09/10/2026
HotSpot lukker pr. 1. august 2027
Onsdag d. 7. oktober 2026 vedtog Frederikshavn Byråd budget for årene 2027-2030. I den forbindelse blev det besluttet, at driftsoverenskomsten med HotSpot opsiges med virkning fra d. 1. august 2027.
Formand for Børne, Unge og Familie udvalget Jan Bjeldbak forsikrer, at der fortsat vil være klubtilbud i Frederikshavn by. Placering og indhold er endnu ukendt. Når vi kender flere detaljer, vil vi orientere børn, unge og forældre.
Bestyrelse og personale er kede af at mere end 55 års klubtilbud på Rømøvej nu får en ende. – Men vi giver den GAS til det sidste. Vi har allerede nu mange aktiviteter i støbeskeen, så vores sidste tid bliver med garanti fyldt med fede aktiviteter, sjov, grin og masser af fællesskab.
Åbningstider i uge 42
Fritidsklubben har åbent i tidsrummet 10-17 mandag til fredag i uge 42
Ungdomsklubben er lukket i uge 42
På vegne af bestyrelse og Personale
Renate Weilov
Fritidstilbudsleder.