Dansk Kristent Fællesskab

Rutevejledning

Dansk Kristent Fællesskab Vi tror på fællesskabets kraft. Vi samles i kærlighed, ikke i fordømmelse. Vi ønsker at bygge broer mellem mennesker, kirker og generationer.

Forenet i troen, drevet af kærlighed, kaldet til tjeneste i Jesu Kristi navn.

En af de usikkerheder vi have omkring vores personlighed og måden vi udtrykker os på, er vores ”særheder”. En følelse af...
15/10/2025

En af de usikkerheder vi have omkring vores personlighed og måden vi udtrykker os på, er vores ”særheder”. En følelse af at være anderledes, forkert eller for meget i andre øjne. Vores tendens til at sammenligne os med andre og leve op til forventninger og idealer kan forvrænge vores identitet og den ånd vores Gud har skabt os med.
Men Kristus har åbenbaret for os at vores særheder eller skørheder og alle vores personlighedstræk, er skabt med et formål og for et formål.

I 1. Korintherbrev 12:4-6 tales der om, at der er forskel på åndelige gaver, tjenester og kraftige gerninger, men at det hele kommer fra den samme Gud, Ånden og Herren. Der understreges enhed i mangfoldigheden, idet der forklares, at den samme Ånd virker forskelligt for at gavne alle, hvilket er centralt for at vi her især kan forkynde om Guds gave til menneskeheden igennem hans frelse.

Gud ønsker derfor igennem dig og dit virke, med alle dine ”særheder” og hvert et eneste personlighedstræk at forkynde om Kristus og hans kærlighed til os på din helt egen måde, sådan som kun du unikt og særligt ville kunne gøre det.

Jeg vil gerne opfordre dig til at finde modet i dit hjerte, at have modet til at vidne om Jesus, med de gaver og den stemme, Gud i al kærlighed har givet dig.

Må du være velsignet i Jesu Kristi navn ♱

X.Thiyakarajah

”Led mig på din sti, Herre,og giv mig mod til at gå den.Styrk mine skridt, når kræfterne svigter,og tænd dit lys, når sk...
14/10/2025

”Led mig på din sti, Herre,
og giv mig mod til at gå den.

Styrk mine skridt, når kræfterne svigter,
og tænd dit lys, når skyggerne vokser.

Gør mig villig til at tage imod det,
du ligger på min vej.

Må alt hvad jeg gør, være til ære for dig.”

-X. Thiyakarajah

14/10/2025
🌟 9 sandheder og 1 løgn   -   At skelne Guds stemme 🌟Når man taler om åndelig dømmekraft eller åndelig skelneevne i forb...
08/10/2025

🌟 9 sandheder og 1 løgn - At skelne Guds stemme 🌟

Når man taler om åndelig dømmekraft eller åndelig skelneevne i forbindelse med Guds ord, handler det om en åndelig evne til at skelne sandhed fra løgn, det der kommer fra Gud fra det der kommer fra mennesker eller endda fra fjenden.

Når vi læser Bibelen, er der altid risiko for at misforstå, fortolke efter egne lyster eller lade os forføre af falsk lære. Herudover er fjenden listig, han skjuler løgnen i noget, der ligner sandhed. Hans strategi er ikke den åbenlyse løgn, men den halve sandhed.
Ni sandheder og én løgn. Netop fordi det meste lyder rigtigt, er det den ene lille fordrejning, der kan få os på afveje. Sådan har det været fra begyndelsen. Slangen i Edens have sagde noget, der næsten lød som Guds ord, men den lille ændring gjorde hele forskellen.
Den åndelig dømmekraft er den gave/evne Helligånden giver os til at se klart, forstå sandheden og kende forskel på, hvad der er i overensstemmelse med Guds ord, og hvad der ikke er. Det handler ikke kun om intellektuel forståelse, men også om at høre og adlyde Guds stemme i praksis.

Som Johannes siger:

”Vi må måle enhver lære, enhver profeti og enhver tanke op imod Guds ord.”

Og som vi læser i Jakobs brev:

“Hvis nogen af jer mangler visdom, skal han bede til Gud, som giver alle rundhåndet.”
Åndelig dømmekraft kommer ikke kun af viden, men af et ydmygt hjerte, der søger Guds vejledning. Og den hjælper os med at se, hvad der faktisk er inspireret af Gud, og hvad der blot er menneskelige ideer eller endda bedrag. Når vi vokser i troen, bliver vi bedre til at bruge Guds ord som målestok i alle livets situationer.
Dette er særligt vigtigt for at undgå falsk lære og åndeligt bedrag. for at leve i overensstemmelse med Guds vilje og for at kunne vejlede andre kristne i kærlighed og sandhed.
♱ Må du være velsignet i Jesu Kristi navn ♱

✨. At elske som Kristus  ✨er ikke at elske Jesus …men at elske Judas.Prøven på at elske som Kristus er ikke blot at elsk...
07/10/2025

✨. At elske som Kristus ✨
er ikke at elske Jesus …
men at elske Judas.

Prøven på at elske som Kristus er ikke blot at elske Jesus selv. Det er vigtigt at elske Ham, men den virkelige test på kristen kærlighed er, hvordan vi elsker andre – også når det er svært.

Jesus sagde: “Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig” (Matt 25,40).

Derfor viser vi ikke kun vores kærlighed til Kristus gennem bøn og tilbedelse, men ved at lade Hans kærlighed flyde gennem os i handling – i tålmodighed, tilgivelse, barmhjertighed og medfølelse – over for dem, vi møder i hverdagen.

♱

✨ "Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig." ✨Der findes ord i Bibelen, som aldrig mist...
07/10/2025

✨ "Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig." ✨

Der findes ord i Bibelen, som aldrig mister deres styrke, uanset hvor mange gange vi læser dem. De taler ind i mørke stunder, men også ind i lyset. De minder os om, at vi aldrig går alene.

Når vi læser disse ord fra Salme 23, bliver vi mindet om, at Gud ikke er en fjern Gud, men en hyrde, der går med os. Han leder os, beskytter os og fylder os med fred. Frygt kan lamme os, stjæle vores glæde og holde os tilbage fra at leve fuldt ud. Men Bibelen minder os igen og igen om, at vi ikke er skabt til at leve i frygt, men i tillid.
At vælge tro over frygt er ikke at fornægte problemer, men at huske, hvem der er større end dem.

Så lad os leve modigt, i kærlighed og i tillid. For hvor Gud er, dér er der fred – og ingen frygt.

Og som Paulus skriver: "Gud har ikke givet os en ånd af frygt, men af kraft, kærlighed og klarhed." - (2 Tim 1,7)

♱

Adresse

Holstebro

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Dansk Kristent Fællesskab offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del