17/06/2026
🎪 Mød Socialpædagogerne og BUPL på Campus+ 2026
Socialpædagogerne og BUPL finder du i Blå Zone på Campus+, hvor du kan prøve kræfter med sjove konkurrencer og spil samt få et indblik i pædagogfaget.
Hør, hvordan pædagoger arbejder med børn og unge og er med til at skabe trivsel, udvikling og stærke fællesskaber. På standen kan du teste dine evner i små pædagogiske udfordringer, få viden om uddannelsen til pædagog og høre mere om arbejdsområder, løn og karrieremuligheder.
Du kan også møde pædagoger og studerende, som fortæller om hverdagen i faget, og opleve et fag, hvor relationer, kreativitet og ansvar går hånd i hånd.
📅 28. august 2026
📍 Køge midtby
🎉 En del af Køge Festuge
Campus+ samler unge fra hele Køge Bugt til en dag fyldt med inspiration, aktiviteter og møder med virksomheder, uddannelser, organisationer og fællesskaber. Kig forbi Socialpædagogerne og BUPL og bliv klogere på mulighederne inden for det pædagogiske område.