08/07/2026
Så er vi retur til DK efter et par uger i Kenya 🇰🇪 …og kan kigge tilbage på et år, hvor vi sammen med vores lokale partner Play Handball Kenya (PHKE) har fået sat gang i en del aktiviteter, der er i god udvikling🤾🏽🤾🏾♀️. Træning på skoler, klubetablering, elever der gennem håndbolden får mulighed for uddannelse de ellers ikke vil have mulighed for, unge der gennem håndbolden får fodfæste på et ellers meget skrøbeligt arbejdsmarked m.v. Håndbolden kan noget både på og udenfor banen – tak til alle jer - medlemmer, sponsorer, samarbejdspartnere, frivillige m.v - der har været med til at gøre det muligt at gøre ideerne til virkelighed 🙏
En god oplevelse at være på KIES Arena i Mathare, som stille og roligt udvikler sig til et samlingspunkt for lokale børn og unge.
Vi kan nu se konturerne af, at det der begyndte som et enkelt seniorhold, nu er ved at udvikle sig til en klub med børne- og ungdomshold. Også en fest at møde de fem lokale medarbejdere, der udover at udvikle en klub, også arbejder målrettet med at gøre banen økonomisk bæredygtig. 😎
Vi har denne gang haft fornøjelsen af at have to danske trænere med - Peter Jørgensen og Ole Bruun Andersen. Sammen med Det Kenyanske Håndboldforbund gennemførte vi 2 trænerkurser – først for skolelærere i det nordlige Kenya, og derefter for ligatrænere i Nairobi. Og Ole og Peter skuffede ikke - som en af de deltagende trænere sagde – ”det er det bedste kursus med de mest engagerede og velforberedte undervisere, jeg har været på – og jeg har været på mange”…🤩
Vi har været på besøg hos den danske ambassadør i Kenya – Stefan Schønemann, hos hvem vi fik mulighed for at præsentere vores projekt for det danske erhvervsnetværk. Det sætter vi stor pris på, og vi er taknemmelige for interessen for vores arbejde og håber de kontakter vi fik på dagen, kan udvikle sig til og stærke partnerskaber.🤝
Og så har vi været i Buruburu, hvor vi forventer at kunne igangsætte byggeriet af Gerlev Arena i efteråret – en bane som eleverne fra forårsholdet ’26 har været med til at finansiere. Arkitekterne har gjort det godt, og vi glæder os til at se de fine tegninger blive til virkelighed.
God sommer🌞 HUSK du kan støtte vores udviklingsarbejde med dit medlemskab, klik her: https://betal.mobilepay.dk/p2jk