Støtteforeningen HOPE project - Denmark

Støtteforeningen HOPE project - Denmark Først gav vi dem et tag over hovedet - Nu giver vi dem håb om en bedre fremtid. Familierne er i dag glade og tilfredse med vores hjælp og støtte. TAK

November 2013 - Verdens værste Tyfon rammer Tacloban-området og efterlader folk uden et tag over hovedet, samt det der var værre. Godt 100 dage efter, gav vi familier i Santa Fe (Filippinerne) et tag over hovedet, på baggrund af en privat indsamling. Men vi vil gerne hjælpe dem mere. For i Santa Fe er familierne så fattige, at de ikke har råd til at sende deres børn og unge i skole. Og der er inge

n skole i nærheden. Derfor vil vi gerne bygge en skole i Santa Fe, hvilket vi gør sammen med den lokale menighed, der efterfølgende vil stå for undervisningen, samt driften af skolen. Sammen kan vi indsamle de 350.000 DKK som det koster at bygge hele skolen. Sammen kan vi give børn og unge i Santa Fe et håb om en bedre fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel - HOPE Project -
Helping Out People Everywhere

FACEBOOK-siden hedder "HOPE Project - Denmark" fordi folk i andre lande også gerne vil hjælpe til. De vil lave facebook-sider på deres eget sprog, til fordel for denne indsamling som vi har startet i Danmark :) Det sætter vi pris på.

Lige nu ⚠️En supertyfon rammer lige nu Filippinerne 🌀Den er varslet til at gå længere mod nord end dengang Yolanda ramte...
09/11/2025

Lige nu ⚠️
En supertyfon rammer lige nu Filippinerne 🌀

Den er varslet til at gå længere mod nord end dengang Yolanda ramte Leyte, Tacloban og vores venner i Sta. Fe-området. Alligevel kan den mærkes i samme områder, selv om øjet ikke passerer direkte hen over dem.

Der er allerede oversvømmelser flere steder, fordi vinden presser vandet op fra havet. Et lokalt medie har skrevet om oversvømmelser i det område, hvor vores projekt ligger. Vores venner fortæller, at de endnu ikke er ramt, men de er igen uden strøm.

Supertyfonen er varslet til at ramme den nordlige del af Filippinerne, og millionbyen Manila forventes også at blive ramt. Den rammer landet lige nu, og vi krydser fingre for vores venner overalt i Filippinerne, mens vi afventer situationen i løbet af søndagen 🙏

Vores venner i Filippinerne er igen blevet ramt af en tyfon 🫣 Typhoon Kalmaegi, lokalt kaldet Tino, ramte i går den cent...
04/11/2025

Vores venner i Filippinerne er igen blevet ramt af en tyfon 🫣 Typhoon Kalmaegi, lokalt kaldet Tino, ramte i går den centrale del af landet med kraftig vind og ekstreme nedbørsmængder. Stormen havde vedvarende vindstyrker omkring 150 km/t og vindstød op mod 200 km/t, hvilket førte til alvorlige oversvømmelser, strømafbrydelser og evakueringer i store områder.

Sæsonen for tyfoner er nu for alvor i gang i Filippinerne, og det føles næsten som om stormene står i kø for at ramme landet. Vores venner på øen Leyte befandt sig tæt på området hvor stormen gik i land, og vi afventer fortsat besked fra dem. De første tre billeder i opslaget viser den grafiske udvikling af Typhoon Kalmaegi frem mod landfald.

På naboøen Cebu er situationen allerede dokumenteret som alvorlig, særligt i og omkring Cebu City og Talisay City, hvor huse og veje står under vand. Billederne efter grafikkerne giver et indtryk af konsekvenserne på jorden og den udfordrende situation mange familier står i lige nu.

Det sidste billede viser en grafisk model af den næste tropiske storm som er ved at udvikle sig ude over Stillehavet. Prognoserne viser risiko for at den kan intensivere til super tyfon-styrke. Foreløbigt ser det ud til, at systemet kan bevæge sig mod den nordlige del af Filippinerne, hvilket i så fald betyder at vores projekt og vennerne på Leyte muligvis undgår direkte ramt. Meget kan dog nå at ændre sig, og situationen følges tæt.

Vi krydser fingre for at vores venner er i sikkerhed, og at de ikke er blevet ramt lige så hårdt som mange familier på Cebu. Indtil vi hører fra dem, håber vi på gode nyheder 🤞

Adresse

Herfølge

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Støtteforeningen HOPE project - Denmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Støtteforeningen HOPE project - Denmark:

Del