Proaktivevarmeforbrugere

20/07/2026

Så var der nogle der slap for at blive medlem af energifråsernes klub alias at blive fjernvarmeforbrugere.

Kun en tredjedel af den nødvendige opbakning kom i hus. Derfor stopper AffaldPlus projektet i Glumsø.

17/06/2026

https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/fjernvarmeselskab-erstattede-oliefyr-med-termonet-nu-bliver-de-ramt-af-lovgivningen

I Vridsløsemagle var traditionel fjernvarme ikke hensigtsmæssig, og derfor fik landsbyen et termonet i stedet for. Nu er lovgivningen på området blevet ændret og både kunder og varmeselskab risikerer at komme i klemme.

11/06/2026

Et nyt kapitel i sagaen om skandalen i Odsherred Varme A/S

Mens forbrugere håber på, at der snart kommer styr på sagerne i Odsherred Varme, nærer foreningen Fair Fjernvarme ikke stor tiltro. En konkurs er uundgåelig, mener foreningen.

10/06/2026

https://www.odsherredforsyning.dk/nyheder/ny-afgoerelse-fra-forsyningstilsynet-saenker-varmeprisen-yderligere/

Forsyningstilsynet har trukket sin tidligere afgørelse tilbage og truffet en ny afgørelse vedrørende Odsherred Varme A/S.

28/05/2026

Fra spildvarme til fælles ressource og hvorfor vi tænker fjernvarme forkert

Af Louis Boe Carslund-Sørensen:

Debatten om datacentre handler i øjeblikket om stigende elforbrug, pres på ressourcer og ikke mindst et betydeligt vandforbrug. Men måske stiller vi det forkerte spørgsmål.
For problemet er ikke kun datacentrene. Problemet er, hvordan vi vælger at indpasse dem i vores energisystem.
For i stedet for at se datacentre som en belastning, bør vi se dem som det, de også er: En konstant og stabil varmekilde.

Vi forsøger at presse en ny virkelighed ind i en gammel model

I dag forsøger vi at koble datacentre på et klassisk fjernvarmesystem, der er bygget til én ting:

at producere varme centralt ved høj temperatur og sende den ud til forbrugerne.

Men datacentre leverer ikke høj temperatur.
De leverer lavtemperatur – typisk 20–40°C.

Derfor bliver løsningen ofte:

• Temperatur løftes centralt med varmepumper
• Elforbruget stiger
• Og varmen kaldes stadig “spildvarme”

Men lad os være ærlige:

Når vi aktivt bruger strøm til at hæve temperaturen, er det ikke længere spildvarme – det er varmeproduktion.

Hvis vi ikke kan ændre varmen, så må vi ændre systemet

I stedet for at forsøge at tilpasse datacentrene til fjernvarmen, burde vi gøre det modsatte:

Tilpasse fjernvarmen til datacentrenes temperatur.

Det kan vi gøre med en velkendt, men stadig underudnyttet tilgang:

Lavtemperatur-net – også kendt som termonet

Her distribueres varme ikke ved høj temperatur, men som en fælles energibærer ved lav temperatur.

• Datacenterets varme sendes direkte ud i nettet
• Temperaturen hæves først hos forbrugeren
• Ikke centralt

Det ændrer alt.

Fra én løsning til mange løsninger

I stedet for én central temperatur til alle husstande, får vi:

• Lokal varmepumpe i hver bygning
• Mulighed for at tilpasse temperatur efter behov
• Markant højere virkningsgrad

Med en højere indgangstemperatur fra nettet kan en væske/væske varmepumpe opnå en SCOP væsentligt over traditionelle jordvarmeanlæg.

Det betyder:

• Lavere elforbrug
• Lavere driftsomkostninger
• Bedre økonomi for forbrugeren

Og vigtigst:

Forbrugeren bliver aktiv deltager – ikke passiv aftager.

Når varme og køling bliver det samme system

Hvis vi tænker helt færdigt, stopper det ikke ved varme.

Ved at installere reversible varmepumper får vi også:

• Køling om sommeren
• Varme om vinteren

Den varme, der fjernes fra bygninger om sommeren:

• sendes retur til nettet
• eller lagres i jorden

Resultatet er et sammenhængende system, hvor:

• Datacenter leverer varme året rundt
• Overskudsvarme går aldrig tabt
• Jorden fungerer som lager

Det er ikke længere et varmesystem.

Det er et energisystem.

Hvem betaler og hvorfor er det allerede billigere?

En ofte overset detalje i debatten er økonomien.

I dag er det ikke unormalt, at en husstand betaler:

• 80.000 – 100.000 kr. for fjernvarmetilslutning
• plus intern installation

Det er en betydelig investering uden nogen reel indflydelse på drift eller effektivitet.

I den model, jeg skitserer, bruges pengene anderledes:

• I stedet for en tilslutning investeres i en varmepumpe
• Nettemperaturen er lavere → billigere infrastruktur
• Driftsomkostningerne falder

Og vigtigst:

Besparelsen kan deles.

En simpel model kunne være:

• 50 % af gevinsten til drift og vedligehold af nettet
• 50 % til forbrugeren

Det skaber et system, hvor:

• begge parter har interesse i høj effektivitet
• og hvor energibesparelser rent faktisk belønnes

Et system der understøtter energirenoveringer

I det nuværende fjernvarmesystem er incitamentet til energirenovering svagt.

Men i et lavtemperatursystem ændres det:

• Lavere varmebehov = højere effektivitet
• Lavere temperaturkrav = lavere omkostninger
• Investering i isolering bliver direkte økonomisk attraktivt

Det skaber en naturlig drivkraft mod et mere energieffektivt samfund.

Vi har allerede løsningen vi bruger den bare ikke rigtigt

Det, der er beskrevet her, er ikke ny teknologi.

• Termonet findes
• Varmepumper findes
• Sæsonlagring findes
• Datacentre findes

Men vi mangler at tænke det sammen.

Fra belastning til ressource

I dag diskuterer vi datacentre som et problem:

• højt elforbrug
• stort vandforbrug
• pres på infrastrukturen

Men i den rigtige sammenhæng kan de blive:

• stabil energikilde
• driver for effektivisering
• fundament for et nyt energisystem

Den simple pointe

Vi står i en situation, hvor vi alligevel investerer 100.000 kr. pr. husstand i varme.

Så spørgsmålet er ikke:

Om vi har råd til at tænke anderledes.

Men:

Om vi har råd til at lade være.

Invitation til debat

Måske er tiden kommet til at stille det grundlæggende spørgsmål:

Skal fjernvarme fortsat være et system, der leverer varme –
eller et system, der distribuerer energi?

For hvis vi tør ændre svaret:

• bliver datacentrene ikke et problem
• men en del af løsningen

Elforbruget til datacentre forventes at tredobles frem mod 2040.

05/05/2026

"

Fjernvarmeværk er idømt en bøde på 90.000 kroner.
Fjernvarmeværk får bøde for kartelhandel: Christiansfeld Fjernvarmeværk er blevet idømt en bøde på cirka 90.000 kroner i forbindelse med sin involvering i firmaet Effekthandel sammen med andre fjernvarmeværker. Det meddelte den afgående formand, Allan Kirk Jensen, på foreningens generalforsamling i sidste uge, skriver Christiansfeld Avis."

09/04/2026

Når fjernvarmeforbrugere gøres til risikobærere

Af Louis Boe Carslund-Sørensen:

Jeg har fulgt fjernvarmesagen i Odsherred tæt, og én ting undrer mig stadig mere:
Hvordan kan en sag med så vidtrækkende økonomiske konsekvenser trække ud i årevis, uden at fjernvarmeforbrugerne ved, om de reelt er købt, solgt – eller blot parkeret som regningsmodtagere i et uafsluttet systemeksperiment?
Sagen handler ikke længere kun om fejlslagen projektstyring eller mangelfuld økonomisk kontrol. Den handler om noget mere grundlæggende:

Et opgør med de principper, som fjernvarmeforsyningen i Danmark påstår at hvile på.

Fra forbruger til risikobærer
Fjernvarme er monopolbaseret forsyning. Kunderne kan ikke frit vælge leverandør, kan ikke forhandle priser – og kan i praksis heller ikke træde ud uden betydelige økonomiske konsekvenser. Det er netop derfor, varmeforsyningsloven stiller skrappe krav om:
• nødvendige investeringer
• omkostningsægte priser
• og beskyttelse mod, at forbrugere bærer selskabsrisiko
Alligevel er det præcis dét, der nu sker.
Forsyningstilsynet har ganske vist underkendt store dele af investeringerne i Odsherred Varme som økonomisk uforsvarlige, men accepterer samtidig, at en betydelig del af regningen fortsat kan lægges over på forbrugerne – også dem, der hverken har fået nye anlæg, nye ledninger eller forbedret forsyningssikkerhed.

Uafhængige forsyningsområder – fælles regning
Odsherred Varme består ikke af ét sammenhængende forsyningsområde, men flere indbyrdes uafhængige områder. Alligevel behandles de nu økonomisk som ét fællesskab, hvor alle kunder forventes at betale for investeringer, der primært – eller udelukkende – relaterer sig til andre områder.
Det er et markant brud med tidligere praksis.
Traditionelt har udgangspunktet været, at omkostninger skal kunne henføres sagligt til det forsyningsområde, hvor de er afholdt, og til de forbrugere, der har gavn af dem. Når dette princip opgives, bevæger vi os væk fra varmeforsyning – og over i solidarisk hæftelse uden samtykke.

Et farligt princip
Hvis denne tilgang får lov at stå uimodsagt, skaber det en alvorlig præcedens:
• Fjernvarmeselskaber kan tage højere økonomiske risici
• Kommunale godkendelser kan ske med lavere forsigtighed
• Tilsynsmyndigheder kan ”skære toppen af”, men uden at placere ansvar
• Forbrugerne bliver sidste instans – uden rettigheder, men med regningen
Det er klassisk moral hasard. Risikoen flyttes fra beslutningstagere til borgere, der aldrig har haft indflydelse på beslutningerne.

En uafklaret ejerskabsgråzone
Samtidig står forbrugerne stadig uden klarhed om ejerskab, struktur og langsigtet retning. Konkurs, rekonstruktion og potentielt salg har skabt en administrativ tåge, hvor driften fortsætter, priser opkræves – men hvor ansvarsplaceringen er uklar.
Det efterlader forbrugerne i en uacceptabel situation:
Bundet til en leverandør, de ikke kan vælge fra.
Pålignet omkostninger, de ikke har haft gavn af.
Med udsigt til at betale for andres fejltagelser.

Spørgsmålet, der bør stilles
Derfor bør debatten ikke handle om, hvorvidt varmeprisen bliver lidt lavere end frygtet. Den bør handle om dette grundlæggende spørgsmål:

Hvordan kan fjernvarmeforbrugere i selvstændige forsyningsområder pålægges at betale for investeringer, de hverken har haft gavn af eller haft indflydelse på – uden at det anses som et brud på varmeforsyningslovens grundprincipper?

Hvis svaret er, at “systemet ikke giver andre muligheder”, så er problemet ikke forbrugerne.
Så er det systemet, der trænger til et grundlæggende eftersyn.

https://www.sn.dk/art6513195/odsherred-kommune/fjernvarmeskandale/aarsdag-fjernvarmeskandalen-er-stadig-brandvarm/?utm_term=Autofeed&k5a_c=t_eb&utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwY2xjawREMC1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETFUR0FNWXl0RllCSWVPMGdqc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhtaXuJYISURqIBTC1g5Iqi2vEJsCwoF9qIaTXSgHM1FR5gUngIqre2Bry9W_aem_3fJILdNxepVXgN_lpfq0Qw #

I dag er det to år siden fjernvarmeskandalen brød ud i lys lue. Her kan du danne dig et overblik over, hvad de seneste 12 måneder har budt på. Og det er ellers ikke så lidt 👇