08/06/2026
🔬🏴☠️ Sciencepirater hos Spirerne 🏴☠️🔬
Spirerne er startet på forløbet Sciencepirater. Hver spejder har fået sit eget hæfte, som vi passer godt på i spejderhuset, og i dag kastede vi os ud i de første to aktiviteter.
Vi undersøgte “Kan det flyde?”, hvor vi eksperimenterede med forskellige materialer og deres evne til at flyde eller synke. Derudover prøvede vi kræfter med “Snortelefon”, som gav anledning til både undren, læring og gode grin.
Det bliver spændende at se, hvad de næste aktiviteter i hæftet byder på, når vi fortsætter vores rejse som sciencepirater! ⚓🔍