Diabetesforeningen

09/10/2026

📣BREAKING DIABETES-NEWS!
Sensorer til type 2-diabetes er med i regeringens forslag til finansloven for 2027💪⚪️

💬"Det har vi kæmpet for, og det er et vigtigt nybrud. En sensor er ikke en luksus. Den er forskellen på at gætte og at vide," siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

En sensor sidder typisk på overarmen og måler dit blodsukker døgnet rundt i ca. 14 dage. På telefonen kan du så se, hvad f.eks. morgenmaden, gåturen eller en travl dag gør ved dit blodsukker. Det gør det nemmere at vide, hvor du skal sætte ind for at sænke dit blodsukker og undgå følgesygdomme på f.eks. øjne, nyrer og hjerte.

Alligevel har kun omkring 1 procent af danskerne med type 2-diabetes en sensor i dag. Mange får kun målt blodsukkeret hos lægen et par gange om året.

✅Vi har foreslået, at alle, der får type 2-diabetes, får tre sensorer det første år og derefter to om året. Ifølge vores beregninger vil det koste 118 millioner kroner om året, men give et afkast på 135 millioner til samfundet. Det skyldes blandt andet, at færre får følgesygdomme, og at flere kan blive på jobbet.

✅Samtidig kæmper vi for, at alle danskere med type 2-diabetes, der tager insulin, får permanent adgang til en sensor.

Regeringens forslag er et stort skridt, men vi er ikke i mål endnu.

Der er tale om 200 millioner kroner om året, som skal deles mellem kvindesygdomme, fertilitet og sensorer. Hvor mange penge der går til sensorer, er endnu ikke afgjort. Og forslaget skal først vedtages i Folketinget.

💬"Et forslag på papir er ikke det samme som en sensor på armen. Nu begynder arbejdet med at sikre, at pengene når helt ud til dem, der har brug for dem. Det arbejde går vi ind i fra i dag," siger Claus Richter.

🫵Har du en sensor? Eller vil du gerne have en? Fortæl os i kommentarerne, hvad den betyder for din hverdag – eller hvordan det er at leve med diabetes uden en sensor. Vi kan bruge jeres erfaringer til at vise politikerne, hvorfor en lille sensor kan have så stor en betydning❤️

08/10/2026

Har dit barn eksem af sensoren eller pumpen?😔
Så kan I hjælpe forskningen – og måske også jeres eget barn.

Mange børn og unge med type 1-diabetes får eksem af det plaster, der holder sensoren eller pumpen fast. Det kan påvirke livskvaliteten rigtig meget.

🔎Nu søger læge og forsker Anna Korsgaard Berg fra Steno Diabetes Center Copenhagen deltagere til forsøget STENOAD1.

🩹Her bliver forskellige plastre testet systematisk med ét mål: At undgå eksem i fremtiden.

I kan være med, hvis dit barn:
✅Er under 18 år
✅Har eksem af sensoren eller pumpen
✅Gerne vil prøve nye måder at behandle og undgå eksem på

Forsøget varer et halvt år. I skal møde op på Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev tre gange👉 Ved start, efter 3 måneder og efter 6 måneder. Hvert besøg tager cirka en time.

📧Vil I høre mere? Skriv til Anna på [email protected]

💐Anna fik i 2025 et forskningslegat på 600.000 kr. fra Diabetesforeningen. Projektet blev udvalgt af et brugerpanel af danskere med diabetes og pårørende sammen med vores forskningsudvalg.

Kender du en familie, det her kan hjælpe? Så del gerne opslaget❤️‍🩹

07/10/2026

💬"Min kone havde fortalt mig, hvad jeg skulle gøre for at sænke mit blodsukker. Men det var først med sensoren, at jeg rent faktisk kunne se det."

Jens Peter Kjæmpe har type 2-diabetes. Han fik en sensor💪⚪️ på vores kursus "Sænk dit blodsukker". Efter 8-10 uger var hans langtidsblodsukker faldet fra 55 til 46👏

Sensoren har bl.a. vist ham, at en gåtur på bare 10 minutter efter et måltid gør en stor forskel for blodsukkeret🩸 Når han kan, går han derfor en tur rundt om blokken i frokostpausen, før han sætter sig ved skrivebordet igen.

💬"Jeg kunne have gået på pension sidste år. Men sensoren gør, at jeg kan blive på arbejdsmarkedet. Den gør, at jeg ikke hele tiden skal bruge unødig energi og tanker på at holde styr på blodsukkeret," siger han.

Jens er ikke den eneste, der har haft gavn af sensoren. I vores projekt 2Sense prøvede over 1.000 danskere med type 2-diabetes, der ikke tager insulin, en sensor i 14 dage. 9 ud af 10 lærte mindst én ny ting om deres krop, og 2 ud af 3 havde stadig ændrede vaner tre måneder senere.

Vi kæmper for:

✅ 3 sensorer det første år efter diagnosen og derefter 2 om året til danskere med type 2-diabetes, der ikke tager insulin

✅ Permanent adgang til sensor for alle, der får insulin

Nu får vores krav også opbakning fra de førende europæiske diabeteseksperter. De nye EASD-guidelines anbefaler, at alle voksne med type 2-diabetes kan få tilbudt en sensor. Også dem, der ikke tager insulin.

Det kan endda betale sig: En investering på 118 mio. kr. vil spare 135 mio. kr. på færre følgesygdomme.

Sensorer til danskere med type 2-diabetes er ikke en udgift. De er en investering i flere sunde leveår❤️💰

06/10/2026

💬"Mit langtidsblodsukker lå for flot." Sådan lød begrundelsen, da Madicken, der har type 1-diabetes, fik afslag på en AID-pumpe. Tre gange.

Men bag de flotte tal lå mange nætter, hvor alarmen fra sensoren vækkede hende igen og igen🥱

Var blodsukkeret for lavt, måtte hun finde kakao, juice og rugbrød frem. Var det for højt, tog hun små mængder insulin af flere omgange for at banke det ned🩸

Først da hun dokumenterede det enorme arbejde, hun lagde i blodsukkeret dag og nat🌙, fik hun et ja.

I dag har Madicken en AID-pumpe, og hendes langtidsblodsukker er faldet fra 45 til 35. Altså endnu bedre end de tal, der var for flotte.

💬"Jeg sover igennem om natten, og jeg tænker ikke på min diabetes hele tiden, fordi pumpen går ind og gør noget af det arbejde, jeg før selv sad med. Jeg kan leve i nuet, dyrke sport og være spontan, jeg kan bedre passe mit studie og mit arbejde, og jeg er ikke længere så bekymret for fremtiden og følgesygdomme," siger hun og tilføjer:

💬"Der er noget galt med reglerne. Det burde hverken være en kamp eller et lotteri, hvem der får adgang til den bedste diabetesbehandling."

Vi kunne ikke være mere enige.

Der findes ingen national retningslinje for AID-pumper, så hver region har sine egne, og nogle steder skal den enkelte afdeling selv finde pengene. Derfor afhænger adgangen af, hvor du bor, og ikke af dit behov👎

Forskerne er enige om, at AID-pumpen giver den bedste kontrol over blodsukkeret og dermed mindre risiko for alvorlige følgesygdomme. Internationale eksperter anbefaler, at alle med type 1-diabetes tilbydes en AID-pumpe. Alligevel har kun 25 procent af voksne danskere med type 1-diabetes en AID-pumpe, og i nogle regioner er andelen over dobbelt så stor som i andre.

Vi kæmper for, at alle med type 1-diabetes får mulighed for at få en AID-pumpe, uanset hvor de bor.

AID-pumper er ikke en udgift. De er en investering i flere sunde leveår💙

05/10/2026

Hej, jeg hedder Ida og er børne- og ungekonsulent i Diabetesforeningens rådgivning☎️

🫸📱Skærmtid og mobilfri skoler fylder meget for tiden. Men når dit barn har type 1-diabetes, er mobilen ikke bare en telefon. Den er forbundet til sensor, insulinpumpe og apps, så dit barn, du som forælder og personalet kan følge blodsukkeret📈📉

Det gør mobilen til et vigtigt redskab.

Men det kan også give anledning til dilemmaer i familien, i institutionen og i klassefællesskabet.

Hvornår skal barnet have en mobil, og hvor går grænsen, når mobilen skal være der for blodsukkerets skyld🩸, men også kan bruges til Roblox og YouTube▶️?

I skolen og institutionen kan mobilen få barnet til at føle sig anderledes. Nogle klassekammerater synes måske, det er snyd, at én må have mobilen hele dagen, mens deres egen er låst inde i et skab.

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer:

👉Hvordan bruger I mobiltelefonen til diabetes?
👉Har I som familie særlige regler for mobilbrug, fordi jeres barn har brug for den til blodsukkeret?
👉Skaber skolens mobilregler udfordringer for jer? Og hvordan har I løst dem?
👉Har I fundet gode løsninger, som andre familier kunne have glæde af?

Del jeres erfaringer i kommentarerne!👇 Jeg læser med og svarer undervejs.

Vi bringer et udvalg af jeres kommentarer i det kommende medlemsmagasin. Vi spørger altid først, før vi citerer nogen.

02/10/2026

Carla er 11 år og har type 1-diabetes. I år er hun på forsiden af vores julekalender🎄 Og nu søger vi sælgere, der vil tjene penge til deres klasse, klub eller forening – eller lommepenge til sig selv.

Carla har et klart ønske:

💬"Jeg ønsker, at forskerne kan få diabetes til at forsvinde. Eller at de kan udvikle en robot, som kan sidde inde i én, så man ikke selv skal give insulin," siger Carla.

Hendes forældre, Jeanette og Lars, lægger normalt ikke private ting op på sociale medier. Men her vil de gerne dele deres historie:

💬"Diabetes er en sygdom, man tror, man ved noget om. Jeg selv havde læst om sygdommen og Lars er vokset op tæt på den. Men alligevel var og er vi overraskede over, hvor meget diabetes fylder," siger Carlas mor, Jeanette.

Derfor har familien sagt ja til, at Carla er ansigtet på julekalenderen. De vil være med til at skaffe penge til forskning og viden om diabetes.

Vil I hjælpe? Så sælg julekalenderen, og tjen penge til lige det, I vil💰

👉Kalenderen sælges for 75 kr.
👉I tjener op til 33 kr. pr. solgt kalender
👉Sælg 500 kalendere og tjen op til 16.500 kr.
👉Køberne kan vinde 50.000 kr., en elcykel, gavekort til Aarstiderne, ferieophold – og meget mere

Skoleklasser, klubber, foreninger, butikker og enkeltsælgere kan sælge.

Overskuddet går til Diabetesforeningens arbejde for børn og voksne med diabetes: Kurser, gratis rådgivning og forskning i bedre behandling.

01/10/2026

Hvor er det pinligste sted, du har haft lavt blodsukker?

Det svarer EU-politiker Niels Flemming Hansen (K), der fik type 1-diabetes som 37-årig, på i videoen her. Men bag de hurtige svar gemmer der sig en alvorlig historie.

En morgen vågnede han ikke💔

Han havde fået en syreforgiftning og blev hentet af en ambulance. Det viste sig, at hans kropstemperatur var på 34 grader og blodsukkeret på 60📈❗️

Efter den episode fik han en sensor, og den har ændret hans liv💪⚪️

💬"Det betyder alt, at min familie kan være trygge i, at jeg vågner op hver dag. Sensoren gør, at jeg kan være sikker på, at jeg vågner om natten, hvis der sker noget. Tænk, hvis jeg havde været alene dengang med syreforgiftningen...", siger Niels Flemming.

📣Sensoren er også blevet hans anledning til at fortælle om diabetes og om, hvad der skal ændres politisk. Fx når den bipper midt i et møde med Ursula von der Leyen.

Læs hele historien i vores nye medlemsmagasin, som netop er landet i 82.000 postkasser📬

Er du ikke medlem? Så gå ind på vores hjemmeside, og meld dig ind – så får du fremover magasinet med posten + en masse andre fordele🫶

28/09/2026

Stoppede du med Ozempic, da reglerne blev ændret? Så få målt dit blodsukker – også selvom du har det fint.

Mindst 22.000 danskere med type 2-diabetes måtte skifte medicin, da tilskudsreglerne blev ændret i november 2024.

Vi advarede igen og igen. Allerede i 2023 kritiserede vi anbefalingerne, skrev høringssvar og kæmpede for, at de, der allerede var velbehandlede, kunne beholde deres tilskud. Og vi sagde det i medierne. Avisen, som vores forskningschef Tanja Thybo holder på billedet, er et af eksemplerne.

Nu viser en ny analyse, at vores bekymringer holdt stik:

📊6 ud af 10, der stoppede med Ozempic, købte ikke en anden type diabetesmedicin inden for et halvt år.

📊Hos dem, der fik målt blodsukkeret før og efter, steg langtidsblodsukkeret (HbA1c) i gennemsnit fra 49 til 57 mmol/mol. Mange har et behandlingsmål på omkring 48, så de gik fra at ligge tæt på målet til et godt stykke over.

💬"Det er en skandale. Det er mennesker, der lider af en alvorlig sygdom, som var velbehandlede, men fik frataget den medicin, der virkede for dem," siger Tanja Thybo.

Vi kræver en klar plan. De ramte skal findes og have klar besked om, hvad de har krav på. Og det skal være muligt at skifte tilbage, hvis den nye behandling ikke virker.

Sådan gør du👇

👉Bestil tid hos din læge, og få målt dit langtidsblodsukker
👉Spørg, hvad dit eget mål er
👉Spørg, om din nuværende medicin virker godt nok for dig
👉Er dit blodsukker for højt, så spørg, om du kan skifte tilbage, eller hvad du kan få i stedet

💬"Det tager kort tid at blive tjekket, og det kan spare dig for mange år med følgesygdomme," siger Tanja Thybo.

🩸Langtidsblodsukkeret viser, hvordan dit blodsukker har ligget de sidste 2–3 måneder. Du kan ikke mærke, om det stiger lidt. Men jo højere det er, jo større er risikoen for følgesygdomme i fx øjne, nyrer og hjerte. Selv små forbedringer gør en forskel.

Kender du en, der blev ramt? Så del opslaget🙏

Mindst 22.000 med type 2-diabetes fik frataget GLP-1 medicin, da reglerne blev ændret i 2024. Resultatet: Højere blodsukker og øget risiko for alvorlige følger.

25/09/2026

I dag er det Frivillig Fredag❤️

Derfor har vi spurgt fire af vores seje frivillige:

💬Hvorfor er du frivillig i Diabetesforeningen❓

På det spørgsmål er der nok lige så mange svar, som der er frivillige.

For diabetes kan ramme alle. Der findes mange forskellige typer af diabetes – og (selvfølgelig!) også mange forskellige typer med diabetes.

I filmen møder du:

🥾Susanne, der er gå-vært i Nyborg
🫶Emil, der er frivillig i vores ungegruppe i Nordjylland
🍳Frank, der er motivationsgruppeinstruktør på Frederiksberg
🌱Vanessa, der er mentor for andre unge med type 1-diabetes i hovedstaden

Frivillig Fredag er vores anledning til at sige TUSIND TAK🙏 til alle jer, der ER Diabetesforeningen.

Jer, der sørger for, at ingen skal stå alene med diabetes💙

Vil du høre mere om de fællesskaber, som vores frivillige har skabt? Eller har du selv en idé til, hvad du kunne hjælpe med? Så skriv til [email protected]

24/09/2026

Yaaaay, vi er glade i dag🎉

Vi har netop holdt vores årlige sundhedspolitiske åbningsdebat på Christiansborg.

Salen var fyldt (bl.a. med beslutningstagere). Og der blev taget rigtig godt imod vores udspil om, hvordan vi får flere sunde leveår til danskerne👏

Med eksempler fra livet med diabetes, beregninger og forskning viste vi, at det kan betale sig at investere i sundhed🌱

Både økonomisk for samfundet og for livskvaliteten❤️

Sundhedsminister Ida Auken understregede, at det ikke må være dit postnummer, der bestemmer din behandling. Hun sagde også, at det har høj prioritet for regeringen, at danskere med type 2-diabetes får adgang til glukosemålere.

💬"Vi skal gøre så meget mere for at forebygge kroniske sygdomme og diabetes," skrev hun efterfølgende i sin Instagram-story.

Det er vi helt enige i💪

Det kæmper vi for:

👉Sensorer til danskere med type 2-diabetes og AID-pumper til danskere med type 1-diabetes, så vi kan forebygge følgesygdomme og bremse type 2-diabetes.

👉En ekstra indsats for at opdage type 2-diabetes i tide.

👉Ny lovgivning om måleudstyr til type 2-diabetes. Den nuværende er fra 1998 – altså fra før sensoren blev opfundet.

👉Den rette behandling og hjælp – også for dem med andre former for diabetes end type 1 og type 2 – så ingen falder mellem to stole. Det sker desværre ofte i dag.

🚌Vores bus, der kører landet rundt for at finde danskere med type 2-diabetes, holdt på Slotspladsen.

Her kom SF's formand, Pia Olsen Dyhr, forbi og talte med Gönül Coskun, der har type 2-diabetes – og som fik sin første sensor gennem et af Diabetesforeningens forskningsprojekter.

Gönül fortalte, hvordan sensoren har gjort hendes usynlige sygdom synlig:

💬"Jeg har selv valgt at købe flere sensorer, fordi jeg ikke kan undvære den nu. Jeg er så heldig, at jeg har råd – men det er jo langt fra alle, der har den mulighed."

Vi går fra Christiansborg med en følelse af, at mange vil kæmpe sammen med os for flere sunde leveår til danskerne.

Tak til alle, der rakte hånden op i dag✋❗️
Vi glæder os til at kæmpe videre – sammen!