Er du interesseret i energifyldt leg og bevægelse, som en integreret del af hverdagen med børn og unge, så er dette netværk måske noget for dig. Vi laver DGI er Nordsjællands nye bevægelsesnetværk for pædagoger, lærere, forældre og andre voksne der gerne vil dele viden og erfaringer omkring leg og bevægelse for børn og deres voksne. Vi opfordrer både forældre, pædagoger, lærere, undervisere og andre med interesse for børn og bevægelse til at være med i netværket. Jo flere jo bedre jo mere viden jo mere energi! Hvem må lave opslag på siden? Det må alle medlemmerne og vi håber I vil gøre det. Vi forbeholder os dog ret til at slette upassende opslag eller eventuelle produkter, som vi mener er uhensigtsmæssige for gruppens medlemmer. Vi glæder os til at blive inspireret af jer og opleve synergien, når vi alle bidrager med viden og erfaringer for netop jeres hverdag med børn og unge i bevægelse. Skriv, del, kommentér – og bliv bevæget sammen med os! Med venlig hilsen
Anette Bundgaard, Børne- og ungekonsulent DGI Nordsjælland
Ida Lykke Bang, Børne- og ungekonsulent DGI Nordsjælland
Sofie Reimer, Kommunikationsmedarbejder DGI Nordsjælland
Lene Wiehe, Projekt- og udviklingskonsulent DGI Nordsjælland