08/03/2026
"Prøv det bare," sagde Henning Looft til sin hustru, Mette Berggreen, da hun lagde arkitektpennen fra sig efter 40 år. ❤️
Det blev starten på et helt nyt kapitel. Ikke kun for Mette Berggreen, men for hele Røde Kors butikken på Absalonsvej.
Læs den fine historie om, hvordan pensionistlivet fandt en ny form mellem tøjstativer og fællesskab.
Da Mette gik på pension, begyndte noget nyt.
Der er mennesker, som glæder sig til pensionen, fordi tempoet falder. Og så er der mennesker, som Mette Berggreen, 72 år, der bare havde brug for, at livet fandt en ny form. ✨
Efter næsten 40 år som arkitekt og byplanlægger gik hun på pension fra sit arbejde på rådhuset. Hun havde ikke lyst til bare at fortsætte i det, hun kendte.
Hun havde heller ikke behov for at holde helt stille. Hun ville gerne noget andet. Noget med mennesker. Noget, der ikke lignede det arbejdsliv, hun kom fra.
Det var hendes mand, Henning Looft, 73 år, der prikkede til hende.
- Kunne Røde Kors-butikken på Absalonsvej i Herning være noget? spurgte han hende.
Det kunne den.
I dag, seks år senere, er Mette butiksleder i butikken, og når man hører hende fortælle om stedet, kan man også høre, hvor stor en del af hendes liv det er blevet. ❤️
Mette interesserer sig for genbrug og kvalitet, og butikken på Absalonsvej er et sted, hvor mennesker mødes, og hvor det giver mening for Mette at være.
– Jeg ville gerne lave noget, der ikke havde noget med mit fag at gøre. Jeg ville gerne prøve noget andet, siger Mette Berggreen.
Det gjorde hun så.
Og det blev ikke bare et lille tidsfordriv efter pensionen. Det blev ansvar, kolleger, kunder, beslutninger, tøjstativer, damp, sortering, praktikanter, små snakke ved kassen og alt det andet, som får en genbrugsbutik til at hænge sammen i hverdagen.
Butikken på Absalonsvej drives af 36 frivillige, og når Mette taler om stedet, taler hun med det overblik, man møder hos mennesker, der godt ved, at det kræver noget at få en hverdag til at fungere.
Mennesker har meninger, ønsker og forskellige måder at gå til tingene på. Frivillighed er ikke det samme som et almindeligt arbejdsliv. Men netop derfor betyder det også noget, når det lykkes.
Og det er noget af det, Mette vender tilbage til. At folk kommer dernede, fordi det gør dem godt.
De kommer for at være en del af noget. For at møde andre mennesker, og for at mærke, at de betyder noget for andre.
- Det handler om at komme ud. Møde andre mennesker. Være en del af et fællesskab. Og så også det, at man gør en god gerning samtidig med, at man selv får noget ud af det, siger Mette Berggreen.
Det er egentlig en meget præcis måde at sige det på.
For i Mette Berggreen og Henning Loofts historie ligger der også noget større om frivillighed.
At det ikke kun handler om at give. Det handler også om at få noget tilbage, som ikke nødvendigvis kan måles i penge eller tal. ☀️
Henning Looft kender det også.
Han er landskabsarkitekt og er selv meget aktiv som frivillig. Blandt andet i bisidderordninger, familieværk og i arbejdet på sprogskolen. Han har også brugt sin tid på at hjælpe mennesker, der havde brug for en ved siden af sig, og sammen er han og Mette blevet et af de par, hvor frivillighed ikke ligger ved siden af livet.
Det er blevet en del af livet. Det betyder ikke, at de går rundt og har uendelig tid. Der er hus. Have. Familie. To sønner og deres familier. Et barnebarn. Alle de ting, som også fylder i et almindeligt liv. 🏡
Men Mette siger det meget ærligt:
- Jeg er der jo næsten hver dag. Men det holder mig i gang.
Det gør det både fysisk og mentalt. Der er altid noget at tage fat på. Noget, der skal ordnes. Noget, der skal tages stilling til. Og indimellem lader de bare haven passe sig selv. 🌱
Noget af det, der betyder meget for Mette at få sagt højt, er, hvad butikkens overskud egentlig går til. For det er en af de ting, mange misforstår.
- Mange tror, at alle pengene går til udlandet. Men to tredjedele af overskuddet fra butikken på Absalonsvej går til lokalområdet i Herning. Til aktiviteter, julehjælp og anden støtte til mennesker, der har brug for en håndsrækning tæt på., fortæller Mette.
Det er vigtigt for Mette Berggreen. Måske fordi det gør butikkens arbejde endnu mere konkret. Det er ikke bare tøj ind ad en bagdør og ud på bøjler igen. Det er også hjælp, der bliver til noget lokalt. Noget, der kan mærkes i den by, butikken er en del af.
Samtidig er det også en butik, der skal kunne klare sig.
Herning har mange genbrugsbutikker, og konkurrencen er stor. Men Mette ved godt, hvorfor kunderne kommer igen. Især dametøjet sælger godt, og det er der en grund til.
- Tøjet bliver kigget grundigt igennem. Flere gange. Det skal være ordentligt. Det skal være pænt. Det skal ikke lugte. Lynlåse skal virke. Der må ikke være huller. Tøjet bliver dampet, og der bliver gjort noget ud af kvaliteten., forklarer Mette.
Alligevel er der noget, de på Absalonsvej mangler. Flere frivillige. 🙋♂️🙋♀️
Det er mennesker på vej ind i pensionen eller førtidspensionister, Mette håber at nå. Som hun selv forklarer det:
- Mennesker, der står et sted i livet, hvor den gamle rytme er ved at slippe, og hvor den nye endnu ikke helt har fundet form.
Det er også derfor, Mette ikke for alvor tror på traditionelle annoncer som den store løsning. Hun tror mere på den direkte opfordring. Det lille prik.
At nogen siger: Skal du ikke prøve at komme med? 🤝
Det var sådan, det begyndte for Mette.
Og det er også sådan, hun tror, det begynder for mange andre.
- Samtidig er det vigtigt at få sagt, at frivillighed ikke er en forpligtelse, der tager over. Man binder sig ikke mere, end man kan holde til. Der skal være plads til ferier, golfture, børnebørn og alt det andet, der også hører livet til., siger Mette.
Det er måske netop det, der gør historien om Mette og Henning så fin. Den handler om to mennesker, der efter et langt arbejdsliv stadig havde lyst til at være noget for andre.
Og som samtidig fandt ud af, at det også gjorde noget godt for dem selv.
Sådan kan et nyt kapitel i livet nemlig også se ud. 📖
🔴 Røde Kors Røde Kors Genbrug
🟡
🟡
🟡
🟡
