Proaktivevarmeforbrugere

Proaktivevarmeforbrugere ProAktiveVarmeforbrugere er en underside til ProAktiveEnergiforbrugere
Formålet med siden er vidensdeling

Et nyt kapitel i sagaen om skandalen i Odsherred Varme A/S
11/06/2026

Et nyt kapitel i sagaen om skandalen i Odsherred Varme A/S

Mens forbrugere håber på, at der snart kommer styr på sagerne i Odsherred Varme, nærer foreningen Fair Fjernvarme ikke stor tiltro. En konkurs er uundgåelig, mener foreningen.

Fra spildvarme til fælles ressource og hvorfor vi tænker fjernvarme forkertAf Louis Boe Carslund-Sørensen:Debatten om da...
28/05/2026

Fra spildvarme til fælles ressource og hvorfor vi tænker fjernvarme forkert

Af Louis Boe Carslund-Sørensen:

Debatten om datacentre handler i øjeblikket om stigende elforbrug, pres på ressourcer og ikke mindst et betydeligt vandforbrug. Men måske stiller vi det forkerte spørgsmål.
For problemet er ikke kun datacentrene. Problemet er, hvordan vi vælger at indpasse dem i vores energisystem.
For i stedet for at se datacentre som en belastning, bør vi se dem som det, de også er: En konstant og stabil varmekilde.

Vi forsøger at presse en ny virkelighed ind i en gammel model

I dag forsøger vi at koble datacentre på et klassisk fjernvarmesystem, der er bygget til én ting:

at producere varme centralt ved høj temperatur og sende den ud til forbrugerne.

Men datacentre leverer ikke høj temperatur.
De leverer lavtemperatur – typisk 20–40°C.

Derfor bliver løsningen ofte:

• Temperatur løftes centralt med varmepumper
• Elforbruget stiger
• Og varmen kaldes stadig “spildvarme”

Men lad os være ærlige:

Når vi aktivt bruger strøm til at hæve temperaturen, er det ikke længere spildvarme – det er varmeproduktion.

Hvis vi ikke kan ændre varmen, så må vi ændre systemet

I stedet for at forsøge at tilpasse datacentrene til fjernvarmen, burde vi gøre det modsatte:

Tilpasse fjernvarmen til datacentrenes temperatur.

Det kan vi gøre med en velkendt, men stadig underudnyttet tilgang:

Lavtemperatur-net – også kendt som termonet

Her distribueres varme ikke ved høj temperatur, men som en fælles energibærer ved lav temperatur.

• Datacenterets varme sendes direkte ud i nettet
• Temperaturen hæves først hos forbrugeren
• Ikke centralt

Det ændrer alt.

Fra én løsning til mange løsninger

I stedet for én central temperatur til alle husstande, får vi:

• Lokal varmepumpe i hver bygning
• Mulighed for at tilpasse temperatur efter behov
• Markant højere virkningsgrad

Med en højere indgangstemperatur fra nettet kan en væske/væske varmepumpe opnå en SCOP væsentligt over traditionelle jordvarmeanlæg.

Det betyder:

• Lavere elforbrug
• Lavere driftsomkostninger
• Bedre økonomi for forbrugeren

Og vigtigst:

Forbrugeren bliver aktiv deltager – ikke passiv aftager.

Når varme og køling bliver det samme system

Hvis vi tænker helt færdigt, stopper det ikke ved varme.

Ved at installere reversible varmepumper får vi også:

• Køling om sommeren
• Varme om vinteren

Den varme, der fjernes fra bygninger om sommeren:

• sendes retur til nettet
• eller lagres i jorden

Resultatet er et sammenhængende system, hvor:

• Datacenter leverer varme året rundt
• Overskudsvarme går aldrig tabt
• Jorden fungerer som lager

Det er ikke længere et varmesystem.

Det er et energisystem.

Hvem betaler og hvorfor er det allerede billigere?

En ofte overset detalje i debatten er økonomien.

I dag er det ikke unormalt, at en husstand betaler:

• 80.000 – 100.000 kr. for fjernvarmetilslutning
• plus intern installation

Det er en betydelig investering uden nogen reel indflydelse på drift eller effektivitet.

I den model, jeg skitserer, bruges pengene anderledes:

• I stedet for en tilslutning investeres i en varmepumpe
• Nettemperaturen er lavere → billigere infrastruktur
• Driftsomkostningerne falder

Og vigtigst:

Besparelsen kan deles.

En simpel model kunne være:

• 50 % af gevinsten til drift og vedligehold af nettet
• 50 % til forbrugeren

Det skaber et system, hvor:

• begge parter har interesse i høj effektivitet
• og hvor energibesparelser rent faktisk belønnes

Et system der understøtter energirenoveringer

I det nuværende fjernvarmesystem er incitamentet til energirenovering svagt.

Men i et lavtemperatursystem ændres det:

• Lavere varmebehov = højere effektivitet
• Lavere temperaturkrav = lavere omkostninger
• Investering i isolering bliver direkte økonomisk attraktivt

Det skaber en naturlig drivkraft mod et mere energieffektivt samfund.

Vi har allerede løsningen vi bruger den bare ikke rigtigt

Det, der er beskrevet her, er ikke ny teknologi.

• Termonet findes
• Varmepumper findes
• Sæsonlagring findes
• Datacentre findes

Men vi mangler at tænke det sammen.

Fra belastning til ressource

I dag diskuterer vi datacentre som et problem:

• højt elforbrug
• stort vandforbrug
• pres på infrastrukturen

Men i den rigtige sammenhæng kan de blive:

• stabil energikilde
• driver for effektivisering
• fundament for et nyt energisystem

Den simple pointe

Vi står i en situation, hvor vi alligevel investerer 100.000 kr. pr. husstand i varme.

Så spørgsmålet er ikke:

Om vi har råd til at tænke anderledes.

Men:

Om vi har råd til at lade være.

Invitation til debat

Måske er tiden kommet til at stille det grundlæggende spørgsmål:

Skal fjernvarme fortsat være et system, der leverer varme –
eller et system, der distribuerer energi?

For hvis vi tør ændre svaret:

• bliver datacentrene ikke et problem
• men en del af løsningen

Elforbruget til datacentre forventes at tredobles frem mod 2040.

05/05/2026

"

Fjernvarmeværk er idømt en bøde på 90.000 kroner.
Fjernvarmeværk får bøde for kartelhandel: Christiansfeld Fjernvarmeværk er blevet idømt en bøde på cirka 90.000 kroner i forbindelse med sin involvering i firmaet Effekthandel sammen med andre fjernvarmeværker. Det meddelte den afgående formand, Allan Kirk Jensen, på foreningens generalforsamling i sidste uge, skriver Christiansfeld Avis."

Når fjernvarmeforbrugere gøres til risikobærereAf Louis Boe Carslund-Sørensen:Jeg har fulgt fjernvarmesagen i Odsherred ...
09/04/2026

Når fjernvarmeforbrugere gøres til risikobærere

Af Louis Boe Carslund-Sørensen:

Jeg har fulgt fjernvarmesagen i Odsherred tæt, og én ting undrer mig stadig mere:
Hvordan kan en sag med så vidtrækkende økonomiske konsekvenser trække ud i årevis, uden at fjernvarmeforbrugerne ved, om de reelt er købt, solgt – eller blot parkeret som regningsmodtagere i et uafsluttet systemeksperiment?
Sagen handler ikke længere kun om fejlslagen projektstyring eller mangelfuld økonomisk kontrol. Den handler om noget mere grundlæggende:

Et opgør med de principper, som fjernvarmeforsyningen i Danmark påstår at hvile på.

Fra forbruger til risikobærer
Fjernvarme er monopolbaseret forsyning. Kunderne kan ikke frit vælge leverandør, kan ikke forhandle priser – og kan i praksis heller ikke træde ud uden betydelige økonomiske konsekvenser. Det er netop derfor, varmeforsyningsloven stiller skrappe krav om:
• nødvendige investeringer
• omkostningsægte priser
• og beskyttelse mod, at forbrugere bærer selskabsrisiko
Alligevel er det præcis dét, der nu sker.
Forsyningstilsynet har ganske vist underkendt store dele af investeringerne i Odsherred Varme som økonomisk uforsvarlige, men accepterer samtidig, at en betydelig del af regningen fortsat kan lægges over på forbrugerne – også dem, der hverken har fået nye anlæg, nye ledninger eller forbedret forsyningssikkerhed.

Uafhængige forsyningsområder – fælles regning
Odsherred Varme består ikke af ét sammenhængende forsyningsområde, men flere indbyrdes uafhængige områder. Alligevel behandles de nu økonomisk som ét fællesskab, hvor alle kunder forventes at betale for investeringer, der primært – eller udelukkende – relaterer sig til andre områder.
Det er et markant brud med tidligere praksis.
Traditionelt har udgangspunktet været, at omkostninger skal kunne henføres sagligt til det forsyningsområde, hvor de er afholdt, og til de forbrugere, der har gavn af dem. Når dette princip opgives, bevæger vi os væk fra varmeforsyning – og over i solidarisk hæftelse uden samtykke.

Et farligt princip
Hvis denne tilgang får lov at stå uimodsagt, skaber det en alvorlig præcedens:
• Fjernvarmeselskaber kan tage højere økonomiske risici
• Kommunale godkendelser kan ske med lavere forsigtighed
• Tilsynsmyndigheder kan ”skære toppen af”, men uden at placere ansvar
• Forbrugerne bliver sidste instans – uden rettigheder, men med regningen
Det er klassisk moral hasard. Risikoen flyttes fra beslutningstagere til borgere, der aldrig har haft indflydelse på beslutningerne.

En uafklaret ejerskabsgråzone
Samtidig står forbrugerne stadig uden klarhed om ejerskab, struktur og langsigtet retning. Konkurs, rekonstruktion og potentielt salg har skabt en administrativ tåge, hvor driften fortsætter, priser opkræves – men hvor ansvarsplaceringen er uklar.
Det efterlader forbrugerne i en uacceptabel situation:
Bundet til en leverandør, de ikke kan vælge fra.
Pålignet omkostninger, de ikke har haft gavn af.
Med udsigt til at betale for andres fejltagelser.

Spørgsmålet, der bør stilles
Derfor bør debatten ikke handle om, hvorvidt varmeprisen bliver lidt lavere end frygtet. Den bør handle om dette grundlæggende spørgsmål:

Hvordan kan fjernvarmeforbrugere i selvstændige forsyningsområder pålægges at betale for investeringer, de hverken har haft gavn af eller haft indflydelse på – uden at det anses som et brud på varmeforsyningslovens grundprincipper?

Hvis svaret er, at “systemet ikke giver andre muligheder”, så er problemet ikke forbrugerne.
Så er det systemet, der trænger til et grundlæggende eftersyn.

https://www.sn.dk/art6513195/odsherred-kommune/fjernvarmeskandale/aarsdag-fjernvarmeskandalen-er-stadig-brandvarm/?utm_term=Autofeed&k5a_c=t_eb&utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwY2xjawREMC1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETFUR0FNWXl0RllCSWVPMGdqc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhtaXuJYISURqIBTC1g5Iqi2vEJsCwoF9qIaTXSgHM1FR5gUngIqre2Bry9W_aem_3fJILdNxepVXgN_lpfq0Qw #

I dag er det to år siden fjernvarmeskandalen brød ud i lys lue. Her kan du danne dig et overblik over, hvad de seneste 12 måneder har budt på. Og det er ellers ikke så lidt 👇

20/03/2026
05/03/2026

Hjemmelsmangler i Forsyningstilsynets afgørelse om Odsherred Varme A/S F 16. februar 2026

Af Louis Boe Carslund-Sørensen:

1. Resumé
Forsyningstilsynets (FT) afgørelse af 16. februar 2026 om Odsherred Varme A/S hviler på en række fortolkninger, der savner hjemmel i varmeforsyningsloven. FT anvender Energistyrelsens vejledning fra 1. marts 2024 som retsgrundlag, selv om vejledningen ligger uden for lovens rammer. Afgørelsen repræsenterer dermed et ulovligt praksisskifte uden lovhjemmel, uden overgangsordning og uden offentlig høring – i strid med både legalitetsprincippet og forvaltningsrettens krav om kontinuitet i praksis.

2. Hjemmelsmangel nr. 1: Ulovlig udvidelse af varmeforsyningslovens § 20 (kostægtsprincippet)
FT’s afgørelse indebærer, at Odsherred Varme A/S kan betragtes som én økonomisk enhed, uanset:
• fysisk sammenkobling,
• driftsøkonomisk fællesskab,
• omkostningskausalitet eller
• belastningsprofil i de enkelte områder.

Afgørelsen lægger til grund, at omkostninger ved udvidelse “som udgangspunkt anses som fælles omkostninger for alle tilsluttede forbrugere” og henviser direkte til Energistyrelsens vejledning af 1/3 2024, der fastslår:

”Den samlede virksomhed betragtes som én enhed, uanset om der er fysisk forbindelse mellem forsyningsområder.”

Problemet:
Denne fortolkning findes ikke i varmeforsyningslovens § 20, som alene regulerer:
• udgiftsarter
• nødvendighed
• driftsøkonomisk forsvarlighed

Der er ingen hjemmel i § 20 til at afskaffe omkostningskausalitet eller til at tillade krydssubsidiering mellem områder, der ikke er teknisk sammenkoblet.

Tværtimod bygger § 20 på princippet om nødvendige og omkostningsbestemte omkostninger, som i hidtidig praksis betød, at udgifter skulle bæres af de forbrugere, som faktisk gav anledning til dem. FT’s egen historiske praksis bekræfter dette.

3. Hjemmelsmangel nr. 2: Ulovlig anvendelse af vejledning som retsnorm
Afgørelsen bygger reelt på en vejledning udstedt af Energistyrelsen den 1/3 2024, som FT gengiver og anvender som normativt grundlag, særligt vedrørende:
• ophævelse af fysisk sammenkobling som kriterium,
• enhedsøkonomibetragtningen (“én enhed – ét prisområde”),
• fælles omkostningsfordeling uanset sammenhæng.
Vejledningen er ikke:
• lov
• bekendtgørelse
• hjemlet i delegeret myndighed
• vedtaget efter høringsprocedurer
• udtryk for praksis fra Energiklagenævnet
Derfor kan den ikke udvide lovens rammer eller ændre FT’s tilsynspraksis.

At FT lader vejledningen være afgørende for afgørelsen fremgår direkte af sagsbeskrivelsen:
”Efter varmeforsyningsloven er udgangspunktet, at den samlede virksomhed betragtes som én enhed.”
(Kilde: FT’s gengivelse af vejledningen i afgørelsen.)
Dette udgangspunkt findes ikke i loven.
Derfor kan vejledningen ikke udgøre hjemmel for praksisændringen.

4. Hjemmelsmangel nr. 3: Ulovligt praksisskifte uden begrundelse eller hjemmel
Afgørelsen fraviger FT’s egen faste og langvarige praksis, hvorefter:
• fysisk sammenkobling er et hovedkriterium,
• økonomisk fordel og omkostningsbærere skal matche hinanden,
• hver forsyningsdel skal bære sin egen gæld og sine egne anlægsomkostninger,
• fusioner må ikke føre til urimelig omfordeling af gæld eller takster.

Afgørelsen viser et markant skifte til en "selskabsøkonomisk" model, hvor alt samles i én kasse.

Men: FT giver ingen begrundelse for, hvorfor tidligere praksis ikke længere anvendes, og henviser ikke til noget lovgrundlag, der skulle have ændret rammerne.

Forvaltningsretten kræver, at en praktikændring:
• er klar og tydeliggjort,
• er begrundet,
• er hjemlet,
• respekterer berettigede forventninger.
Intet af dette er sket.

5. Hjemmelsmangel nr. 4: Væsentlig retsvildfarelse om prisdifferentiering (§ 20, stk. 5)
Varmeforsyningslovens § 20, stk. 5 giver adgang til prisdifferentiering når omkostninger adskiller sig:
“Prisdifferentieringen skal være omkostningsbestemt.”
I Odsherred-sagen er omkostningsstrukturerne massivt forskellige:
• Rørvig: meget høje anlægsudgifter,
• Sydbyerne: ekstremt overbudgetterede udvidelser,
• Grevinge/Herrestrup: ingen fordel af nye anlæg, ingen fysisk sammenkobling.

Alligevel konkluderer FT:
• at ét prisområde er tilstrækkeligt,
• at der ikke er behov for prisdifferentering,
• at selskabets valg om ét prisområde er tilstrækkeligt.
Dette strider direkte mod § 20, stk. 5’s ordlyd og formål.

6. Hjemmelsmangel nr. 5: Afgørelsen underminerer lovens formål
Varmeforsyningslovens formål er at:
• beskytte forbrugerne mod urimelige priser,
• sikre omkostningsægte takster,
• forhindre urimelige byrdefordelinger.
FT’s afgørelse har den modsatte effekt:
• Forbrugere i områder uden sammenhæng bliver pålagt gæld og anlægsomkostninger fra andre lokalområder.
• Taksten bliver derved ikke omkostningsægte.
• Risici og fejlinvesteringer flyttes til grupper, der ikke har haft fordel af dem.

Dette er en direkte imod af lovens formål.

7. Samlet konklusion
Forsyningstilsynet har i afgørelsen:
• anvendt en vejledning som hjemmel, selv om den ikke har retskraft,
• indført et ulovligt praksisskifte, som går langt ud over varmeforsyningslovens rammer,
• tilsidesat kostægtsprincippet, omkostningskausalitet og ikke krydssubsidieringsprincippet,
• fejltolket § 20, stk. 5 om prisdifferentiering,
• truffet afgørelse i strid med lovens formål og grundlæggende beskyttelseshensyn.

Derfor lider afgørelsen af en så væsentlig grad af hjemmelsmangel, at den bør:
• ophæves,
• hjemvises,
• eller ændres væsentligt af Energiklagenævnet.

Det er koldt derude ....
22/02/2026

Det er koldt derude ....

Snestorme, dagsfrost og iskolde vejrudsigter er virkeligheden for os alle sammen. Det mærker man også på varmeværkerne, hvor man kæmper for at holde varmen.

Adresse

Oldenborggade 6, 1. Th
Fredericia
7000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 16:00 - 19:00
Tirsdag 16:00 - 19:00
Torsdag 16:00 - 19:00

Telefon

+4541512345

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Proaktivevarmeforbrugere sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Proaktivevarmeforbrugere:

Del