AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hjem
Danmark
København K
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut.

AE har til opgave at udarbejde og formidle samfundsmæssig og økonomisk viden, der kan kvalificere den offentlige debat og vejlede beslutningstagere. Det betyder, at AE både af egen drift og i samarbejde med blandt andet fagbevægelsen i Danmark udarbejder analyser, rapporter og økonomiske prognoser, der sætter fokus på samfundsmæssige og økonomiske problemer og løsninger. AEs økonomiske eksperter o

g analysearbejde bliver flittigt citeret i både skrevne og elektroniske medier. Når du debatterer i kommentarsporene på AE's Facebook-side, bedes du holde en ordentlig tone og gøre brug af din personlige profil, hvor fornavn og efternavn fremgår. Vi forbeholder os retten til at slette kommentarer fra ikke-personlige profiler og blokere.

15/06/2026

FOLKESKOLEN: Debatten om arbejdsudbud reduceres alt for ofte til pensionsalder, skatter og incitamenter. Men arbejdsudbud kan også styrkes ved at investere tidligere i livet.

Det er budskabet fra direktør Lars Andersen i hans klumme i Berlingske. Her er hans centrale pointer:

Regeringen har sat et ambitiøst mål om at øge arbejdsudbuddet med 35.000 personer frem mod 2035.

Hvis man vil flytte Danmark i en mere produktiv og mere inkluderende retning, er folkeskolen et af de steder, hvor pengene kan arbejde mest effektivt.

Det er en investering, der både kan løfte børnene inde i klasselokalet og i den omkringliggende samfundsøkonomi mere generelt.

Vi i AE har i samarbejde med Danmarks Lærerforening beregnet effekten af at investere fem milliarder kroner i den almene folkeskole, så der kan komme en ekstra lærerressource ind i en pæn del af undervisningen. En tolærerordning.

Beregningen viser, at et fagligt løft i folkeskolen kan reducere antallet af unge uden job og uddannelse. Når flere får en uddannelse, smitter det direkte af på arbejdsudbuddet.

På langt sigt er potentialet beregnet til omkring 6.000 fuldtidspersoner. Samtidig stiger BNP med cirka 6,6 milliarder kroner.

Arbejdsudbud kan også styrkes ved at investere tidligere i livet – dér, hvor mulighederne skabes.

Derfor bør diskussionen om flere lærere i skolen ikke behandles som en ren udgiftspost på finansloven. Den bør behandles som det, den også er: en langsigtet investering – i arbejdsudbud, velstand og social mobilitet.

11/06/2026

KØNSBALANCE: Arbejdspladser, hvor der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder, har et bedre psykisk arbejdsmiljø end arbejdspladser med kønsmæssig ubalance. Faktisk er forskellen på 37 procent - mere end en tredjedel.

Det viser vores analyse på baggrund af data fra NOA-L og Danmarks Statistiks registre.

Det har ikke nogen betydning, om den kønsmæssige ubalance er i mandlig eller kvindelig favør

På arbejdspladser med skæv kønsfordeling har 19,3 procent af lønmodtagerne et psykisk hårdt arbejdsmiljø. På arbejdspladser med mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder er tallet 14,1 procent.

Arbejdspladser med kønsbalance har i gennemsnit mindre stress, færre trusler og mindre mobning.

Desværre arbejder næsten otte ud af ti lønmodtagere på en arbejdsplads i kønsmæssig ubalance.

Vi ved fra andre undersøgelser, at dårligt psykisk arbejdsmiljø sender mange på førtidspension og er dyrt for samfundet.

Forskningen peger på, at bedre kønsbalance også giver mere profitable virksomheder. Det kan være, fordi den psykologiske tryghed øges, og det kan mærkes på virksomhedernes bundlinje.

09/06/2026

FOLKEMØDET: Hvordan endte folkeskolen her – og hvad er løsningerne?

Folkeskolen er presset. Én ud af ni elever består ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Lærerne søger væk fra faget.

Til vores event på forklarer chefanalytiker Troels Lund Jensen (AE) de dynamikker, der ligger bag udviklingen, før et panel med Danmarks Lærerforening, Dansk Industri - DI og Danske Skoleelever giver deres bud på vejen frem.

Fredag den 12. juni kl. 10.00-10.45 · DLF, Havnegade, Allinge.

Kom forbi, hvis du vil forstå folkeskolens økonomi – og være med, når vi diskuterer løsningerne.

03/06/2026

FORSIMPLET RETORIK: Medarbejdere har nogenlunde lige meget kort sygefravær, uanset om de arbejder i den private eller offentlige sektor. Men offentligt ansatte bliver oftere langtidssygemeldte. Det er et problem, og det skal tages alvorligt.

Desværre er debatten kørt af sporet, skriver chefanalytiker Kristoffer Lind Glavind på Altinget.

Her er hans væsentligste pointer:

”I det offentlige er sygdom et personalegode”

Sådan lød en avisleders overskrift i Berlingske for nylig. Den underliggende påstand var, at der intet personligt ansvar er i den offentlige sektor.

Det er ikke kun provokerende over for de offentligt ansatte. Det er også et godt eksempel på, hvordan debatten om sygefraværet i den offentlige sektor simplificeres og dermed ikke bliver taget alvorligt.

Baggrunden for lederen er Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) analyse, der viser, at det offentlige har højere sygefravær end sammenlignelige stillinger i det private.

En god del af forskellen i sygefraværet mellem det offentlige og private skyldes, at opgaverne er forskellige.

Offentlige arbejdspladser kan i sagens natur ikke selektere deres målgrupper på samme måde som private.

Folkeskolelærere underviser elever med tungere sociale og faglige udfordringer end lærere i privatskoler. Sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere på offentlige hospitaler og plejehjem møder flere kritisk syge og udadreagerende borgere, end deres kolleger på privathospitalerne gør.

Men hårdere arbejdsopgaver forklarer ikke hele forskellen.

Det korte sygefravær, for eksempel en uges influenza, er nemlig omtrent det samme i det offentlige og det private.

Forskellen opstår først, når vi kigger på det lange sygefravær over 30 dage, og her ligger det offentlige markant højere.

Langvarigt sygefravær handler især om medarbejdere, der er udsat for stress, arbejdsskader eller på anden måde går ned med flaget. Det handler om mennesker, der bliver alvorligt syge.

En stor del af forklaringen handler om moralsk stress, som opstår, når medarbejdere ikke kan gøre det fagligt korrekte, på grund af for få ressourcer eller rigide regler.

Vi mangler allerede i dag arbejdskraft i omsorgssektoren, og det bliver kun værre i fremtiden. Vi har ikke råd til at tabe de medarbejdere, vi har.

Der er altså problemer med sygefraværet i det offentlige. Men det handler ikke om, at sygdom er et ”personalegode”.

Det handler om arbejdsmiljø.

29/05/2026

IKKE BESTÅET: Andelen af elever, der går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik, er højere sammenlignet med anden halvdel af 2010’erne.

Dengang var det flest drenge, der ikke bestod. Men nu er det pigerne.

12,5 procent af pigerne bestod sidste år ikke dansk og matematik ved 9.-klasses-afgangsprøverne. Blandt drengene var det 10,0 procent.

I 2010’erne lå andelen, der ikke bestod afgangsprøven i både dansk og matematik blandt drengene, konsekvent omkring 1 procentpoint højere end pigerne.

Men i de seneste år er det billede vendt, så pigerne nu ligger 2,5 procentpoint over drengene.

Skiftet skyldes, at mange piger har sværere ved at bestå i faget matematik end tidligere.

Det kræver investeringer i folkeskolen, hvis flere elever skal blive fagligt klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og hvis alle elever uanset opvækstvilkår reelt skal have lige muligheder for at indfri deres fulde potentiale.

27/05/2026

ULIGHED: København stikker af.

Den typiske indkomst efter skat og inflation er vokset med 8,7 procent på landsplan de seneste ti år, men udviklingen dækker over store geografiske forskelle.

Det viser vores nye analyse af indkomsternes udvikling på tværs af landet.

I Københavns Kommune er den typiske indkomst steget med 21,5 procent på ti år.

Det er den suverænt største stigning.

Indkomstvæksten er i det hele taget mest koncentreret i hovedstadsområdet. I top-10 over kommuner med den største indkomstfremgang ligger alle i hovedstadsområdet.

Udviklingen betyder, at borgerne i hovedstadsområdet i stigende grad rykker op i den højere ende af indkomstskalaen.

Selvom den typiske indkomst i Københavns Kommune er vokset hurtigt siden 2014, ligger den fortsat en anelse under den typiske indkomst på landsplan.

Kommunen har fortsat en stor andel studerende, ældre og udsatte borgere med lave indkomster, men de grupper bliver altså hurtigt mindre i forhold grupper med højere indkomster.

Den typiske borgers indkomst er målt på medianen i hver kommune. Medianen er det beløb, hvor præcis halvdelen af kommunens borgere har en lavere indkomst og halvdelen har en højere indkomst, altså den typiske borger.

Læs mere via linket i kommentarerne 👇

26/05/2026

Fagforeninger styrker både beskæftigelsen, lønkvoten og virksomhedernes produktivitet.

Den nye forårsrapport fra de økonomiske vismænd dokumenterer, at store virksomheder har betydelig markedsmagt på arbejdsmarkedet, hvilket presser lønninger og beskæftigelse ned.

Samtidig viser rapporten, at overenskomstbærende fagforeninger fungerer som en effektiv modvægt.

Når organiseringen er høj i fagforeninger, presses lønningerne tættere på arbejdskraftens værdiskabelse. Det øger både beskæftigelsen i de mest produktive virksomheder, den samlede produktivitet og lønkvoten i samfundet.

Vismændenes resultater bakker dermed op om konklusionerne i en AE-rapport fra november 2023, som viste, at høj organisering i overenskomstbærende fagforeninger bidrager til højere produktivitet, højere lønninger og en mere ligelig fordeling af indkomsten, så værdiskabelsen i højere grad kommer lønmodtagerne til gode.

”Vismændene dokumenterer meget klart, at overenskomstbærende fagforeninger ikke kun er vigtige for lønmodtagerne, men for produktiviteten og dansk økonomi generelt,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Vismændene anbefaler derfor, at fagforeningsfradraget målrettes de overenskomstbærende fagforeninger.

”Hvis man politisk vil høste de samfundsøkonomiske gevinster, er det en rigtig god idé at øge skatteværdien af fagforeningsfradraget og målrette det til de fagforeninger, der tegner overenskomsterne,” siger Michael Rosholm.

Andre udvalgte pointer fra AE’s samlede kommentarer til vismandsrapporten:

Vismænd om råderummet:

🔹 Gryden er langt fra tom

🔹 Oliekrisen rammer igen overførselsmodtagerne

🔹 Øget offentligt forbrug er fortsat både nødvendigt og forsvarligt

🔹 Differentieret moms er en uhensigtsmæssig vej til lavere priser

🔹 Finansministeriet bør regne konsistent

Se alle AE's kommentarer til vismandsrapporten via link i kommentarerne 👇

22/05/2026

Danmarks økonomi har det grundlæggende godt, men det kan kun lade sig gøre på grund af de beskæftigede. De skaber overskuddet i dansk økonomi.

Hvis de skal kunne blive ved med det, så kræver det et arbejdsmiljø, som de kan holde til.

Det skriver cheføkonom Sofie Holme Andersen i Børsen. Her er hendes centrale pointer:

Dårligt arbejdsmiljø er desværre en væsentlig årsag til, at vi får flere på førtidspension og færre i beskæftigelse. Det har vi i AE vist i en række analyser.

Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for, at de ansatte kan møde op dag efter dag og gøre deres arbejde – deres bidrag til den danske vækst.

Væksten er skabt som følge af produktivitetsforbedringer. Men bliver man mobbet eller er stresset, er man mindre produktiv.

Derfor kan dårligt arbejdsmiljø også skade væksten gennem dårligere produktivitet.

I valgkampen blev der snakket om både folkepensionsalder og tidlige tilbagetrækningsydelser. Men folkepensionsalderen er ligegyldig, hvis ingen kan holde til at arbejde så længe på grund af psykisk eller fysisk nedslidning – fordi de mobbes, får stress eller på anden vis har et hårdt arbejdsmiljø.

20/05/2026

IKKE BESTÅET: Hver niende elev forlader folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det skyldes især en stigning blandt piger, de fattigste og børn af ufaglærte, når man sammenligner med anden halvdel af 2010’erne.

Vores nye analyse viser, at det samlet var 11,2 procent af eleverne i folkeskolens 9.-klasser, der ikke bestod afgangsprøverne i dansk og matematik i 2025. Det er den højeste andel siden 2012.

Tilbage i 2010’erne var der flest drenge, der ikke bestod folkeskolens afgangsprøve. Men i dag er det omvendt. Pigerne består i væsentlig mindre grad end drengene. 10,0 procent af drengene består ikke dansk og matematik. For pigerne er det 12,5 procent. Det er særligt i matematik, at pigerne halter efter.

Blandt børn fra de fattigste familier bestod 28,2 procent ikke både dansk og matematik i 2025. Det står i stærk kontrast til de rigeste, hvor det det kun var 2,8 procent. Forskellen er vokset sammenlignet med 2010’erne.

For børn af ufaglærte forældre er det over 30 procent, der ikke består dansk og matematik.

Forældres indkomst og uddannelsesniveau er altså blevet mere afgørende for, hvordan børn klarer sig fagligt i folkeskolen.

Det truer den sociale mobilitet.

Når det især er børn af forældre med de korteste uddannelser og laveste indkomster, som ikke består folkeskolens afgangsprøver, får de børn også sværere ved selv at få en uddannelse og bedre indkomst end deres forældre.

Vi mener, at den fortsat høje andel af børn, der ikke består afgangsprøverne i dansk og matematik, både kalder på en gentænkning af folkeskolens finansiering og på flere investeringer i folkeskolens almenområde.

Du finder link til analysen i kommentarsporet 👇

19/05/2026

Investér i samfundets fundament.
Vi overser afgørende potentialer for dansk økonomi, hvis økonomisk politik reduceres til et snævert fokus på arbejdsudbudsreformer.

Sådan skriver AE-direktør Lars Andersen i Berlingske. Her er et uddrag af hans pointer:

I de igangværende regeringsforhandlinger bliver reformer, der øger arbejdsudbuddet igen og igen behandlet som den store hovednøgle til Danmarks økonomiske fremtid. Men det store fokus på arbejdsudbudsreformer er og bliver for ensidigt.

Finansministeriets regnemodeller tilgodeser politisk vilje til at få danskerne til at arbejde mere. Ministeriet omsætter dét til økonomisk råderum, som politikerne igen kan bruge til politiske tiltag. Men, men.

Siden SVM-regeringen tiltrådte i slutningen af 2022 har bidraget fra reformer til den strukturelle beskæftigelse været minimal, sammenlignet med hvor meget den strukturelle beskæftigelse er blevet opjusteret.

Forklaringen på, at den strukturelle beskæftigelse er steget så markant i den seneste valgperiode, finder man et andet sted: At dansk økonomi ganske enkelt har klaret sig bedre end ventet.

Det er ikke tilfældigt.

Vi har en veluddannet arbejdsstyrke og erhvervsvenlige vilkår, der betyder, at danske virksomheders konkurrenceevne gang på gang måles som blandt de bedste i verden af IMD og Dansk Erhverv.

Hvis regeringsforhandlingerne zoomer for meget ind på at presse arbejdsudbuddet op, overser man de investeringer i uddannelse, teknologi, erhvervsudvikling og kvalitet i den offentlige sektor, som er afgørende for fremtidens velstand.

Hvis vi vil gøre Danmark stærkere, er arbejdsudbudsreformer et dårligt værktøj. Vi skal i stedet fokusere på dygtige medarbejdere, produktive virksomheder og politiske prioriteringer, der styrker samfundets samlede evne til at skabe værdi.

Hvis regeringsforhandlingerne skal pege fremad, bør de handle om hele fundamentet under dansk økonomi – ikke kun om, hvor mange ekstra timer der kan vrides ud af arbejdsmarkedet.

Det betyder, at vi skal se på områder med uudnyttede potentialer.

Det gælder for eksempel folkeskolen, der trænger til et (eller flere) løft, så flere børn kommer fagligt stærke ud af 9. klasse.

Det gælder bedre efteruddannelsesmuligheder, og det gælder et uddannelsessystem, der i højere grad rummer unge på kanten, så de lykkes med at få en uddannelse.

Vi har brug for en bredere økonomisk debat.

Adresse

Reventlowsgade 14, 1
København K
1651

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	09:00 - 16:00
Tirsdag	09:00 - 16:00
Onsdag	09:00 - 16:00
Torsdag	09:00 - 16:00
Fredag	09:00 - 16:00

Telefon

33 55 77 10

Internet side

http://www.ae.dk/, http://ae.dk/nyhedsbrev

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.