Børnenes Jul i Fredericia

Børnenes Jul i Fredericia Formål: At give børn af de familier i Fredericia, hvor økonomien af forskellige årsager er stram, en dejlig og hyggelig juletræsfest med masser af juleglæde.

Foreningen Børnenes Jul i Fredericia vil gerne være med til at sprede juleglæde til de af Fredericias børn (og deres forældre!), der har mest brug for det. Konceptet er enkelt:

Vi afholder hvert år en julehygge eftermiddag den sidste weekend før jul, med al den juleglæde, som hjertet begærer for de familier, som er godkendt til at modtage julehjælp fra foreningen. I midten af november opstilles

et ØNSKEJULETRÆ i Føtex City og i Frivilligcentret i Sundhedshuset, hvorpå børnenes juleønsker hænger - lige til at “plukke” og opfylde af Hr. og Fru Fredericia, når man alligevel er på julegaveindkøb. For at børnenes jul hvert år kan blive en realitet, har foreningen brug for lige netop DIG! Vil du støtte på den ene eller den anden måde, så tøv ikke med at kontakte os på [email protected]. ALT - stort som småt - har interesse. Lad os sammen støtte de børn i Fredericia, der har brug for lidt ekstra kærlighed og varme i juletiden.

Så har vi fået afleveret alle 198 julegaver til nogle meget glade og taknemmelige børn samt julemad og julegodter til li...
22/12/2025

Så har vi fået afleveret alle 198 julegaver til nogle meget glade og taknemmelige børn samt julemad og julegodter til lige så taknemmelige voksne.
Vi fra Børnenes Jul i Fredericia vil hermed gerne takke alle vores samarbejdspartnere.
Føtex City for at have vores ønsketræ stående med ønskemærker, og for at de vil tage imod alle gaverne, når de blive indleveret. Samtidig er vi dem meget taknemmelige for, at de vil sponsore julemad til familierne.
Frivilligcentret i Sundhedshuset for også at have et ønsketræ stående, samt at de også har taget mod indleverede pakker.
Super Brugsen i Erritsø for at de delvist har sponsoreret godteposer til børnene til uddeling til vores julehygge i Tøjhuset.
Vi har også modtaget en anonym donation, så vi har kunne give familierne en pose med julegodter til juledagene.
Tøjhuset for at stille deres lokaler til rådighed til en favorabel pris samt for donation af drikkevarer til vores julehygge. Også en stor tak til de 2 frivillige, som hjalp os med arrangementet.
Til sidst skal der lyde en stor tak til de mange gavmilde borgere i Fredericia, som har taget et ønskemærke og købt en julegave til et barn i en udsat familie.

Vi mangler stadig at få indleveret 5 gaver, så dem vil vi gerne have så hurtigt som muligt.Hvis man har taget et ønskemæ...
17/12/2025

Vi mangler stadig at få indleveret 5 gaver, så dem vil vi gerne have så hurtigt som muligt.
Hvis man har taget et ønskemærke, som man ikke har mulighed for at bruge alligevel, så vil det være en god ide at aflevere mærket i Føtex City igen, så Børnenes Jul i Fredericia selv kan købe gaven.

15/12/2025

VI MANGLER NU KUN 12 PAKKER.
HUSK AT AFLEVERE PAKKERNE SENEST I MORGEN I FØTEX CITY ELLER FRIVILLIGCENTRET.

Så har vi fået færdiggjort 13 sække ud af de 30, som vi skal have samlet til de søde børn, som venter på julegaver fra d...
14/12/2025

Så har vi fået færdiggjort 13 sække ud af de 30, som vi skal have samlet til de søde børn, som venter på julegaver fra de gavmilde borgere i Fredericia.
Vi mangler kun at få indleveret 21 gaver, så kan vi få de sidste 17 sække færdige.

Nu hænger der kun 4 ønskemærker på Ønsketræet i Føtex City, og ingen på træet i Frivilligcentret. Så vi er meget taknemm...
09/12/2025

Nu hænger der kun 4 ønskemærker på Ønsketræet i Føtex City, og ingen på træet i Frivilligcentret. Så vi er meget taknemmelige over, at så mange støtter op om vores projekt.
Vi har nu 142 gaver i hus ud af de 198 gaver, som vi skal have indsamlet.
HUSK at aflevere gaverne senest på tirsdag d. 16/12 i Føtex City, Kundeservice, så vi kan nå at få klargjort alle sækkene til familierne.

Vi har hængt de sidste ønskemærker på Ønsketræet i Føtex City. Der hænger også stadig ønskermærker på Ønsketræet i Frivi...
01/12/2025

Vi har hængt de sidste ønskemærker på Ønsketræet i Føtex City. Der hænger også stadig ønskermærker på Ønsketræet i Frivilligcentret i Sundhedshuset.
En lille praktisk ting - når I sætter ønskemærket på den indkøbte gave, er det en god ide, at mærket er nemt at tage af igen, da jeg sætter et rigtig til/fra kort med barnets navn på i stedet for.
Vi har nu fået lidt over en fjerdedel af gaverne i hus, så vi er forhåbningsfulde, at vi nok skal komme i mål.
Hvis man gerne vil støtte vores gode arbejde med en pengegave, så kan man overføre et beløb på Mobilpay på nummer 0012NP.

Så har vi hentet gaver i Føtex City. Vi har nu 35 gaver i hus, og det er vi meget taknemmelige over.Men vi skal have sam...
29/11/2025

Så har vi hentet gaver i Føtex City. Vi har nu 35 gaver i hus, og det er vi meget taknemmelige over.
Men vi skal have samlet 198 gaver ind i år, så vi har brug for alt den hjælp, som de søde og flinke borgere i Fredericia har lyst til at give os.

20/11/2025
Vi har ønsketræerne 🎄op i Føtex City og Frivilligcentret.Se film om konceptet
17/11/2025

Vi har ønsketræerne 🎄op i Føtex City og Frivilligcentret.
Se film om konceptet

Ønsketræet i Føtex City Fredericia og Frivilligcentret i Sunhedshuset

Så er der gang i juleværkstedet  med at skrive ønskemærker til de mange søde børn, som skal have julegaver købt af de sø...
12/11/2025

Så er der gang i juleværkstedet med at skrive ønskemærker til de mange søde børn, som skal have julegaver købt af de søde borgere i Fredericia.🥰
Ønsketræerne bliver stillet op på mandag.🌲

07/11/2025

HUSK at der er ansøgningsfrist på søndag d. 9/11 for at komme i betragtning til julehjælp fra Børnenes Jul i Fredericia.

19/10/2025

TILMELDINGEN ER ÅBEN
Julen nærmer sig med hastige skridt, men ikke alle synes, at december måned, julegaver, julemad, julehygge og alt hvad dertil hører, er lige overskueligt. Uanset om det skyldes økonomi, sygdom, stress eller noget helt fjerde, så vil Børnenes Jul i Fredericia gerne hjælpe lidt til.
Så.... Bor du og dine børn i Fredericia Kommune, og har I en hård og bekymret hverdag, og kniber det med at finde juleglæden frem? Er du presset over at finde tid og økonomi til gaveræset, og er julen bare “noget der skal overstås”? Så se her!
Børnenes Jul i Fredericia samler igen i år ind til julegaver og meget andet godt til værdigt trængende børnefamilier, bosat i Fredericia Kommune.
Det er fuldstændig gratis at deltage, og planen er, at jer der skal med, skal forkæles mest muligt.
Snart vil ØNSKEJULETRÆET blive stillet op i Føtex City (Prinsessegade) og i Frivilligcentret i Sundhedshuset, og de børn, der kommer med til Børnenes Jul, får deres ønsker hængt på ønskejuletræet, så de forhåbentlig kan blive opfyldt af Fredericias søde og hjælpsomme borgere igen i år
Endvidere er der julehygge med æbleskiver m.m. for børnene og deres søde familier, hvor der er udlevering af gaver og julepose. De udvalgte familier får besked om dato og klokkeslet på mail.
Tilmeldingsfrist for at komme i betragtning er den 9. november 2025.
Der er plads til 10 familier.
Hvis I gerne vil med, så send os en mail på [email protected], hvor du skriver et par linjer om jeres familie og jeres situation, dit og dine børns navne og alder, jeres adresse og et telefonnummer.
Vi kan ikke garantere, at alle får plads, men alle, der har skrevet, får en mail senest den 13. november 2025.
Børnenes Jul planlægges og afvikles i år af Foreningen Børnenes Jul i Fredericia og i samarbejde med Fredericia Kommune (strategi for udsathed) og Føtex City.

Adresse

Fredericia
7000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Børnenes Jul i Fredericia sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Børnenes Jul i Fredericia:

Del