Holstebro Krisecenter

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Holstebro Krisecenter Holstebro Krisecenter yder akut krisehjælp og rådgivning til voldsramte kvinder. Kontakt 96114840

10/10/2026

En stor tak til Danner og Mette Marie Yde for igen og igen at tage kampen op og insistere på, at partnervold skal bekæmpes – og at der skal handles, så både kvinder og børn får den hjælp, de har brug for.

Alt for ofte er der langt fra erkendelsen af et behov for hjælp til den hjælp, der faktisk er tilgængelig.

I vores ambulante tilbud Sig det til nogen, er ventetiden hos os nu fem måneder. I København er den op til ti måneder og ind imellem hører vi et år.

Også børnegrupperne, som har stor betydning og kan gøre en reel forskel for børn, der vokser op i familier præget af vold, har ventelister.

Det er ikke godt nok.

Børn, der oplever vold i hjemmet, skal ikke vente måneder på at få hjælp og støtte til at bearbejde deres oplevelser. Og kvinder, der har taget det svære og modige skridt at række ud efter hjælp, skal mødes med støtte og handling – ikke lange ventelister.

Vi ved, at en tidlig og kvalificeret indsats kan gøre en afgørende forskel. Derfor er der brug for politisk handling, prioritering og tilstrækkelige ressourcer, så hjælpen er tilgængelig, når behovet er der.

Tak til Danner og Mette Marie Yde for vedholdende at tage mikrofonen, sætte fokus på problematikken og insistere på forandring. Tak for at blive ved med at råbe op og forsøge at bryde igennem lydmuren.

Vold venter ikke. Derfor skal hjælpen heller ikke vente.

Læs artiklen fra DR i kommentarsporet, og vær med til at holde fokus på, at kvinder og børn skal have den hjælp, de har brug for – når de har brug for den.

To fantastiske dage med faglig fordybelse, fællesskab og arbejdsglæde 💛Hele personalet på Holstebro Krisecenter har haft...
09/10/2026

To fantastiske dage med faglig fordybelse, fællesskab og arbejdsglæde 💛

Hele personalet på Holstebro Krisecenter har haft to helt fantastiske dage på Tambohus Kro – dage fyldt med faglig udvikling, refleksion, inspiration og ikke mindst glæden ved at være en del af et stærkt fællesskab.

Torsdag satte vi fokus på den traume bevidste tilgang og fik en grundig indføring i metoden. Gennem vores samarbejde med Rusmiddelcenteret havde vi fornøjelsen af at have Simon som underviser, der med stor faglighed bidrog til vores fælles forståelse og udvikling.

I vores arbejde er det helt afgørende, at vi holder fokus på den enkelte kvinde, den enkelte unge og det enkelte barn. Vi går ved siden af dem, støtter dem og arbejder sammen med dem mod det fælles mål: Et liv uden vold – i trygge og gode rammer, hvor der er plads til udvikling, håb og nye muligheder.

Fredagens program bød på præsentationer af vores forskellige arbejdsområder og indsatser. Og sikke en oplevelse! Vi er nærmest blæst bagover over at mærke og se, hvor meget vi kan, når vi arbejder tæt sammen, deler vores viden og bringer hinandens styrker i spil.

Det skaber en helt særlig glæde at opleve kollegaer, der begejstres, bakker op om hinanden og jubler sammen over de tiltag og indsatser, der gør en forskel. Det minder os om, hvor stor en styrke der ligger i vores fælles faglighed, engagement og vilje til at udvikle os sammen.

Fælles fodslag. Ét hold. Én fælles retning. ❤️

Når vi står sammen, står vi stærkt – både som kollegaer og i vores arbejde for de kvinder, unge og børn, der har brug for os.

Sådan nogle dage giver ny energi, stolthed og stor glæde. Vi tager hjem med fornyet inspiration, styrket fællesskab og en endnu større tro på alt det, vi kan skabe sammen.

Tak for to fantastiske dage – og tak til alle for at bidrage med faglighed, engagement og hjerte.

Sammen gør vi en forskel. 🌱

Vi er så glade og ualmindelig tilfredse med vores samarbejde med Fødevarebanken. TAK
09/10/2026

Vi er så glade og ualmindelig tilfredse med vores samarbejde med Fødevarebanken. TAK

Siden 2018 har FødevareBanken leveret overskudsvarer til Holstebro Krisecenter. Det er et samarbejde, vi er både glade for og stolte af.

Hver onsdag kommer to af vores frivillige forbi med overskudsvarer. På krisecentret glæder de sig til besøget:

“Vi glæder os altid til det bliver onsdag og bilen fra FødevareBanken kommer. Det gode humør, de kommer med og alle de varer som skaber glæde for vores borgere.”

Det kan være alt fra mælkesnitter til børnene, der skaber smil, til leverpostej i fryseren, så der altid er noget til madpakken. For nylig blev overskudsvarerne blandt andet til en lagkage, hvor alle ingredienserne kom fra FødevareBanken.

“Det giver en hverdag med lidt ekstra og en kreativitet, der styrker fællesskabet”

Hos Holstebro Krisecenter er måltidet et udtryk for fællesskab og omsorg. Måltidet skaber rum for samvær, nærvær og gode stunder, hvor dagens udfordringer for en stund træder i baggrunden.

Tak for et godt samarbejde - og tak til vores frivillige, der hver uge er med til at få overskudsmaden videre, hvor den skaber glæde. 💚

❤️ Derfor er vi her.På vores husmøder med kvinder arbejder vi med volden. Vi taler om det, der gør ondt. Vi arbejder med...
01/10/2026

❤️ Derfor er vi her.
På vores husmøder med kvinder arbejder vi med volden. Vi taler om det, der gør ondt. Vi arbejder med psykoedukation, og sammen spejler vi alle de ressourcer, hver enkelt kvinde bærer med sig.

Ved hvert husmøde er der dybe samtaler. Der bliver sat ord på udfordringerne, på frygten, sorgen og det, der har været svært.

Men mest af alt taler vi om vejen videre.
Om styrken. Om håbet. Om alt det, der stadig lever i den enkelte kvinde. ❤️

Nogle gange skriver vi oplevelser, sætninger og slag ned på papir. Og så brænder vi dem.

Vi ser det igen og igen:
Når papiret går op i røg, følger der en forløsning med.

Ved det seneste husmøde havde en skøn kvinde taget noget særligt med.

Det tøj, hun havde på, da hendes eksmand havde slået hende og ydmyget hende.

Hun sagde:

“Det skal væk. Og det skal gå op i røg.”

Og det gjorde det.

Flammerne tog tøjet med sig.
Ikke historien. Ikke kvinden.
Men noget af det, der havde bundet hende til øjeblikket.

Dagen efter så vi hende pakke sit værelse.

Hun sagde farvel.

Der blev holdt en lille fest.

Og så gik hun ud fra krisecentret.

Med rank ryg. ❤️

Det er i de øjeblikke, vi kan kigge på hinanden og sige:

“Derfor er vi her.”

For det handler ikke kun om at overleve volden.

Det handler også om at finde tilbage til sig selv.
Om at mærke sin egen styrke.
Om at turde tage det næste skridt.
Og om en dag at gå ud ad døren med rank ryg og vide:

Jeg er på vej videre.

Kvinden læser med her, men kan ikke give sig til kende. Så :

Hvis du sender hende et stort ❤️, så skal du vide, at det bliver set.

Måske er det lige præcis det lille tegn på varme og fællesskab, hun har brug for i dag.

Du er ikke alene. ❤️

To dage med faglighed, samarbejde og fælles fokus på helheden. Vi har haft fornøjelsen af, at have besøg af Josephine, d...
30/09/2026

To dage med faglighed, samarbejde og fælles fokus på helheden.
Vi har haft fornøjelsen af, at have besøg af Josephine, direktør i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, Kathrine, næstforperson i LOKK og forstander på Kvindehjemmet, Suzi, souschef, samt Sabrina, koordinator på Kvindehjemmet.

To dage fyldt med dialog, videndeling og et stærkt fælles fokus på, hvordan vi bedst muligt skaber sammenhængende indsatser for kvinder, unge og børn, der har været udsat for vold.

Tirsdag gik turen til politistationen, hvor Det specialiserede Team fortalte om deres arbejde og det tætte samarbejde med krisecentret. Et vigtigt indblik i, hvordan tværfagligt samarbejde kan skabe bedre sammenhæng, og styrke indsatsen omkring den enkelte familie.

Onsdag havde vi glæden af at fortælle, om vores mange indsatser med særligt fokus på helhedstænkning. Vi besøgte blandt andet Børnekontoret, hvor vores dygtige faglige børnemedarbejdere levende fortalte om arbejdet med Hjernehuset, Bo og Samværskufferten – konkrete indsatser, der understøtter børnenes trivsel, udvikling og mulighed for at forstå og bearbejde deres oplevelser.

Det er i mødet mellem forskellige fagligheder, perspektiver og erfaringer, at vi sammen kan udvikle kvaliteten i indsatsen.
Det har vi mærket i disse dage.

Tak til jer, der tog den lange tur for at besøge os. Tak for jeres nysgerrighed, jeres faglighed og for at møde vores mange fortællinger med åbenhed og engagement.

Og ikke mindst: Tak for det gode samarbejde og for fælles fokus på at gøre en forskel for kvinder, unge og børn.

22/09/2026

💔 Tag dig 10 minutter. Den her artikel er værd at læse.
Vi vil gerne anbefale jer at læse artiklen fra TV 2, som vi har lagt i kommentarsporet.

Med en stærk pen og en knusende ærlighed lykkes det kvinden og journalisten at sætte ord på noget, der kan være svært at forstå, hvis man aldrig selv har stået midt i det: voldens sprog, dens konsekvenser – og den måde, den langsomt kan vikle et menneske ind i sit edderkoppespind.

På krisecentret ser vi det hver eneste dag. Kvinder, der ikke bare har været udsat for vold, men som over tid er blevet fanget i et mønster, hvor grænser flyttes, selvværd nedbrydes, og håbet langsomt bliver mindre.

Derfor rammer denne artikel.

Den fortæller ikke bare om vold. Den giver et indblik i, hvad vold gør ved et menneske.

Så tag dig gerne ti minutter. Læs den med åbent sind og hjerte.

Vi tror, den vil gøre indtryk. ❤️

Artiklen finder I i kommentarsporet.

❤️ De unges stemmer er blevet hørt, set og taget alvorligt.I dag har vi noget helt særligt at fejre.Holstebro Kommune ha...
18/09/2026

❤️ De unges stemmer er blevet hørt, set og taget alvorligt.
I dag har vi noget helt særligt at fejre.

Holstebro Kommune har vedtaget at bevilge deres andel på 1,2 millioner kroner, så Ung Uden Vold kan fortsætte det vigtige arbejde med at rådgive og undervise børn og unge og dermed styrke forebyggelsen af vold.

Vi har jublet – med ydmyghed og dyb taknemmelighed.
På de unges vegne. På vores egne vegne. Og på vegne af alle de børn, unge og kvinder, som har brug for, at vi voksne tør handle, før volden sker.

For når der er behov for besparelser, kræver det mod at investere i det forebyggende arbejde. Derfor er det betydningsfuldt, når en kommune vælger at se længere end til det, der sker her og nu – og investerer i viden, oplysning, relationer og forebyggelse.

🌱 Det er netop dér, vi kan gøre en forskel.

Ung Uden Vold arbejder i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi samt Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner. Sammen arbejder vi målrettet og intenst for et fælles mål:

Ingen børn, unge eller kvinder skal udsættes for vold.

Det kræver samarbejde.
Det kræver viden.
Det kræver mod til at tale om det svære.
Og det kræver, at vi lytter til de unge – ikke bare hører dem.

🙏 Tak til Holstebro Kommune for at tage ansvar og investere i forebyggelse.

Og allerstørst tak til de unge, som tør bruge deres stemmer, dele deres erfaringer og være med til at skabe forandring.

Når de unges stemmer bliver hørt, kan de blive begyndelsen på en verden med mindre vold og mere tryghed. ❤️

Kig lige kommentar sporet og se Holstebro kommunes opslag

16/09/2026

Hvis vi vil stoppe vold, skal vi turde handle, før det er for sent.
På Holstebro Krisecenter arbejder vi hver eneste dag for at stoppe vold mod kvinder og børn.

Det gør vi på krisecentret.
Det gør vi i vores ambulante tilbud.
Og vi gør det med én vigtig erkendelse: En tidlig og foregribende indsats gør en forskel.

Derfor skal vi turde stå op for børnene – og stå lige ved siden af dem.

I går satte Amalie ord på netop dette i DR’s Aftenshowet. Hun fortalte om vigtigheden af, at systemet ser børnene, tager ansvar og hjælper dem, når volden rammer familien.

Socialminister Monica Rubin anerkendte samtidig, at det kræver en ekstraordinær indsats.

Det er vi helt enige i.

Sammen med Danner, Randers krisecenter findes der allerede viden, erfaring og konkrete tilbud, som kan gøre en forskel. Børnegrupper “Jeg er her også” og hos os også “ Ung Uden Vold” - og kære Socialminister vi er klar til at bidrage med viden og erfaring om, hvad der virker.
Bare ring

Men der er en alvorlig udfordring:

Flere af disse indsatser er afhængige af projektmidler og står derfor i risiko for ikke at kunne fortsætte.

Det er en bemærkelsesværdig situation i en tid, hvor tidlig indsats igen og igen fremhæves som afgørende.

For hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil forebygge vold og bryde voldens mønstre, så skal vi også være villige til at investere i de indsatser, der hjælper børnene tidligt.

Børn skal ikke vente på, at problemerne vokser sig store, før systemet reagerer.

Vi ved, at det er svært.
Men vi ved også, at vi ikke kan lade være med at prøve.

👉 Se vores tidligere opslag.
👉 Skriv gerne under på Danners opslag.
👉 Og se Amalies stærke indslag fra Aftenshowet i kommentarfeltet.

For børnene skal ses. De skal høres. Og de skal hjælpes – i tide. 💜

28/08/2026

“Jeg har fået min frihed igen - frihed til at være mig. Jeg kommer aldrig til at leve i et voldeligt forhold igen. Det var så fu***ng psykisk drænende, og bare ikke okay”.

Citat ung i Ung Uden Vold

Adresse

Rendsborggade 49
Holstebro
7500

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Holstebro Krisecenter offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Holstebro Krisecenter:

Del