Foreningen blev etableret i forår 2010 og udspringer af KVINFOs Mentornetværks afdeling i Esbjerg/Varde, som siden 2004 har stået for en stor del af integrationsindsatsen i begge kommuner. Foreningens virke finansieres af Esbjerg og Varde kommuner og projektmidler fra fonde, styrelser og ministerier. I dag har Mentornetværk omkring 325 medlemmer, og en bestyrelse bestående af syv medlemmer. Vi har
i snit 95+ mentorpar, der er i gang med deres mentorforløb lige nu, og en venteliste på cirka 10-15 mentees (det vil sige /flygtninge/studerende
/arbejdstagere/familiesammenførte), som ønsker at blive matchet med en lokal forankret mentor. Mentornetværk er blandt andet unik, fordi vi tager udgangspunkt i den enkelte persons kompetencer, drømme og ønsker til et (arbejds-)liv i Danmark. Mentor og mentee mødes i en ligeværdig én-til-én relation 3-15 måneder med fokus på sprog, netværk, erhverv, uddannelse, sprogbytte og/eller bestyrelsesarbejde. Blandt resultaterne for mentees er, at de får brudt social isolation, at de oplever at blive behandlet individuelt, og indgår i et målrettet forløb med fokus på aktivt medborgerskab. Mentorer får blandt andet adgang til et dynamisk netværk og nye perspektiver på eget (arbejds-)liv. De sidste par år har vi desuden med stor succes haft fokus på inklusion af psykisk og fysisk sårbare mentorer i vores netværk.