvrigt ressourcespild.
• Tag ansvar for konsekvensen af framelding – kan aktiviteten stadig gennemføres?
• Giver aktiviteten stadig mening for de resterende?
• Afmeld dig på hjv.dk - send gerne besked til aktivitetsejer om hvorfor.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Er vi noget for dig? Bevogtning
Vi tilbyder spændende og relevante uddannelser og opgaver i et operativt miljø, beliggende ved Danmarks største flyvestation i midten af Jylland. Eskadrillen løser også operative og uddannelsesmæssige opgaver i resten af Danmark og udlandet. Eskadrillen yder sin støtte hvor det er muligt. Vi tilbyder personlig udvikling, med mulighed for at specialisere sig, inden for forskellige områder. Man vil hele vejen igennem blive støttet af kompetente fører og kollegaer. Vi lægger også vægt på det sociale hvor alle skal føle sig velkomne uanset tilhørsforhold, alder og uddannelsesniveau. Security Force
For at være aktiv i Security Force delingen, skal man bestå en årlig fysisk test og vedligeholde de krævende færdigheder som er beskrevet i FHV uddannelses-direktiv for SECFOR, og det forventes at man er beredskabscertificeret. Bevogtningsassistent
For at være operativ bevogtningsassistent, skal man bestå en årlig fysisk test og vedligeholde de krævende færdigheder som er beskrevet i FHV uddannelses-direktiv for Bevogtningsassistenter, og det forventes at man er beredskabscertificeret.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere på WWW.VISTILLEROP.DK
Hjemmeværnseskadrille 277 Karup
Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark
+45 91 33 27 71
[email protected]