16/10/2026
Pioner- og Roverturneringen 2026 ⚜️🔥
Klokken ringede, og endelig var det tid til årets Pioner- og Roverturnering! Landets pionerer og rovere var endnu en gang samlet til 24 timers turnering fyldt med udfordringer, pionerarbejde, samarbejde og masser af godt spejderhumør! 🏕️
Hver gang klokken ringede, ventede en ny opgave, og der var nok at tage fat på! Lejrpladserne skulle bygges op med forskellige konstruktioner, og der skulle selvfølgelig også være styr på bålpladsen. Derudover blev der arbejdet på livet løs med alt fra trillebøre, sjakskrin og øser til mange andre små og store opgaver. Savene, økserne og filene blev flittigt brugt! 🪵🪚
Der skulle også fremstilles kiler, som efterfølgende skulle bruges til at flække en træstamme. Stammen skulle nemlig bruges til en nying, som skulle brænde hele natten! 🔥🪵
Der blev også dystet i at lave ild med ildbor, hvor både teknik og tålmodighed blev sat på prøve. Og så var der selvfølgelig årets dyst, efter man havde fået ild, som denne gang ikke var frikadeller, men armeriddere! 💪 Så det var lidt øv for dem, der havde brugt tid på at øve frikadellestegning hjemmefra! 😂
Madlavningen bød på en lækker trerettersmenu tilberedt over bål, og der skulle også laves flødekarameller 🍳🍬
Da mørket faldt på, var det tid til lejrbål, hvor roverne stod for underholdningen. Her blev vi taget med på eventyr i fortællingerne om den klodsede prinsesse og kokkefrøen, og vi kom også en tur til Kokoland! Det blev en aften med masser af grin, skøre historier og hyggeligt fællesskab omkring bålet 🔥
Efter 24 timer med opgaver, masser af håndværk og begrænset søvn ventede turneringens sidste udfordring: det store Pioner- og Roverræs! Her skulle de hjemmebyggede trillebøre endelig tages i brug, og det blev for alvor testet, om konstruktionerne kunne holde til mosten! 🏃♂️💨
Da alle opgaver var løst, og det sidste ræs var gennemført, var det tid til at kåre årets vindere! 🏆
🥇 Bedste pionersjak blev Crocuta Crocuta
🥇 Bedste roversjak blev Axis Axis
Et kæmpe tillykke til begge sjak med de flotte resultater! 🎉
Vi glæder os allerede til næste års Pioner- og Roverturnering! ⚜️💚