08/05/2026
Åbent hus med bålmad og løb
I dag holdt spejdergruppen åbent hus for alle interesserede, og mange var mødt op for at opleve en spejderaften.
Efter opstarten med andagt blev der lavet tre hold, hvor to af holdene skulle begynde med at lave bål og forberede maden, og det sidste hold var en tur rundt i området på et Woop-løb.
Dagens menu lød på foliebakker med pølser, kartofler og flere forskellige slags grøntsager. De blev tilberedt over bål, og imens var der tid til at se området og lege rundt omkring. Den dejlige mad blev nydt inde i bålhytten, og der blev næsten spist helt op.
Da bæverne og ulvene tog hjem, fortsatte spejderne lidt endnu, og de arbejdede videre på bålmærket. I dag skulle de lave et bålsted (og slette det igen), tænde bål med flintesten og fil samt tændstål. Det var ikke alle, der lige lykkedes med det. Derudover skulle spejderne også finde på en måde at have en gryde over bålet uden at bruge en rist.
I næste uge holder spejdergruppen Kristi Himmelfartsferie, så der er først spejdermøde igen fredag den 22. maj.