Troelstrupgård

Troelstrupgård HMDI Troelstrupgård - Selvejende daginstitution med børnehave, fritidshjem og klub.

Det her er rigtig gode nyheder for børnene, medarbejderne og dagtilbudsområdet generelt.Jeg hilser særligt to elementer ...
19/06/2026

Det her er rigtig gode nyheder for børnene, medarbejderne og dagtilbudsområdet generelt.

Jeg hilser særligt to elementer velkommen.

For det første, at normeringerne nu skal opgøres ude i den enkelte institution og ikke som gennemsnit på tværs af en hel kommune. Det giver et langt mere retvisende billede af den virkelighed, børn, forældre og medarbejdere møder hver eneste dag.

For det andet, at ledere ikke længere skal tælles med i minimumsnormeringerne. Det er efter min mening et afgørende skridt mod mere "ærlige" normeringer.

En leder kan være synlig i huset, men lederens opgave er ikke den samme som den pædagogiske medarbejders. Derfor har det aldrig givet mening, at ledere tæller med som pædagogiske hænder omkring børnene.

I mange kommuner tildeles institutionerne ressourcer ud fra modeller, hvor ét pædagogisk årsværk skal dække langt flere børn end de seks børn pr. voksen, som minimumsnormeringer i en børnehave bygger på.
Samtidig har ledere indgået i normeringsberegningerne. Resultatet er, at de normeringer, der ser fornuftige ud på papiret, ofte opleves markant anderledes i praksis.

Det er vigtigt, fordi dagtilbuddene i disse år løfter en stadig større inklusionsopgave. Flere børn har brug for særlig opmærksomhed ognstøtte. Flere børn har komplekse behov. Samtidig forventes det, at de samme medarbejdere løser flere opgaver, dokumenterer mere og samarbejder tættere med både forældre og andre faggrupper.

Mange medarbejdere oplever allerede i dag, at de løber stærkere end nogensinde før. Ikke fordi de mangler engagement eller faglighed, men fordi opgaven er blevet større og mere kompleks.

Normeringer handler derfor ikke kun om tal.

De handler om tid til relationer.

Tid til at tage imod et barn, der har en svær morgen.

Tid til at hjælpe et barn ind i fællesskabet.

Tid til at forebygge konflikter frem for blot at håndtere dem.

Tid til at være nærværende, når et barn har brug for en voksen.

Tid til faglig refleksion og samarbejde.

Hvis intentionerne bag de nye regler følges op af de nødvendige ressourcer, er der potentiale til at skabe mærkbare forbedringer for både børn og medarbejdere. Ikke fra den ene dag til den anden, men som et vigtigt skridt mod mere ærlige rammer og bedre muligheder for at lykkes med den opgave, dagtilbuddene står med.

Det fortjener både børnene og de medarbejdere, som hver dag gør deres bedste for at skabe trygge, udviklende og inkluderende fællesskaber.

Mikkel Visby
Leder
Hmdi Troelstrupgård

Hmdi Troelstrupgård søger en ny afdelingsleder til fritidshjem og klub – med souscheffunktion for hele huset.Troelstrupg...
07/05/2026

Hmdi Troelstrupgård søger en ny afdelingsleder til fritidshjem og klub – med souscheffunktion for hele huset.

Troelstrupgård er en selvejende institution i Haslev med omkring 230 børn og 35 medarbejdere fordelt på vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Vi er et sted med stærke traditioner, høj faglighed og et hverdagsliv, hvor relationer, fællesskab og nærvær betyder noget.

Vi arbejder relationelt og anerkendende med fokus på tilknytning og med forståelsen af, at børn samarbejder i det omfang, de kan. Det er ikke bare ord hos os, men noget der skal kunne mærkes i praksis – både i mødet med børn, forældre og kolleger.

Fritidshjem og klub på Troelstrupgård er kendetegnet ved høj aktivitet og mange fælles oplevelser. Vi tager på kolonier, kano- og shelterture, skiture til Sverige, fisketure, overnatninger og masser af ture ud af huset i løbet af året. Samtidig har vi et aktivt hus med traditioner, arrangementer og fællesskaber, som mange børn og familier omkring Troelstrupgård kender og er en del af.

Vi søger derfor ikke bare en mellemleder, men et menneske der kan stå midt i praksis, skabe relationer, tage ansvar og samtidig være en del af den samlede ledelse og udvikling af Troelstrupgård. En person med pædagogisk blik, ro, tydelighed og lyst til både mennesker og fællesskaber.

Kender du én, der kunne passe godt ind hos os – eller er det måske dig selv – så må opslaget meget gerne deles.

Stillingsopslaget kan læses her:

Adresse

Troelstrupvej 37
Haslev
4690

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 06:00 - 17:00
Tirsdag 06:00 - 17:00
Onsdag 06:00 - 17:00
Torsdag 06:00 - 17:00
Fredag 06:00 - 17:00

Telefon

+4556204212

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Troelstrupgård sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Troelstrupgård:

Genveje

Del