24/03/2023
Har du en ide der er 10.000 kr. værd?
Har du en ide der er 10.000 kr. værd?
I samarbejde med Ungerådet i Halsnæs udlodder Halsnæsfonden 10.000 kr. til en ide, projekt eller aktivitet, der kan være med skabe mere fællesskab blandt unge i Halsnæs.
Unge, virksomheder, foreninger og klubber i Halsnæs inviteres til at komme med et oplæg til et projekt eller aktivitet, som skaber en særlig dag eller en aktivitet der omfavner en bredere gruppe af unge.
Ideerne kan være alt fra sommeraktiviteter, til aktivitets- og uderum, klimafokus eller kulturaktiviteter, hvor man f.eks. går ind i et samarbejde med nogle professionelle kunstnere/udøvere – eller ungdomsbidrag på lokale festivaler. Mulighederne er mange - fokus er på fælleskaber.
Ansøgning
Send en video til Halsnæsfondens på [email protected] eller på telefonnummer 20223668 og
fortæl om jeres projekt:
Ideen, kort og lige på
Hvad planlægger I at gøre - og hvorfor?
Hvem er I, og hvor kan vi finde jer?
Udvælgelse
Halsnæsfonden vil sammen med repræsentanter for Halsnæs Ungeråd udvælge en ide, som på en unik og kreativ måde skaber nye rammer for/med/blandt unge og fællesskaber i Halsnæs.
Idemagerne vil blive inviteret til en workshop, som Halsnæsfonden faciliterer – hvor ansøgerne vil blive taget igennem en ide-udviklingsproces, hvor aktiviteten går fra ide til en egentlig aktivitet.
Efter workshoppen vil én ide blive udvalgt til dette års indsats.
Hvornår er ansøgningsfristen?
13. april 2023
Se mere på: https://www.halsnaesfonden.dk/
Hvad støtter vi ikke?
Almindelig og planlagt klub- eller foreningsaktivitet eller enkeltpersoner.