Bedre Bymiljø i Horsens

Bedre Bymiljø i Horsens Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Bedre Bymiljø i Horsens, NGO (ikke-statslig organisation), Horsens.

Foreningen Bedre Bymiljø i Horsens blev oprettet i 1974 og har til formål at udbrede kendskab til og interesse for bygnings- og landskabskultur og stimulere interessen for bevaring af arkitektonisk værdifulde bygninger og bymiljøer.

09/04/2026

HUSK deltagelse og tilmelding:

En venlig reminder til alle.
Se andet opslaget vedr. arrangement på Dollys med Stadsarkitekten samt vores generalforsamling.

Ses vi på Dollys ?OPLÆG FRA HORSENS KOMMUNES NYE STADSARKITEKT  Samt ordinær generalforsamling. Sted: Dollys på Havnen O...
26/03/2026

Ses vi på Dollys ?

OPLÆG FRA HORSENS KOMMUNES NYE STADSARKITEKT
Samt ordinær generalforsamling.
Sted: Dollys på Havnen

OPLÆG FRA HORSENS KOMMUNES NYE STADSARKITEKT
Onsdag, den 15. april 2026, kl. 19.00–21.00 på Dolly’s 1. sal, Havnen 15, Horsens
Hvordan skal arkitekturen og byudviklingen i Horsens forme vores hverdag i de kommende år?
Vi har fornøjelsen af at invitere til et spændende oplæg med kommunens nye stadsarkitekt, Jens Christian Pasgaard. Efter sin tiltræden tidligere på året er Jens Christian nu klar til at dele sine visioner for, hvordan vi forener byens historie med moderne byplanlægning.
På mødet vil du få indblik i stadsarkitektens visioner for Horsens’ arkitektoniske identitet og en status på de største byudviklingsområder netop nu.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte, hvordan vi sammen skaber en by med kvalitet og et levende byliv.

Aftenens program
19.00 Velkommen
19.05 Oplæg ved Jens Christian Pasgaard, Afdelingschef for Plan og Byg / Stadsarkitekt
19.45 Pause – Der bliver serveret kaffe og kringle
20.00 Foreningens ordinære generalforsamling – se dagsorden.
21.00 Afslutning og tak for i dag

Alle er velkomne til oplægget og den efterfølgende generalforsamling, men af hensyn til forplejning modtager vi gerne din/jeres tilmelding på [email protected] senest den 8. april 2026.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes til bestyrelsen på [email protected] senest den 8. april 2026.
Vi glæder os til at se foreningens medlemmer. Som altid er andre interesserede velkomne til arrangementet.

Venlig hilsen
Bestyrelsen i Bedre Bymiljø i Horsens

Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne
a. Valg af dirigent.
b. Formanden aflægger bestyrelsens beretning
c. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
d. Fastlæggelse af det kommende års kontingentsatser
e. Forelæggelse af det kommende års budget
f. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
På valg i 2026 er Flemming Nielsen (villig til genvalg) og Torben Busk (villig til genvalg)
De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Jonas Rump Nielsen, Niels Kolind og Martin Weihe
Esbensen.
Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen bestå af 5-7 medlemmer, så der er to ledige pladser.
Arne Lampe er udtrådt af bestyrelsen – Tak til Arne for hans indsats i bestyrelsesarbejdet!
g. Valg af mindst én suppleant til bestyrelsen. Pladsen er p.t. vakant.
h. Valg af kritisk revisor
i. Behandling af indkomne forslag
j. Eventuelt

Politikernes indlæg og holdninger for Horsens fremtidige bymiljø.Se referat fra Valgmødet:
17/11/2025

Politikernes indlæg og holdninger for Horsens fremtidige bymiljø.
Se referat fra Valgmødet:

HANDLING eller TRAFIKKAOSSe foreningens læserbrev i Horsens FolkebladLink:https://hsfo.dk/debat/en-ny-bro-hen-over-havne...
29/10/2025

HANDLING eller TRAFIKKAOS

Se foreningens læserbrev i Horsens Folkeblad
Link:
https://hsfo.dk/debat/en-ny-bro-hen-over-havnebassin-vil-loese-en-stor-trafikal-udfordring?teaser-referral=befe679c-718c-4518-8c71-443fd45a702e-15

Resume:
Den vedtagne byudviklingsplan for det kommende åkvarter og indre havn kræver handling mht. trafikken.
Forhåbentlig kan vi opnå en ny, attraktiv bymidte – ikke kun med boliger, men også med liv og byrum, der fremmer borgernes trivsel.
Skal det lykkes, kræver det drastiske og langtidsholdbare løsninger i forhold til trafikken; ellers sander hele området til i et stort trafikkaos.

Læserbrev: Byrådet i Horsens har truffet en række visionære beslutninger, der vil forvandle inderhavnen og kvarteret omkring Åboulevarden til attraktive boligområder og en ny bymidte under navnet Åhavnen. Det er en udvikling, vi i Bedre Bymiljø i Horsens hilser velkommen. Vi ser frem til en ...

HUSK VALGMØDET:  På Horsens Folkeblad -  nu her på torsdag d. 30. okt. 11 opstillede partier vil deltage og give deres b...
25/10/2025

HUSK VALGMØDET: På Horsens Folkeblad - nu her på torsdag d. 30. okt.
11 opstillede partier vil deltage og give deres besyv med:

HVILKET BYMILJØ ØNSKER VI FOR HORSENS?

Bedre Bymiljø i Horsens inviterer alle borgere til et åbent og involverende valgmøde med kandidater for de opstillede partier, hvor vi stiller det centrale spørgsmål:
Hvilket bymiljø ønsker byrådspolitikerne i Horsens for den kommende 4-årige byrådsperiode?
Dato: 30. oktober 2025
Tid: Kl. 19.00-21.00
Sted: Horsens Folkeblad, Søndergade 47
Adgang: Gratis - alle er velkomne! men husk at tilmelding er nødvendigt.
Der er et begrænset antal pladser og i tilfælde af overbooking gælder først-til-mølle-princippet.
� Program for aftenen:
Hvert parti får 3 minutter til at præsentere deres visioner for bymiljøet i den kommende byrådsperiode (rækkefølgen er vilkårlig).
Derefter åbnes debatten med spørgsmål fra publikum.
Til sidst får hvert parti mulighed for en kort afsluttende bemærkning.
Bedre Bymiljø i Horsens fungerer som ordstyrer og vil sikre en fair fordeling af taletid mellem politikere og publikum.
Kom og vær med til at præge debatten om fremtidens Horsens – din stemme og dine spørgsmål gør en forskel!

Venligst en tilmelding på link:
https://place2book.com/da/sw2/sales/d7ga3rxcx7

Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med tilmeldingen er du velkommen til at skrive til: [email protected]
På bestyrelsens vegne
Martin Weihe Esbensen Formand
Foreningen, Bedre Bymiljø i Horsens

NYT - måske midlertidigt - RÅDHUSTORV ER PÅ VEJKommunens Plan- og Vejudvalg vedtog i dag forvaltningens forslag til reno...
18/09/2025

NYT - måske midlertidigt - RÅDHUSTORV ER PÅ VEJ
Kommunens Plan- og Vejudvalg vedtog i dag forvaltningens forslag til renovering af Rådhustorvet og bevilgede samtidig 14 mio. kr. til formålet.
Forslaget omfatter en løsning, som skal være færdig i forbindelse med åbningen af det tidligere rådhus i juni 2026.

Kommunen vurderer, at løsningen er i tråd med idéoplægget for den fremtidige omdannelse af hele Åboulevard-kvarteret, herunder genetableringen af Åen og det visionære vand areal på torvet. Dog erkender man at skulle foretages nye ændringer på torvet, igen, igen, når det overordnede projekt engang bliver realiseret.

Det er Bedre Bymiljøs vurdering, at projektet ligger et godt stykke fra intentionerne i idéoplægget for hele Åboulevard-kvarteret.
Vi frygter, at når man anvender hele 14 mio. kr. på en "midlertidig" løsning, risikerer man at det bliver en permanent løsning mange år fremover.
Dermed er visionerne allerede blevet kraftigt reduceret i forhold til det ellers vedtagne idéoplæg for hele området.

Man må sige, det er lidt af en koldbøtte – og ingen ved, om der så går 10, 20 eller 30 år, før den endelige løsning gennemføres, eller om tiden helt vil udvande de visioner, som byrådet ellers allerede har vedtaget.

Hvorfor starter man ikke med at gennemføre idéoplægget – begyndende med torvet? Så er vi jo i gang, frem for yderligere udsættelser og midlertidige løsninger ??

De nominerede til årets arkitektur- pris:BBiH har deltaget i kommunens bedømmelsesudvalg og de nominerede i hver kategor...
29/05/2025

De nominerede til årets arkitektur- pris:

BBiH har deltaget i kommunens bedømmelsesudvalg og de nominerede i hver kategori, som er følgende:

Bedste Byrum - Anlæg
Kategorien byrum indeholder alle typer af uderum og anlæg som parker, pladser, gårdrum, gavludsmykning med mere.

Bedste Nybyggeri
Nybyggeri kan være alt fra erhverv til en daginstitution eller et boligprojekt i form af etageboliger, plejeboliger eller noget helt tredje. Byggeriet kan have fokus på alt fra materialer til tilpasning til den eksisterende by, eller at det er opført bæredygtigt, med mere.

Bedste Nybyggede enfamiliehus
Hverdagsbyggeri er en ny kategori som kan rumme gode eksempler på alt fra parcelhuse til rækkehuse, dets tilpasning til terræn, tilpasning til naboer, materialer og detaljer med mere.

Bedste Restaurering
Denne kategori indeholder alt fra renoveringer eller transformationer af eksisterende bygninger, til bevaring af kulturmiljøer og bevaring af historiske spor med mere.

Bedste Transformation
Denne kategori indeholder transformationer der har givet et stort løft til eksisterede byggeri og projekter der er tænkt transformeret istedet for at nedrive. Projekterne er ligeledes som indpasses til det eksisterende område.

Se dem alle på Kommunens hjemmeside via dette link:
https://horsens.dk/bolig/byggeriogejendom/arkitekturihorsens2024 -2025-bedste-by-eller-landskabsrum-8c

Husk også at stemme på publikumsprisen
Denne pris går til publikumsfavorit blandt de i alt 25 nominerede projekter.
Stem på Publikumsprisen på Horsens Folkeblad fra den 25. maj til 1. juni 2025 på dette link:
https://hsfo.dk/horsens/hvad-kan-du-bedst-lide-vaer-med-til-at-kaare-den-bedste-arkitektur-i-horsens-kommune

Prisoverrækkelse den 6. juni kl. 15.00
Alle vindere af Arkitekturprisen 2025 bliver afsløret og hædret på ved prisuddelingen på Håndværkskollegiet den 6. juni kl. 15.00, hvor I selvfølgelig også er inviteret med.

Stadsarkitekt forlader HorsensByens stadsarkitekt forlader nu Horsens Kommune fordi han skal tilbage til sit tidligere j...
07/05/2025

Stadsarkitekt forlader Horsens

Byens stadsarkitekt forlader nu Horsens Kommune fordi han skal tilbage til sit tidligere job. Jesper Pagh opnåede i den korte tid han var i Horsens at få sat et stort fokus på arkitekturen og det levende byrum i Horsens by.

Han var med sin faglige viden og sit personlige engagement en god formidler af arkitekturens betydning for bygninger og byrum og han var ikke bange for at blande sig i debatten om byudviklingens mange mangeartede opgaver, men det skete altid med udgangspunkt i potentialerne i Horsens.

Det er ligeledes vores indtryk, at Jesper Pagh formåede at få sat arkitekturpolitikken på den politiske dagsorden og han formåede at få byrådet til at have mere fokus på, at de ud over byvækst for enhver pris, også ska have blik for arkitekturens og byrummenes betydning for borgernes velbefindende.

Bedre Bymiljø har haft fornøjelsen af at samarbejde med Jesper Pagh om bl.a. kommunens arkitekturpræmiering og Bevaringsfonden.

Bedre Bymiljø har tidligere og er fortsat forkæmper for nødvendigheden af at have en stadsarkitekt i Horsens.
Det er derfor glædeligt, at stillingen skal opretholdes, og at kommunen nu vil se sig om efter en ny stadsarkitekt.

Adresse

Horsens
8700

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bedre Bymiljø i Horsens sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Bedre Bymiljø i Horsens:

Del