06/04/2026
Stednavne kaster lys på landskabsudviklingen og viser at pollenanalyser ikke kan stå alene
Leicestershire var ved Bronzealderens dækket af ca. 86% skov. I dag er det kun 6%. Det er ikke så mærkeligt, for området er meget velegnet til kornavl, hvorfor området også forblev tæt befolket selv når kriser - såsom eksempelvis den sorte død indtræf.
Men hvordan så landskabet egentlig ud til forskellig tid? Og hvilken bevoksning fandtes?
Det har en gruppe forskere studeret nærmere ved at sammenholde stednavnestoffet, blandt andet marknavne, med resultaterne af pollenanalyser.
Det interessante er nu at en sammenligning af stednavne- og palynologiske data fra otte lokaliteter viser, at den palynologiske og stednavnebaserede evidens for det lokale landskab udviser høj overensstemmelse i den historiske periode, dvs. fra romertiden og fremad. Dette antyder, at stednavnevidnesbyrd er nyttige til at forstå det lokale landskab, selv i fravær af andre data.
Men det viser sig også at der - på trods af generel overenstemmelse - er visse uoverensstemmelser med pollendataene. En mulig forklaring på forskellene i pollendiagrammerne kan være skovforvaltningspraksisser, såsom stævning, som er kendt for at påvirke pollenproduktionen. For eksempel viser stævnet hassel (Corylus avellana) en stigning i pollen under tidlig genvækst, mens stævning af el (Alnus glutinosa) og småbladet lind (Tilia cordata) har vist sig at reducere pollenproduktionen. Dette kan forklare, hvorfor visse arter optræder i stednavne, men kun i lave koncentrationer i pollendataene. Pollendiagrammerne er således skævvredne fordi de ikke tager hensyn til hvilken indflydelse bestemte driftssystemr har, ikke mindst styning og stævning. Den slags skove kaldtes herhjemme også gærdselsskov, hegningsskov, kratskov, skovhaver og stubhaver og var meget almindelige. Men ses ikke i pollendiagrammerne.n
Nogle begrænsninger ved udnyttelsen af stednavne til landskabsbeskrivelser ligger i de mange mulige årsager bag navngivningsprocessen. Navneelementer kan eksempelvis være valgt ud fra iøjnefaldende træk, men det kan være uklart, om dette træk var udbredt over et større område (f.eks. en skov domineret af én art) eller var lille og markant (f.eks. et enkeltstående træ). Der kan desuden være en tidsmæssig forsinkelse mellem, at navne tages i brug, og at de registreres i bevarede skriftlige kilder, hvilket kan påvirke kronologien i de historiske optegnelser. Stednavnene er desuden historisk baseret på oldengelsk, og anvendelsen af moderne engelsk i analysen kan medføre oversættelsesproblemer samt nødvendiggøre antagelser om baggrunden for navneelementerne. Endvidere kan betydningen eller de tilknyttede landskabstræk have ændret sig over tid siden den oprindelige navngivning, hvilket påvirker fortolkningen. På trods af disse begrænsninger er der en tydelig synergi mellem stednavne- og pollenvidnesbyrd i undersøgelserne fra Leicestershire, hvilket muliggør en mere detaljeret forståelse af landskabsudviklingen på specifikke lokaliteter.
En særlig udfordring udgør frugtplantagerne, der forekommer i stednavnematerialet i hele Leicestershire, hvilket peger på deres kulturelle og økonomiske betydning. Dette gælder også generelt for England, hvor frugtplantager historisk har spillet en vigtig rolle. Frugttræer optræder mere specifikt i stednavnene såsom æble, paradisæble, pære og kirsebær, men pollen fra disse taxa er ikke registreret. En mulig forklaring er, at frugttræer overvejende bestøves af insekter, hvilket medfører en begrænset spredning af pollen. Dog viser pollendiagrammet fra Owston Abbeys fiskedam en stigning i æblepollen (Malus) i forbindelse med etableringen af en frugtplantage omkring 1793, som også er dokumenteret i historiske kilder; dette skyldes sandsynligvis den korte afstand mellem plantage og dam.
Dette studie viser således at en kombination af palynologi og toponymi giver et bredere billede af ikke kun landskabets udvikling men også dets historiske udseende. På baggrund heraf har forskerne derfor konkluderet at landskabet også har været mere trædækket end pollenalyserne viser. Men også et landskabet ikke har været præget af skove, men derimod lysåbne skovlandskaber og overdrev, hvor stævningstræer og vilde frugttræer har præget landskabet meget mere end pollendiagrammerne afslører.
Forfatterne peger derfor på at det først er med udskiftningen i 1800-årene at landskabet blev stadig mere tømt for træer (og dermed biodiversitet).
Kilde:
Evidence of long-term woodland persistence despite prolonged anthropogenic stress: The combined use of pollen and place-names in lowland Leicestershire, UK. Af Hannah Sellers et al. The Holocene 2026.
Billede af forvildet frugthave nær Leicester: kilde: Wikipedie
