07/06/2026
Hvis du var blandt dem, der ikke troede på, at vi kunne klare det, kan vi hermed meddele, at I selvfølgelig tog fejl! 😎🥾
Vi nåede tilbage til hytten med hele 30 minutter til overs, så vi endda kunne nå at slappe lidt af, inden klokken blev 12.00. Hvis ikke det er overskud, så ved vi ikke, hvad der er! 😄⚜️
Spejderne har været helt vildt seje hele vejen igennem. Der kom en smule regn i løbet af dagen i dag 🌦️, men det var ikke noget, som en flok hårdføre spejdere ikke kunne klare.
En stor tak til alle jer, der mødte os ved rådhuset og gik med det sidste stykke vej, og til de mange, der heppede på os eller gik os i møde undervejs. 👏❤️
Det gav præcis den ekstra energi, vi havde brug for, for at komme helt i mål.
Nu skal vi slappe af, nyde følelsen af at have gennemført og måske endda få syet vores flotte vandreskjold på uniformen. 🏅🧵
Tak fordi I fulgte med på vores tur. Vi ses igen til nye spejdereventyr!