Se her om vi an vi hjælpe dig....
I UngMod kan du få gratis og anonym hjælp, både omkring seksuel og mental sundhed. Seksuel sundhed - Her kan du få rådgivning om prævention, gratis prævention, blive testet for sexsygdomme og graviditet samt få samtaler omkring krop og seksualitet. For at kunne benytte dette tilbud, omkring seksuel sundhed, skal du være i aldersgruppen 12-25 år med tilknytning ti
l Herning Kommune, enten via bopæl, arbejde eller uddannelse. Mental sundhed - Her kan du få råd og vejledning, op til 6 samtaler, rettet mod at forebygge og håndtere de problemstillinger, som påvirker eller gør det svært for dig at komme igennem hverdagen. For at benytte dette tilbud, skal du være i aldersgruppen 12-25 år med bopælsadresse i Herning Kommune. Du kan eksempelvis kontakte os, hvis:
• Dine forældre er blevet skilt og du føler dog måske som en "lus mellem to negle”
• Du føler dig ensom eller kan ikke overskue hverdagen
• Du har brug for at vide, hvor du kan henvende dig med et problem
• Du har begyndende selvskadende adfærd
• Du bliver mobbet
• Du vil gennemføre din uddannelse, men det kniber med at komme af sted om morgenen
• Du har lidt for meget fest i hverdagen og ved ikke lige, hvordan du skal lavet om på det
• Du har søskende, som har vanskeligheder
• Du føler dig overset af dine forældre, lærere, venner.
• Du vil tale med dine forældre om det der fylder, men kan ikke få taget hul på det
• Du er bange for at være gravid.
• Du har eller tror du har en sexsygdom.
• Du har spørgsmål til lyst, grænser og seksualitet.
• Du har spørgsmål omkring prævention, eller ønsker gratis prævention.