19/12/2025
Den her nyhed er lige tikket ind - og sikke en fantastisk en af slagsen 🙌
LOKK har sammen med HK Stat og Danske A-kasser kæmpet for en lovændring, så voldsudsatte borgere ikke bliver straffet af dagpengesystemet, når de flygter fra volden. Nu kommer denne lovændring fra begyndelsen af 2026 💪
Tak til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek og en samlet forligskreds for at lytte og handle på denne problematik.
Og tak til HK Stat og Danske A-kasser for at løfte denne vigtige dagsorden, der gør en stor forskel for de voldsudsatte, der flygter fra volden og kommer på krisecenter.
Som ministeren helt rigtigt påpeger i pressemeddelelsen 👉
"Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op, og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation. Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde"
Vi er helt enige! 🙏