Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00 Tirsdag 09:00 - 16:00 Onsdag 09:00 - 16:00 Torsdag 09:00 - 16:00 Fredag 09:00 - 16:00

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hjem
Danmark
København K
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

AE er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut.

AE har til opgave at udarbejde og formidle samfundsmæssig og økonomisk viden, der kan kvalificere den offentlige debat og vejlede beslutningstagere. Det betyder, at AE både af egen drift og i samarbejde med blandt andet fagbevægelsen i Danmark udarbejder analyser, rapporter og økonomiske prognoser, der sætter fokus på samfundsmæssige og økonomiske problemer og løsninger. AEs økonomiske eksperter og analysearbejde bliver flittigt citeret i både skrevne og elektroniske medier. Når du debatterer i kommentarsporene på AE's Facebook-side, bedes du holde en ordentlig tone og gøre brug af din personlige profil, hvor fornavn og efternavn fremgår. Vi forbeholder os retten til at slette kommentarer fra ikke-personlige profiler og blokere.

04/11/2026

Mona Juul ser spøgelser i regeringens forslag om at indføre et loft over rentefradraget, selvom lignende eller strammere regler eksisterer i de fleste EU-lande og hos vores skandinaviske naboer.

Det skriver cheføkonom Sofie Holme Andersen om i en økonomisk kommentar i Børsen.

Her er hendes vigtigste pointer.

Mona Juul er bange for, at det vil skabe utryghed for boligejerne.

Det er der nu ikke nogen grund til at være bange for. Et loft som det foreslåede vil nemlig blot ramme 1,2 procent af voksne danskere. Det viser en ny analyse, som vi i AE har udarbejdet.

Dem, der bliver mest påvirkede, er de allerrigeste. 11,7 procent af den rigeste procentdel af danskerne vil blive påvirket af det foreslåede loft over rentefradraget.

Her er det værd at nævne to ting.

For det første er forslaget om et loft over rentefradraget netop et loft. Det betyder, at hvis man som ægtepar har renteudgifter for 300.001 kroner, så vil man fortsat få præcis samme rentefradrag for de første 300.000 kroner. Men man bliver medregnet som påvirket, fordi man ikke længere får rentefradrag for den sidste krone.

For det andet har de allerrigeste en høj indtægt. Den rigeste procent har således mindst en disponibel indkomst på 1,16 millioner kroner – per person.

Helt så høj en indtægt behøver man ikke at have for at blive påvirket af loftet over rentefradraget.

Tommelfingerreglen er, at man ikke må låne mere end fire gange husstandsindkomsten. Dermed skal man formentlig have en husstandsindkomst på 1,4 millioner kroner eller derover for, at ens lån bliver så stort, at man rammer loftet for rentefradraget.

Det er altså ikke, hvem som helst der vil blive ramt af det foreslåede loft over rentefradraget.

Et loft over rentefradraget vil også være lidt bedre i tråd med andre lande. I Sverige har de begrænset fradragsretten, så for eksempel usikrede forbrugslån ikke længere giver rentefradrag. I Finland har de for nylig helt afskaffet rentefradraget for private boliglån, ligesom man tidligere har gjort i Tyskland og Frankrig.

I Danmark vil rentefradraget altså stadig være gavmildt, selvom regeringen kommer igennem med sit forslag.

Rentefradragsspøgelset er altså ”hus forbi” for langt, langt de fleste boligejere.

03/11/2026

Regeringen foreslår at indføre et loft over rentefradraget. Det har vakt politisk debat. Blandt andet har Mona Juul kaldt forslaget ”hamrende farligt for de danske boligejere”.

I en ny analyse har vi undersøgt, hvor mange danskere der rent faktisk bliver berørt, hvis det foreslåede loft indføres. Og det er et fåtal, som i de fleste tilfælde samtidig hører til blandt samfundets rigeste.

Analysen viser:
🔹 1,2 procent af alle skattepligtige borgere vil have renteudgifter, der overstiger det nye loft. Det svarer til knap 56.000 personer.

🔹 Den gennemsnitlige skattevirkning blandt de knap 56.000 personer, der står til at blive berørt af loftet over rentefradraget, er 1.933 kroner om måneden svarende til 23.200 kroner om året.

🔹 Det vil primært være blandt de rigeste danskere, at man bliver berørt. De fleste helt almindelige danskere har sjældent så store renteudgifter.

🔹 I 68 kommuner udgør andelen af berørte under én procent af de skattepligtige indbyggere, da få personer har meget høje private renteudgifter. Det gælder næsten alle jyske, fynske og syd- og vestsjællandske kommuner.

Regeringen foreslår at indføre et loft over rentefradraget, så man som par maksimalt kan trække de første 300.000 kroners renteudgifter fra i skat om året (150.000 kroner for enlige).

Med rentefradraget kan man trække renteudgifter på blandt andet bank- og realkreditlån fra i kapitalindkomsten og dermed sænke sin skat. I dag er der ikke et loft over, hvor store renteudgifter man kan få fradrag for.

Få lande i EU har fortsat et så bredt og ubegrænset rentefradrag til private renteudgifter som Danmark.

02/11/2026

I langt størstedelen af kommunerne er andelen af unge uden job og uddannelse ikke reduceret med 20 procent i forhold til niveauet i 2016.

Tilbage i 2017 aftalte et bredt flertal i Folketinget ellers, at andelen af unge uden job og uddannelse skulle være halveret i 2030 på landsplan i forhold til niveauet i 2016.

Samtidig blev der fastsat et delmål om, at andelen skulle være reduceret med 20 procent i 2025.

På landsplan blev delmålet kun halvvejs indfriet i 2025. Antallet af unge uden job og uddannelse er nemlig kun reduceret med 8,3 procent siden 2016.

I en ny analyse har vi undersøgt, hvor i landet andelen er reduceret med mindst 20 procent i perioden 2016-2025.

Analysen viser, at andelen er reduceret med 20 procent i cirka hver fjerde kommune. Omvendt er der 74 kommuner, hvor andelen af unge ikke er reduceret med 20 procent.

Med 40,2 procent færre unge uden job og uddannelse er Glostrup den kommune, der har oplevet den største reduktion i antallet fra 2016 til 2025.

Med en stigning på 45,1 procent er Middelfart den kommune, der har oplevet den største stigning.

Kommuner arbejder under forskellige vilkår, og kommunerne med mange unge uden job og uddannelse er typisk også presset på andre områder i deres budget. Det gør det sværere at investere i løsninger, der kan give de unge en god indgang til uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Omvendt ved vi, at kommunerne virkelig kan rykke noget med investeringer i de rette indsatser.

Kommunerne hjælper unge uden job og uddannelse gennem den kommunale ungeindsats ved blandet andet at visitere til den forberedende grunduddannelse (FGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og andre indsatser, der giver de unge mulighed for at komme tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet.

Vi ved, at den forberedende grunduddannelse er et relativt effektivt redskab til at rykke unge fra kanten til uddannelse og beskæftigelse. Men der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne visiterer de unge til FGU’en.

Øget brug af FGU i kommunerne kunne derfor være en del af løsningen til at nedbringe andelen af unge uden job og uddannelse.

På kortet i grafikken er de mørkeblå kommuner dem, der har reduceret andelen med 20 procent eller derover. De lyseblå har reduceret andelen, men ikke op til de 20 procent, som var målet i den politiske aftale fra 2017. De lyserøde har set en mindre stigning, og de mørkerøde har oplevet en markant stigning på over 10 procent i andelen af unge uden job og uddannelse.

27/10/2026

Kunstig intelligens fylder meget i mediebilledet, og mange er bekymrede for, hvordan det vil ramme arbejdsmarkedet.

Vi følger også udviklingen i kunstig intelligens og indvirkningerne på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst vores senioranalytiker Frederik Olsen, der står bag flere analyser om emnet.

Det er for tidligt at drage samlede konklusioner, men Olsen har blandt andet vist, at der endnu ikke er nogen tydelige tegn på, at beskæftigelsen er faldet i de mest AI-udsatte jobfunktioner, siden ChatGPT 3.5 blev lanceret for fire år siden.

Kunstig intelligens har potentialet til at øge produktiviteten, men det indebærer også en risiko for at forstærke uligheden på arbejdsmarkedet.

Heldigvis har Danmark et stærkt udgangspunkt. En af styrkerne ved det danske arbejdsmarked er, at det er fleksibelt, og at vi før har været gode til at tilpasse os teknologiske landvindinger.

Ifølge IMF er Danmark faktisk det land i Europa, der har de bedste forudsætninger for at udnytte gevinsterne fra kunstig intelligens. Samtidig er Danmark det land i EU, hvor brugen af kunstig intelligens allerede er mest udbredt.

Derfor er der stadig god grund til at være fortrøstningsfulde – hvis vi tager den nye teknologi til os på denne rette måde.

”Det kræver også, at vi investerer i efteruddannelse og kompetenceudvikling, så både ansatte og arbejdsgivere kan få gavn af det,” siger Frederik Olsen til Ritzau i anledning af en ny rapport fra Trygfonden, der viser, at flere danskere tror, at kunstig intelligens vil hjælpe virksomhederne mere end de ansatte.

23/10/2026

Kommunerne har vidt forskellige vilkår til at drive velfærden.
En større og større del af de kommunale budgetter går til specialiserede områder.

Siden 2018 er størstedelen af realvæksten i kommunernes serviceudgifter endda gået til det specialiserede social- og undervisningsområde.

Men der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på specialområder. Nogle kommuner har over dobbelt så høje udgifter til specialområder som andre.

Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, hvor mange borgere med særlige behov den enkelte kommune har.

Kommunerne har i gennemsnit udgifter for cirka 15.500 kroner per indbygger til specialiserede social- og undervisningsområder om året.

Find tallet for din kommune her: https://www.datawrapper.de/_/SqiRu/?v=6

Særligt i kommuner på Vestsjælland, Lolland, Falster, Vestegnen og i Nordjylland ligger udgifterne per indbygger over landsgennemsnittet.

Omvendt ser det ud i mange kommuner i og nord for København, de større byer og Midtjylland.

Vi mener, at de store forskelle understreger et behov for, at der tages mere højde for den enkelte kommunes udgifter til specialiserede social- og undervisningsområder, når staten uddeler økonomiske tilskud.

De specialiserede social- og undervisningsområder dækker over udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov og specialundervisning i grundskolen.

20/10/2026

VISMÆND: Det betaler sig at forbedre arbejdsmiljøet.

Med sin spritnye rapport dokumenterer de økonomiske vismænd, at arbejdsrelateret stress reducerer arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer og koster statskassen op mod 11 milliarder kroner.

”De økonomiske vismænd viser, at det kan betale sig at forbedre arbejdsmiljøet,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

”Når flere kan arbejde mere, giver det flere indtægter til staten, som politikerne kan bruge på for eksempel velfærd. Så når politikerne vil forbedre arbejdsmiljøet, er det også en investering, der forbedrer arbejdsudbuddet og de offentlige finanser,” siger Michael Rosholm.

Rosholm mener, at vismandsrapporten bør give anledning til, at de økonomiske ministerier begynder at regne på de positive effekter af at investere i bedre arbejdsmiljø.

”Når Finansministeriet og andre ministerier regner på politiske forslag, lægger de hovedet på blokken, når det for eksempel kommer til skattenedsættelser og besparelser på dagpenge. Men deres praksis ser helt anderledes ud, når det kommer til investeringer i velfærd og arbejdsmiljø,” siger Michael Rosholm.

”Investeringer i arbejdsmiljø bliver for eksempel set som rene udgifter, mens skattelempelser bliver set som at være delvist selvfinansierende. Det kan give en skævhed i debatten og den førte politik,” siger Michael Rosholm, der peger på, at investerings-casen faktisk kan være endnu bedre.

I en tidligere analyse har vi vist, at arbejdsrelateret stress mindsker arbejdsudbuddet med op mod 56.000 fuldtidspersoner.

”Når vismændene kommer frem til 39.000 personer, mener vi, at der er tale om et underkantsskøn. Potentialet er faktisk endnu højere,” siger Michael Rosholm.

Som medlem af Det Økonomiske Råd indsender AE kommentarer til formandskabets (vismændenes) halvårlige rapporter.

Her er andre udvalgte pointer fra AE’s kommentarer til den nye vismandsrapport:

🔹 Ingen tegn på ubalancer i dansk økonomi
🔹 Stramme budgetrammer kan få oprustningen til at gå ud over velfærden
🔹 Boliger bør beskattes på niveau med afkast fra andre kapitalformer
🔹 Generationsregnskaber er usikre
🔹 Permanent reduktion af elafgift er mere målrettet end differentieret moms
🔹 Stærke fagforeninger fremmer ligheden i samfundet, produktiviteten i virksomhederne og beskæftigelsen generelt
🔹 Større frihed til kommuner kan øge effektivitet
🔹 Stress har en social slagside
🔹 Arbejdsliv og ledelse spiller centrale roller i stressreaktioner

Læs AE's samlede kommentarer til vismandsrapporten via linket i kommentarerne.

19/10/2026

Danskernes muligheder i livet bliver mere og mere forskellige.
Det viser vi med vores nye temapublikation, som vi netop har udgivet.

Uligheden i Danmark er stigende og især drevet af store formueforskelle. Formue- og indkomstvæksten koncentrerer sig i høj grad hos de mest velhavende, der fortsat ejer en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue.

Både formuerne og indkomsterne vokser særligt i og omkring København. Faktisk gør hovedstadsområdet rent bord på top-10 over de kommuner, der har haft størst vækst i både indkomster og formuer.

Den ulige fordeling skaber vidt forskellige muligheder i livet for danskerne.

Det viser sig for eksempel i mulighederne for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning. Akademikere har langt oftere råd end andre uddannelsesgrupper.

Samtidig oplever danske børn oftere alvorlige materielle og sociale afsavn end børn i resten af Norden. 42.000 børn lever i familier med indkomster under minimumsbudgettet.

Det er nogle af de rigtig mange pointer, som vi præsenterer i 2026-udgaven af vores årlige temapublikation ”Fordeling & Levevilkår”, hvor vi tager temperaturen på uligheden i Danmark. Med den kan du dykke ned i emner som indkomster, formuer og fattigdom.

Find temapublikationen via link i kommentarerne.

Her er ti hovedpointer fra temapublikationen:

🔹 Den rigeste procent ejer en fjerdedel af formuen
🔹 Formuerne i top-1-procent er vokset med 14 millioner kroner siden 2020
🔹 De rigeste har haft den største stigning i indkomst
🔹 Topindkomsterne er koncentreret i og omkring København
🔹 Formuevæksten i den absolutte top overskygger alle andres
🔹 Unge med velhavende forældre sidder tungt på storbyernes boligmarkeder
🔹 Muligheden for selvpensionering er ulige fordelt
🔹 Over 42.000 børn lever under minimumsbudgettet
🔹 Der er store geografiske forskelle i børnefattigdom
🔹 Danske børn oplever oftere materielle og sociale afsavn end i resten af norden

16/10/2026

Hver gang kommunernes udgifter til velfærd er øget med ti kroner siden 2018, er seks kroner gået til at dække nye udgifter på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Med andre ord ryger investeringerne i høj grad uden om de almene velfærdsområder.

Det viser vores nye analyse.

I en række politiske aftaler er der i de senere år blevet afsat flere penge til at styrke velfærden i kommunerne. Men de økonomiske løft er i høj grad gået til at dække udgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde.

Helt præcist er 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter gået til det specialiserede social- og undervisningsområde i perioden 2018-2025.

Det specialiserede social- og undervisningsområde dækker over udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov og specialundervisning i folkeskolen.

Det er særligt udgifterne til botilbud, der er steget. Botilbud står for 40 procent af stigningen i udgifterne til det specialiserede social- og undervisningsområde siden 2018, så kommunerne nu bruger cirka 27 milliarder kroner alene på dét område. Det er næsten dobbelt så meget, som kommunerne samlet bruger på det specialiserede skoleområde (cirka 15 milliarder kroner).

Det presser kommunernes almenområder som daginstitutioner, skole og ældrepleje, når udgifterne på det specialiserede område stiger.

Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden.

Det understreger, at der skal tages mere højde for den enkelte kommunes udgifter, når staten uddeler økonomiske tilskud. Der kan være stor forskel på, hvor mange borgere med særlige behov, hver kommune har.

12/10/2026

Tre ud af fire nye lønmodtagere siden 2019 er ikke-vestlige indvandrere eller seniorer.

Det viser vores nye analyse udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Lønmodtagerbeskæftigelsen har nået et historisk højt niveau, og alene fra 2019 til 2025 er beskæftigelsen steget med 277.000 personer.

Beskæftigelsesfremgangen er især drevet af seniorer og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 15-59 år.

De to grupper står for henholdsvis lidt mere end 44 procent og knap 30 procent af beskæftigelsesfrem-gangen.

Seniorer og indvandrere er ofte mere marginaliserede på arbejdsmarkedet, men de seneste års økonomi-ske opsving har øget efterspørgslen på arbejdskraft og er kommet de grupper, der normalt er i en mere udsat position på arbejdsmarkedet, til gode.

09/10/2026

Lars Løkke Rasmussen er på vej baglæns ind i fremtiden, når det kommer til reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Sådan skriver cheføkonom Sofie Holme Andersen i en økonomisk kommentar i Børsen. Her er hendes vigtigste pointer:

Regeringen har sat et mål om at arbejdsudbuddet skal øges med 15.000 personer i 2030 og 35.000 personer i 2035 - og her mener Lars Løkke Rasmussen, at det bør ske på den klassiske metode. De skal ske i ”gammeldags, gængs forstand,” siger han.

Den gammeldags metode er typisk den, hvor man enten tager penge eller fritid fra visse grupper i samfundet og dermed sparer penge. Alternativt lemper man skatterne og bruger dermed penge. For det er kun den slags reformer, som Finansministeriet beregner arbejdsudbudseffekter af.

Men hvis regeringen kun leder efter flere arbejdstimer gennem lavere ydelser, højere pensionsalder eller færre fridage, risikerer den at overse en mere moderne vej: at investere i den velfærd, der gør det muligt for mennesker at passe deres arbejde.

Her er daginstitutionerne et oplagt sted at begynde. En ny undersøgelse fra BUPL viser, at mange stuer enten står helt uden en fast uddannet pædagog eller kun har én tilknyttet. Når den ene pædagog samtidig ofte arbejder på nedsat tid, kan der være mange timer, hvor børnene ikke møder en uddannet pædagog på deres stue.

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har for nylig vist, at beskæftigede med børn under syv år oftere ønsker at reducere deres arbejdstid, når de er utilfredse med kvaliteten af den offentlige børnepasning og folkeskole.

Dansk Erhverv har også advaret om, at dårlig kvalitet og utilstrækkelig pasning presser forældre til at hente tidligere, gå ned i tid eller blive hjemme på lukkedage.

Alligevel indgår gevinsterne ved bedre velfærd stort set ikke i de regnemetoder, som bruges til at vurdere økonomisk politik.

Det bør ændres.

Løkke gjorde engang ”Hele Danmark skal forlæns ind i fremtiden” til et af sine politiske mottoer. Det kræver nu, at han udvider sit reformbegreb, så vi også regner effekterne med, når velfærden forbedres.

Adresse

Reventlowsgade 14, 1
København K
1651

Åbningstider

Mandag	09:00 - 16:00
Tirsdag	09:00 - 16:00
Onsdag	09:00 - 16:00
Torsdag	09:00 - 16:00
Fredag	09:00 - 16:00

Telefon

33 55 77 10

Website

http://www.ae.dk/, http://ae.dk/nyhedsbrev

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.