Plejefamiliernes Landsforening

Plejefamiliernes Landsforening PLF er en fagforening, FOR og AF plejefamilier. En fagforening for og af plejefamilier

05/09/2026

📩 Artikler fra PLF 💚

1️⃣ DR søger anbragte børn til et tv-program 🎥
https://plejefamilierne.dk/dr-leder-efter-anbragte-boern-til-et-tv-program/

2️⃣ Når forskellighed ikke er en fejl 🧠📖
https://plejefamilierne.dk/naar-forskellighed-ikke-er-en-fejl/

3️⃣ Socialtilsynet og betydningen for plejefamilier 🏡🔎
https://plejefamilierne.dk/socialtilsynet-har-stor-betydning-for-os-som-plejefamilier/

4️⃣ Se efterårets mange aktiviteter 🍂📅
https://plejefamilierne.dk/se-efteraarets-mange-aktiviteter/

👉 God læselyst!

🎤Plejefamiliernes Landsforening erkender, at Danmarkskortet også bruges til at presse kommuner!📌»Kommunerne må jo komme ...
22/08/2026

🎤Plejefamiliernes Landsforening erkender, at Danmarkskortet også bruges til at presse kommuner!

📌»Kommunerne må jo komme op med nogle ordentlige betingelser, så det bliver attraktivt at arbejde for dem som plejefamilie,« understreger Plejefamiliernes Landsforening.

📍Socialmonitor har sat næstformand Mads Breckling fra PLF i stævne for at høre, om kortet er tænkt som et pressionsmiddel mod kommunerne.

Han afviser, at der er tale om »bøllemetoder« men erkender, at kortet bruges til at lægge pres på kommunerne.

📌For kortet har to formål – dels at være et redskab, der skal sikre, at plejefamilier bedre ved, hvad de går ind til ved et eventuelt samarbejde med en kommune, og dels at skabe et pres, der kan få kommunerne til at oppe deres sagsbehandling på området, forklarer han.

📍Oplever I, at det har en effekt, når I med Danmarkskortet lidt truer kommunerne ved at sige ”hvis ikke I gør det her, så kan I se en rød prik på Danmarkskortet i morgen”?

📌»Ja, det kan vi se, at det har – for eksempel i tilfældet med Næstved Kommune, hvor de vågnede op og har indledt dialog med os og genoptaget sagsbehandlingen. Så ja, det har ofte en effekt. Det er jo ikke kun for at hænge dem ud. Det er lige så meget for at få en kommunikation i gang på et ordentligt niveau. Det er tit det, det handler om, når sagerne går galt – manglende kommunikation.«

»Kommunerne må jo komme op med nogle ordentlige betingelser, så det bliver attraktivt at arbejde for dem som plejefamilie,« understreger Plejefamiliernes Landsforening efter kritik af Danmarkskort.

🖋️Replik til Monika Rubin: Glemte du plejefamilierne?📌Det er svært at være uenig i socialminister Monika Rubins debatind...
18/08/2026

🖋️Replik til Monika Rubin: Glemte du plejefamilierne?

📌Det er svært at være uenig i socialminister Monika Rubins debatindlæg om, at mennesket skal sættes før systemet. Men hun glemmer noget afgørende, skriver formand for Plejefamiliernes Landsforening

📌Socialminister Monika Rubin skriver i et debatindlæg i Socialmonitor 3. august, at systemet skal fungere for mennesker – ikke omvendt. Hun skriver om retssikkerhed, tillid, værdighed og om, at mennesker ikke skal »slås hjem af systemet«. Det er svært at være uenig i.

Men én afgørende gruppe mangler i debatindlægget: Plejefamilierne.

📌Derfor er plejefamilier ikke blot en del af løsningen – vi er en forudsætning for, at ambitionerne om retssikkerhed, stabilitet og værdighed kan lykkes i praksis. Når plejefamilier har ordentlige rammer og vilkår, skaber det bedre livsvilkår for de børn og unge, som socialpolitikken i sidste ende handler om.

📌Alligevel står plejefamilier fortsat uden en overenskomst og uden de grundlæggende ansættelsesrettigheder, som de fleste andre, der løser samfundskritiske opgaver, tager for givet.

📌Socialministeren bruger billedet af mennesker, der tror, de spiller ludo, mens systemet spiller skak. Det billede rammer også plejefamiliernes virkelighed. Også plejefamilier tror, de spiller efter klare regler. Alt for ofte viser det sig, at reglerne er uklare, rettighederne utilstrækkelige, og at både børn og plejefamilier bliver sat skakmat.

📌Derfor håber vi, at den kommende plejefamiliereform bliver stedet, hvor ambitionerne bliver omsat til konkrete beslutninger. Om retssikkerhed. Om ordentlige arbejdsvilkår. Om en overenskomst. Om reel inddragelse af plejefamilierne. Og om at sikre stabile rammer for de børn og unge, som reformen i sidste ende handler om.

Det er svært at være uenig i socialminister Monika Rubins debatindlæg om, at mennesket skal sættes før systemet. Men hun glemmer noget afgørende, skriver formand for Plejefamiliernes Landsforening

🎤Anders Rostgaard, chefredaktør for Sjællandske; "Plejefamiliernes Landsforening rettede i slutningen af juli en usædvan...
10/08/2026

🎤Anders Rostgaard, chefredaktør for Sjællandske;

"Plejefamiliernes Landsforening rettede i slutningen af juli en usædvanlig skarp offentlig kritik af Næstved Kommune efter flere henvendelser fra plejefamilier om problemer i samarbejdet med kommunen.

Og tak for, at foreningen gjorde det offentligt.

Det er enormt vigtigt at få plejefamiliernes vilkår ud til en bredere offentlighed, så vi kan have en fælles diskussion - selv om udvalgsformand Kasper Schneider (LA) har været efter foreningen for at bringe sagerne i medierne"

"Næstved Kommune bør naturligvis redegøre for, hvordan plejefamilier bliver hørt og inddraget, når der træffes beslutninger om børn, der i længere tid har haft deres hjem hos dem. Derudover bør kommunen granske området, hvis der er indikationer på generelle samarbejdsproblemer"

"Det er vigtigt, at plejefamilier ikke mister modet. Når det sker, forsvinder nemlig noget, der ikke nødvendigvis kan erstattes med et nyt tilbud på et organisationsdiagram"

Plejefamiliernes Landsforening takker Sjællandske Nyheder og ikke mindst chefredaktør Anders Rostgaard for at være klar i mælet og anerkende plejefamiliernes rettigheder, og vigtighed som en del af samarbejdet for ikke at miste modet.

https://www.sn.dk/art6619101/naestved-kommune/leder/naar-plejefamilier-giver-op-betaler-boernene-prisen/?utm_term=Autofeed&k5a_c=t_eb&utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwY2xjawTmxFtwZG9mBWV4dG4DYWVtAjEwAGJyaWQRMWhiNU8xaWIyYmp1cUpoNHpzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeabGPAtyQ6wyXOAD6ezv9YuyUpENh9J7eBcUZy-7kdTVrt-ZrOJniPz4wQAE_aem_50Z0_XGvusgr4DCkqNxADQ =1786292496

Alle børn har krav på en god og tryg opvækst - også de børn, der af forskellige årsager ikke kan vokse op hos deres biologiske forældre. For mange bliver en plejefamilie det sted, hvor hverdagen igen får faste rammer. Derfor skal vi værne om plejefamilierne. En aktuel sag fra Næstved giver...

🤜Katrine Daugaard - Liberal Alliance har endnu engang været i pressen med fokus på Socialområdet. Denne gang Kristeligt ...
01/08/2026

🤜Katrine Daugaard - Liberal Alliance har endnu engang været i pressen med fokus på Socialområdet. Denne gang Kristeligt Dagblad

🤜Plejefamiliernes Landsforenings formand Inge Neander, har efterfølgende, på vegne af PLF haft debatindlæg i Kristeligt Dagblad med titlen;

"Socialområdet mangler ikke flere afsløringer. Der er brug for konkrete forbedringer"

🎤Katrine Daugaard; "Vi har brug for en kultur, hvor medarbejdere bliver bakket op når de forsvarer loven - ikke gjort til problemet. Og der skal være konsekvenser når kommuner systematisk bryder loven. I dag betaler borgerne næsten altid prisen"

"Vi har brug for stærkere, uafhængige tilsyn, Whistleblowerordninger, som medarbejdere tør bruge, konsekvenser for kommunernes lovbrud og en forvaltningsdomstol der giver borgerne en reel prøvelse af myndighedernes skøn og afgørelser"

"Ledelser og kommuner skal måles på lovmedholdelighed og kvalitet - ikke kun på budgettet"

🎤Inge Neander; "Katrine Daugaards debatindlæg i Kristeligt Dagblad rammer desværre noget meget centralt. Hun beskriver et system, hvor økonomi, organisering og manglende ledelse alt for ofte får lov til at veje tungere end lovgivningen og hensynet til de mennesker, systemet er sat i verden for at hjælpe.

Vi i Plejefamiliernes Landsforening er glade for, at vi har politikere som Katrine Daugaard, der tør stille de kritiske spørgsmål og fungere som socialområdets vagthund. Den rolle er vigtig – og desværre stadig nødvendig"

"Men samtidig melder det store spørgsmål sig: Hvorfor er vi stadig her?"

"Uanset om borgmesteren er blå, rød eller lilla, uanset hvem der er kommunaldirektør, chef eller socialrådgiver, så oplever plejefamilier, børn og familier de samme problemer over hele landet. Lovgivningen bliver tilsidesat. Retssikkerheden svigter. Arbejdsmiljøet bliver overset. Og alt for ofte er det børnene, der betaler prisen.

"Det kan ikke længere forklares med enkelte medarbejdere eller enkelte kommuner. Når de samme fejl gentager sig i hele landet år efter år, er det et systemproblem".

"Vi kommer først videre, når alle – uanset titel, funktion eller politisk farve – tager ansvar for at udføre deres arbejde med den faglighed, omhu og respekt for lovgivningen, som børnene og familierne har krav på.

"Så kan politikere som Katrine Daugaard forhåbentlig bruge mindre tid på at finde fejl – og mere tid på at skabe de løsninger og den udvikling, som socialområdet har ventet på alt for længe".

🤜 Plejefamiliernes Landsforening har kaldt til konference den 24. september, 2026, hvor vi samler lands- og kommunalpolitikere, fagorganisationer, fagpersoner, biologiske familier, plejefamilier og tidligere anbragte børn til "Brudte relationer og retssikkerhedskrise" på anbringelsesområdet.

Yderligere info; [email protected]

De mange fejl og ankesager på socialområdet er et tegn på, at det ikke fungerer kun at måle ledelser og kommunalbestyrelser på deres evne til at overholde budgettet, mener Katrine Daugaard.

Læs med i kommentarsporet.

📷 Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

⚠️ Plejefamiliernes Landsforening (PLF) har fra dags dato besluttet at ændre Næstved Kommunes kategori fra grøn til gul ...
25/07/2026

⚠️ Plejefamiliernes Landsforening (PLF) har fra dags dato besluttet at ændre Næstved Kommunes kategori fra grøn til gul på vores Danmarkskort. 🟡

Næstved Kommune har gennem længere tid været en vanskelig samarbejdspartner for flere af vores medlemmer. Vi hører om lange svar tider, et utilfredsstillende arbejdsmiljø og plejefamilier, der oplever samarbejdet som præget af usikkerhed og pres.

Baggrunden er en konkret sag, hvor vi anerkender, at Næstved Kommune valgte at trække opsigelsen af plejefamilien tilbage, efter at PLF gjorde opmærksom på de alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer i sagen. Det er et ansvarligt skridt. Men sagen er langt fra slut.

PLF reagerede straks. Vi rettede henvendelse til Næstved Kommunes ledelse og borgmesteren og gjorde opmærksom på, at opsigelsen efter PLF's vurdering var ugyldig og rejste alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer. Samtidig anmodede vi Ankestyrelsen om at gå ind i sagen som en second opinion for at beskytte et barn, der gennem mange år har været velanbragt.

Det, der bekymrer os mest, er ikke blot de fejl, der allerede er begået. Vi frygter, at sagen nu blot bliver "repareret" administrativt, hvorefter kommunen vender tilbage med den samme beslutning – denne gang med de rigtige paragraffer og den nødvendige dokumentation, men uden en reel genovervejelse af barnets tarv, tilknytning og de menneskelige konsekvenser.

Netop derfor vælger vi at fortælle om sagen nu. Hvis fejl blot kan rettes på papiret, uden at selve beslutningen bliver genovervejet, risikerer vi, at alvorlige fejl aldrig får de nødvendige konsekvenser. Offentlighed skaber ansvarlighed, og børn har krav på, at deres retssikkerhed bliver taget alvorligt.

Sagen handler om et plejebarn, som har boet hovedparten af sit liv i den samme plejefamilie. Dagen før sommerferien modtog plejefamilien en mundtlig opsigelse af kontrakten med besked om, at barnet skulle flyttes på institution. Opsigelse kom så i sommerferien.

Det skete uden partshøring, uden forudgående dialog, uden varsel og uden, at plejefamilien havde haft nogen anledning til at forvente en så indgribende beslutning.

PLF undrer sig blandt andet over:
⁃ Hvordan kommunen kunne overveje at afslutte en næsten fem år lang anbringelse uden tydeligt at redegøre for, hvilke mindre indgribende muligheder der var undersøgt.
⁃ Hvorfor plejefamilien ikke tidligere er blevet tilbudt støtte, supervision eller kompetenceudvikling, hvis kommunen vurderer, at der har været behov for det.
⁃ Hvorfor kommunen fortsat ikke ønsker at besvare en række centrale spørgsmål om sagens faglige grundlag.

Vi har opfordret Næstved Kommune til at genoverveje sagen fuldt ud og samtidig sikre, at processen ikke blot genstartes med de samme konklusioner i en ny indpakning. Vi har derfor også bedt kommunen om en klar tilkendegivelse af, at sagen reelt lægges ned og genbehandles fra bunden.

PLF er samtidig i dialog med Ankestyrelsen, fordi vi ønsker, at sagen tages op af egen drift. Alt for ofte ser vi kommuner træffe vidtgående beslutninger på et mangelfuldt grundlag for først bagefter at forsøge at rette fejlene.

Den praksis skaber utryghed, slider på plejefamilierne og risikerer at påføre børn unødvendige brud og nye traumer.

Ingen vinder på den slags sager – mindst af alt børnene.

PLF ønsker et godt og konstruktivt samarbejde med alle landets kommuner. Danmarkskortet er et dialogværktøj, der skal medvirke til forbedringer. En gul markering er ikke en dom over en kommune, men en tydelig opfordring til dialog, læring og forandring.

Vi håber derfor, at Næstved Kommune vil bruge denne anledning til at genoverveje sagen reelt og sikre en fagligt og menneskeligt forsvarlig løsning. Når kommuner erkender fejl, tager ansvar og ændrer praksis, anerkender vi det også.

Vores mål er ikke at udstille kommuner – vores mål er at sikre retssikkerheden for anbragte børn og skabe bedre vilkår for det samarbejde, som børnene er afhængige af.

* Retssikkerhed handler ikke om at rette papirerne bagefter. Retssikkerhed handler om at træffe de rigtige beslutninger – første gang. Det skylder vi børnene. *

https://plejefamilierne.dk/kommunekort/

☀️ SOMMERTILBUD – BLIV MEDLEM FOR KUN 1 KR. ☀️*Melder du dig ind i PLF senest 31. juli, får du din første måned for kun ...
22/07/2026

☀️ SOMMERTILBUD – BLIV MEDLEM FOR KUN 1 KR. ☀️*

Melder du dig ind i PLF senest 31. juli, får du din første måned for kun 1 kr.

Vælg den medlemskabstype, der passer til dig, og brug den tilhørende rabatkode:
🔹 Fuldtid: Sommerrabat-Fuldtid
🔹 Deltid: Sommerrabat-Deltid
🔹 Interesse: Sommerrabat-Interesse

Bliv en del af fællesskabet og få adgang til PLF’s viden, netværk og medlemsfordele.

*Øjeblikkelig hjælp fra socialfagligt team kan først ydes efter tre betalende måneder med mindre du betaler et straks-gebyr". PLF’s almindelige medlemsvilkår er fortsat gældende.

🎓 Overvejer du KAP-uddannelsen? Så er det ved at være tid.💡 Ønsker du at styrke din faglighed som plejefamilie – så er K...
21/07/2026

🎓 Overvejer du KAP-uddannelsen? Så er det ved at være tid.

💡 Ønsker du at styrke din faglighed som plejefamilie – så er KAP-uddannelsen måske noget for dig.

🤝 KAP-uddannelsen giver både viden, faglige redskaber og mulighed for at sparre med andre.

📅 Tilmeldingsfristen er den 27. juli.

🔗 Du kan læse mere om uddannelsen og tilmelde dig på PLFs hjemmeside.
https://plejefamilierne.dk/skal-du-paa-uddannelse-i-2026/

Ekstra sommernyt fra PLF
10/07/2026

Ekstra sommernyt fra PLF

🎯Læs det rørende indlæg med plejefar Lennart Greve, der endnu engang, står frem med sin og familiens oplevelse af "brudt...
05/07/2026

🎯Læs det rørende indlæg med plejefar Lennart Greve, der endnu engang, står frem med sin og familiens oplevelse af "brudte relationer og manglende retssikkerhed" på anbringelsesområdet.

🎯Scrol ned og lyt til 40 minuters hjertegribende fortælling om de 19 mdr. drengen var i pleje hos familien, om de 10 minutter de fik til at sige farvel på et kommunekontor, og det retsopgør der sidenhen pågik mod Nordfyns kommune, hvor Plejefamiliernes Landsforening og alle vores medlemmer havde Lennart Greve og families ryg, når samfundet ikke har.

🎯Plejefamiliernes Landsforening takker TV2Fyn for at sætte fokus på plejefamiliernes vilkår✌️👊

PLF - Den stærkeste stemme for alle plejefamilier 👊

https://www.tv2fyn.dk/nordfyn/plejefar-i-17-ar-kalder-sit-job-et-glemt-omrade-der-er-ingen-der-har-vores-ryg-eb808

Adresse

Post: Gl Skovvej 116
Holbæk
4300

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 12:30
Tirsdag 09:00 - 12:30
Onsdag 09:00 - 12:30
Torsdag 09:00 - 12:30
Fredag 09:00 - 12:30

Telefon

+4569144441

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Plejefamiliernes Landsforening sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Plejefamiliernes Landsforening:

Genveje

Del