23/03/2026
💚 Der var et tidspunkt, hvor det så svært ud i Esbjerg.
I dag ser det helt anderledes ud.
For ikke så længe siden stod Børns Voksenvenner Esbjerg et sted, hvor vi ærligt var i tvivl om, om foreningen kunne fortsætte. Der var for få kræfter – og udsigten til at måtte lukke var reel.
Men så skete der noget 😍
Vi inviterede til informationsmøde, og flere interesserede frivillige dukkede op 👏
Vi mødtes igen til et formøde – og her mærkede vi en stor gejst og en tydelig lyst til at være med til at give foreningen nyt liv.
For nogle uger siden kulminerede det hele med generalforsamlingen. Her sagde vi ordentligt farvel og tusind tak til den afgående bestyrelse – og ikke mindst til Flemming, afgående formand, som har været en del af Børns Voksenvenner i mere end 20 år. Tak for engagement, ansvar og vedholdenhed gennem årene. Det er på skuldrene af jer, vi står i dag 💛
Og så skete det, vi næsten ikke havde turdet håbe på:
Der blev valgt en ny bestyrelse – og endda flere, end vi havde forventet.
Samtidig har to nye venskabsmatchere meldt sig på banen – noget, vi ikke har haft i Esbjerg i lang tid.
Nu har vi det første bestyrelsesmøde i kalenderen, og for første gang i over et år ser det realistisk ud, at vi igen kan begynde at matche børn og voksenvenner i Esbjerg 🥳
Det betyder, at flere børn i Esbjerg snart kan få en voksen, der har tid. Og det er i sidste ende det hele handler om.
Tak til alle jer, der har bidraget – med mod, nysgerrighed, tid og hjerte.
Esbjerg viser, hvad der kan ske, når mennesker samles om en sag, der er vigtig 💚
Den nye bestyrelse: Thorsten, Anne, Karina, Ulla, Line samt (ikke på billedet) Sara og Marie.
Og stort tak til Flemming 🤝