19/10/2026
Er du madkundskabslærer og med i Smagekassen 2026?
I uge 43 og 44 går 1.500 skoleklasser over hele landet i gang med Coop Madskoles Smagekasseforløb. I den forbindelse leder Coop Madskole efter madkundskabslærere, der har lyst til at fortælle om deres erfaringer med Smagekassen eller mere generelt om madkundskabsfaget og betydningen af, at eleverne får praktiske erfaringer i skolekøkkenet.
Det kan være et interview med et medie eller måske et besøg i skolekøkkenet, mens eleverne arbejder med forløbet. Man forpligter sig selvfølgelig ikke til at sige ja til et konkret interview eller besøg.
Har du lyst til at blive kontaktet, hvis der opstår en relevant mulighed, så skriv til Line Holt Nielsen fra Coop Madskole på [email protected].