13/03/2026
SYSTUE & UPCYCLING HOS RØDE KORS 🧵🪡♻️
En del af det tøj, vi modtager hos Røde Kors har små skavanker. Der kan mangle en knap eller en søm kan være gået op. Med små reparationer kan tøjet sælges i butikken. 😊
Andet tøj kan ikke reddes, men bruges til nye formål.
📍Duge med pletter kan ikke sælges, men dele af dugen kan bruges til f.eks. tasker og rygsække.
📍Vi bruger også fine gamle broderier til taskerne.
📍Gamle cowboybukser, hvor lynlåsen ikke virker, kan sys om til gaveposer til vin eller små tasker.
📍Kasserede skjorter som har et hul eller er lidt slidt i flippen, kan fint bruges til fór eller små tasker/gaveposer.
Vi har fået doneret mange forbrugsmaterialer (tråd, knapper og bånd), som vi bruger til reparationerne og til at sy diverse småting.
Alt der repareres eller produceres i systuen sælges i butikken, og giver derved et tilskud til afdelingens drift og velgørende opgaver. 🙏
Vi er i øjeblikke tre frivillige der syr, men vi vil meget gerne være flere. Der er ikke faste "arbejdstider."
Kunne du være interesseret i at hjælpe frivilligt i systuen, så kontakt Annette Rasmussen på mail: [email protected] eller tlf. 4070 7653.