I URK Horsens har vi 4 aktiviteter, hvoraf to af dem er læringscaféer:
1) Læringscaféerne Beringsvænget og Axelborg
Vores læringscaféer er et tilbud for socialt udsatte børn og unge i nærområdet, hvor de bliver tilbudt et attraktivt læringsmiljø med engagerede unge frivillige. Vi følger konceptet ”leg og læring” og lægger derfor stor vægt på at det også skal være sjovt at lære. I læringscaféerne
er det sociale samvær og ung-til-ung kontakten sat i fokus og derfor vil det også være unge frivillige i alderen 17-25 som er i læringscaféerne. Beringsvængets Beboerhus er åben hver torsdag kl. 15:30 – 17:30
Axelborg Beboerhus er åben hver mandag kl. 15:30 – 17:30
2) Børnehjemmets lektiecafé
URK har i samarbejde med børnehjemmet Borgmesterbakken en lektiecafé, som er et tilbud for alle børn der bor på børnehjemmet. Børn og unge kan her møde unge rollemodeller som de kan spejle sig i og på sigt vil dette forhåbentlig have en positiv indflydelse på børnene.
3) Naturliv for småbørnsfamilier
Denne aktivitet er et samarbejde mellem KFUM-Spejderne i Danmark, URK og Natur&Ungdom. Her kombinerer vi vores viden inden for frivilligt arbejde, natur og miljø, børneliv og fællesskaber. Målet for aktiviteten er at skabe nye naturoplevelser for flere småbørnsfamilier i Horsens. Naturliv for småbørnsfamilier finder sted anden søndag hver måned kl. 14:00-16:00 forskellige steder i Horsens by. Kontakt [email protected] for yderligere informationer eller kontakt dem på deres facebook side . Kunne du eller nogen du kender, tænke sig at arbejde som frivillig med nogle af vores aktiviteter? Så er du mere end velkommen til at kontakte os.