13/06/2026
YOGA MED JACOBSEN, SØNDAG KL. 10.00!
En Skansefest kan tage ret gevaldigt på kræfterne.
Tænker du, du vågner på søndag og tænker ”hvem har byttet min krop ud med en rusten campingstol”, så fat mod!
Vi har allieret os med en lokal yoga-instruktør, Søren Jacobsen, som søndag fra 10.00 – 11.00 giver alle mulighed for at blive arbejdet godt igennem. Du behøver ikke være smidig inden du dukker op. Faktisk kan det vise sig at være en fordel.
Søren tager imod alle, lige fra tidligere gymnaster, til mænd der mener, at udstrækning primært er det man gør, hvis man har tabt sin fjernbetjening ned under sofaen!
Denne times yoga tilrettelægges, så der er noget for enhver. Der er ingen krav om yogabukser, grønne smoothies, erfaring, at kunne udtale ”chakra” eller andet, men til gengæld er der garanti for, at du er træt, når timen er gået.
Prisen for seancen er 25 kr., og med i prisen får du en drikkebillet, som kan indløses efter timen er slut, så du kan komme til hægterne igen og gøre klar til sidste dag på Skansen i denne omgang.
Billet til strabadserne købes på følgende link:
En Skansefest kan tage ret gevaldigt på kræfterne. Tænker du, du vågner på søndag og tænker ”hvem har byttet min krop ud med en rusten campingstol”, så fat mod!