Selvhjælp Fredericia - Middelfart

Selvhjælp Fredericia - Middelfart Vi er en frivillig social forening, der tilbyder hjælp via selvhjælpsgrupper og individuelle samtaler

Fest og glæde til Royal Run🥳 Selvhjælp havde sørget for en hoppeborg og gratis popcorn, saft, kaffe, the og bløde tæpper...
26/05/2026

Fest og glæde til Royal Run🥳 Selvhjælp havde sørget for en hoppeborg og gratis popcorn, saft, kaffe, the og bløde tæpper at sidde på💚🌿

Erritsø Y`s Men´s Klub uddelte midler:Erritsø Y´s Men´s Klub har før tilgodeset Selvhjælp og gjorde det også i foråret 2...
19/05/2026

Erritsø Y`s Men´s Klub uddelte midler:

Erritsø Y´s Men´s Klub har før tilgodeset Selvhjælp og gjorde det også i foråret 2026. Størstedelen af de uddelte midler kommer fra Erritsø Genbrug.

Til uddeling var 8 organisationer inviteret til at få overrakt det tildelte beløb den 4. maj 2026 i Erritsø Sognehus

Selvhjælp Fredericia-Middelfart har søgt midler til projekt ”Støt dit barn”, som handler om at klæde forældre, der har børn med udfordringer, bedre på, så de kan stå stærkere i forældrerollen. Det opnås gennem fællesskab, viden og erfaringsudveksling.

Derudover uddelte de midler til bl.a. Fredericia Provstis familieferie, Erritsø Kirkes julehjælp, Sct. Maris Hospice Støtteforening, KFUMs Soldaterhjem og SoldaterRekreation, KFUM Spejderne i Skærbæk, KFUM Spejderne Bülowgruppe og KFUM Spejderne Peder Griib Gruppe. Læs mere på vores hjemmeside: https://selvhjaelpfm.dk/nyheder1

Selvhjælp Fredericia-Middelfart glæder sig til at lave et spændende program til den kommende forældregruppe i efteråret 2026.

Daglig koordinator søges til Selvhjælp Fredericia-Middelfart.Vil du være med til at drive og udvikle meningsfulde fælles...
15/05/2026

Daglig koordinator søges til Selvhjælp Fredericia-Middelfart.

Vil du være med til at drive og udvikle meningsfulde fællesskaber for mennesker i svære livssituationer?
Vi søger en selvstændig og struktureret daglig koordinator til en stilling på 30 timer ugentligt med mulighed for flere timer i fremtiden.

Stillingen kræver, at du trives med drift, koordinering og samarbejde med mange forskellige interessenter – herunder frivillige, bestyrelse, kommuner og samarbejdspartnere.

Dine opgaver
Du får ansvar for den daglige koordinering og drift af foreningens aktiviteter, herunder:
• samarbejde med og understøttelse af frivillige
• koordinering af grupper, aktiviteter og tilbud
• samarbejde med kommuner og øvrige aktører
• administration, synlighed og praktisk koordinering
• deltagelse i udviklings- og fondsarbejde

Vi søger dig, der:
• arbejder selvstændigt og skaber struktur
• trives med mange kontaktflader og samarbejder
• kan bevare overblik og skabe fremdrift
• er god til relationer og kommunikation
• motiveres af frivilligt socialt arbejde
Erfaring fra foreningsliv, civilsamfund eller socialt arbejde er en fordel.

Praktisk
• 30 timer ugentligt
• Arbejdssted i Fredericia/Middelfart
• Fleksibel arbejdstid med enkelte aftenmøder
• Egen bil er nødvendig
• Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til Selvhjælp på [email protected] senest den 29.maj 2026.
Første samtale afholdes torsdag den 11.juni 2026 efter kl. 15:30 og anden samtale, hvor du bl.a. skal arbejde med en case, afholdes torsdag den 18.juni 2026 efter 15:30. Mellem 1. og 2. samtale, skal du udfylde en personprofil. Stillingen er ikke besat internt.

11/05/2026
I går den 21. april var vejviserne sammen med et par andre frivillige fra Selvhjælp på en spændende rundvisning i Teglgå...
22/04/2026

I går den 21. april var vejviserne sammen med et par andre frivillige fra Selvhjælp på en spændende rundvisning i Teglgårdsparken. I det skønne forårsvejr fik vi både en god oplevelse sammen og blev klogere på stedets historie.

Teglgårdsparken blev oprindeligt opført som et sindssygehospital i slutningen af 1800-tallet, hvor man dengang samlede mennesker med psykiske lidelser på store institutioner uden for byerne. Her var hverdagen præget af faste rammer, og behandlingen adskiller sig på mange måder fra det syn og de metoder, vi kender i psykiatrien i dag.

Under rundvisningen hørte vi om datidens psykiatri og hvilke borgere, der var indlagt. Vores guide havde selv arbejdet på stedet i 1970’erne, og hans personlige fortællinger gjorde oplevelsen både levende og meget nærværende. Det var spændende at få et indblik i hans arbejde og de oplevelser, han har haft gennem tiden.

Besøget gav anledning til refleksion over, hvor meget psykiatrien heldigvis har udviklet sig siden dengang – både i forhold til behandling, menneskesyn og rammer.

Tak for en lærerig og tankevækkende rundvisning!

Føler du dig alene – selv når du ikke er det?Vi starter en ny gruppe (En-som-mig) for unge mellem 18–30 år i Fredericia ...
15/04/2026

Føler du dig alene – selv når du ikke er det?

Vi starter en ny gruppe (En-som-mig) for unge mellem 18–30 år i Fredericia og Middelfart Kommune, der oplever ensomhed og savner et fællesskab.

I gruppen får du mulighed for at:
- Tale åbent om ensomhed
- Spejle dig i andre unge, der har det ligesom dig
- Dele erfaringer og få nye perspektiver
- Få øje på dine styrker og handlemuligheder

Du er ikke alene, og det kan gøre en stor forskel at mødes med andre, der forstår.

Gruppen mødes 8 gange
Opstart: 1. september i Fredericia
Faciliteres af to erfarne frivillige fra Selvhjælp

Ensomheden er stigende blandt unge i Danmark, og derfor er det vigtigt at tage hånd om den, før den vokser sig større.

Har du lyst til at være med – eller vil du høre mere? Så kontakt Selvhjælp på
tlf. 24 20 67 73 eller mail [email protected]

Del gerne opslaget, så vi kan nå ud til dem, der har brug for det 💛

SELVHJÆLP FREDERICIAS GRUNDLÆGGER FYLDER 95 ÅRI dag, mandag den 13. april 2026, fylder Poula Brahe 95 år Poula er kendt ...
13/04/2026

SELVHJÆLP FREDERICIAS GRUNDLÆGGER FYLDER 95 ÅR

I dag, mandag den 13. april 2026, fylder Poula Brahe 95 år

Poula er kendt som kvinden bag Selvhjælp Fredericia, som hun stiftede i 1989. Inspirationen fik hun efter at have hørt embedslæge Vagn Kristensen fra Ringkøbing fortælle om værdien af selvhjælpsgrupper – små fællesskaber, hvor mennesker kan mødes og dele tanker, følelser og livets svære udfordringer med andre i samme situation.

Med sit store engagement og sin utrættelige indsats var Poula med til at udvikle foreningen, så den også kom til at omfatte Middelfart Kommune. Der blev samtidig skabt mulighed for individuelle samtaler, så borgere kunne få støtte og blive henvist videre til relevante tilbud eller professionel hjælp, når det var nødvendigt.

I 2004 gav Poula stafetten videre, men hun følger stadig med i udviklingen af Selvhjælp Fredericia–Middelfart ❤️

I dag bor Poula på Ullerup Hus, hvor hun fejrer sin store dag.

Stort og hjerteligt tillykke med de 95 år!

Del meget gerne!Pause & Power – et trygt fællesskab i overgangsalderen Overgangsalderen kan være en tid med mange forand...
19/03/2026

Del meget gerne!
Pause & Power – et trygt fællesskab i overgangsalderen

Overgangsalderen kan være en tid med mange forandringer – både fysisk og mentalt. Måske oplever du hedeture, søvnløse nætter eller mindre overskud i hverdagen. Eller måske savner du bare nogen, der virkelig forstår, hvad du står i.

Du er ikke alene 💛

Vi starter nu Pause & Power – en selvhjælpsgruppe for kvinder i overgangsalderen, hvor du kan møde andre i samme situation. Her er der plads til både det svære og det, vi kan grine af sammen.

- Trygt fællesskab
- Erfaringsudveksling og støtte
- Faciliteret af to frivillige fra Selvhjælp

Opstart: mandag d. 18. maj
Forløbet strækker sig over 8 gange

Er du nysgerrig – eller kunne det være noget for dig?
Så tøv ikke med at tage kontakt.

Tlf.: 24 20 67 73
Mail: [email protected]

Del gerne:-)Vi starter en sorggruppe for seniorer (60+) den 20. april, og vi har i øjeblikket et par ledige pladser.Når ...
26/02/2026

Del gerne:-)

Vi starter en sorggruppe for seniorer (60+) den 20. april, og vi har i øjeblikket et par ledige pladser.

Når man mister den, man har delt hverdagen og livet med, forandres meget. Mange oplever ensomhed, tomhed og en ny livssituation, som kan være svær at stå i alene.

I gruppen mødes vi i et trygt og fortroligt fællesskab med andre, der også har mistet. Gruppen er faciliteret og bygger på gensidig støtte, respekt og plads til både stilhed, minder og samtale.

Du behøver ikke være et bestemt sted i din sorg – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fællesskab med andre i samme situation.

📍 For borgere i Fredericia og Middelfart Kommune
📅 Opstart: 20. april
📞 Kontakt os for mere information på tlf.: 24 20 67 73 eller mail: [email protected]

Del meget gerne!Mandesnak starter snart - der er et par ledige pladser tilbage. Er du mand, og går du alene med noget de...
22/02/2026

Del meget gerne!
Mandesnak starter snart - der er et par ledige pladser tilbage.

Er du mand, og går du alene med noget der fylder, så er du ikke alene.
Mandesnak er et fællesskab for mænd i en svær livssituation, hvor man deler erfaringer, spejler sig i hinanden og støtter hinanden i det svære.

Kontakt Selvhjælp for en uforpligtende samtale på:
Tlf. 24 20 67 73 eller mail: [email protected].

17/02/2026

Del meget gerne!

"Livslyst på vej tilbage"

Sådan beskrev en tidligere deltager sit forløb i en af vores sorggrupper.

Når man mister en nærtstående, kan det føles, som om livet mister farve og retning.
Sorgen fylder – og omgivelserne forventer måske, at man er videre, før man selv er det.
I vores sorggruppe for voksne mødes mennesker, der har mistet ægtefælle, partner, forælder, søskende eller voksent barn.
Her er der plads til at dele sorgen med andre, der forstår – i et trygt fællesskab, hvor man kan spejle sig i hinanden.

For nogle betyder det ikke, at sorgen forsvinder.
Men at livslysten stille og roligt kan finde vej tilbage.

Vi har ledige pladser i det kommende forløb.
Kontakt os for en uforpligtende samtale: 24 20 67 73, [email protected]

Vi er en frivillig social forening, der tilbyder hjælp via selvhjælpsgrupper og individuelle samtaler

Adresse

Dronningensgade 97, Indgang B, Stueetagen
Fredericia
7000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 13:00
Tirsdag 09:00 - 13:00
Onsdag 09:00 - 13:00
Torsdag 09:00 - 13:00

Telefon

72106773

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Selvhjælp Fredericia - Middelfart sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Selvhjælp Fredericia - Middelfart:

Del