Skjoldbo

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Skjoldbo Skjoldbo er et ungeforsorgshjem under KFUMs Sociale Arbejde med driftsaftale ved Esbjerg Kommune.

Vi arbejder med unge i hjemløshed og møder dem med faglighed, nærvær og respekt – med fokus på at skabe trygge rammer, stærke relationer og nye muligheder. Skjoldbo´s unge hjemløse indkvarteres på to matrikler alt efter den enkelte unges ressourcer. Skjoldbo har i alt 25 ungepladser, hvoraf 15 er placeret ved hovedhuset, og 10 ligger i en afstand af 400 m fra hovedhuset på en ekstern adresse i et etagebyggeri ved navn Tinghøjs Allé.

Forleden var det "Buy Your Priest a B**r Day"🍺 Det skulle selvfølgelig ikke gå ubemærket hen på Skjoldbo.Derfor fik vore...
20/09/2026

Forleden var det "Buy Your Priest a B**r Day"🍺
Det skulle selvfølgelig ikke gå ubemærket hen på Skjoldbo.
Derfor fik vores in-house præst Marianne en velfortjent øl og lidt sødt til ganen.
Marianne er en fast del af huset og bruger hver uge tid sammen med Skjoldbos unge. Til samtaler, fællesskab og de små øjeblikke, som ofte gør en større forskel, end man lige tror.
Tak for din tid, dit nærvær og dit engagement i huset. Det bliver værdsat af os alle.
Tak for dig, Marianne. Skål! 🍻

14 kilometer på Fanø + en ordentlig burger 🍔Efter 14 kilometer gennem klitter, langs stranden og gennem Fanøs gamle stræ...
17/09/2026

14 kilometer på Fanø + en ordentlig burger 🍔

Efter 14 kilometer gennem klitter, langs stranden og gennem Fanøs gamle stræder var Skjoldbos unge godt brugte.

Heldigvis stod Alexander og Olivia klar i lugen hos Lighthouse Burgers.

Burgerne blev fortæret i rekordfart, og dommen fra de unge var entydig:

10 ud af 10. 🙌

Tusind tak til Alexander, Olivia og Lighthouse Burgers for den flotte donation af burgermenuer til alle Skjoldbos unge og for at sætte et velsmagende punktum på en fantastisk dag på Fanø. 💛

Tak for opbakningen! 🙏En stor tak til byrådet, som ved budgetforhandlingerne i Esbjerg Kommune satte et vigtigt kryds. D...
14/09/2026

Tak for opbakningen! 🙏

En stor tak til byrådet, som ved budgetforhandlingerne i Esbjerg Kommune satte et vigtigt kryds. Det betyder, at De Sociale Flyttemænd på Skjoldbo kan fortsætte arbejdet de næste to år.

Det skaber tryghed for vores flyttemænd, vores samarbejdspartnere og ikke mindst de mennesker, vi hjælper med at komme hjem. ❤️

Tak til alle, der har bakket op om projektet. Det er værdsat.

De Sociale Flyttemænd - Vi bringer dig helt hjem.
Også de næste to år. 🏠

10/09/2026

🎬 Kom med på job

I vores spritnye film "Knud Kommer Hjem" følger vi Knud på dagen, hvor et nyt kapitel begynder.

For mange af os er en flytning noget praktisk, som bare skal ordnes. For mennesker i udsathed er det ofte en yderst svær overgang.

Filmen udkommer på et vigtigt tidspunkt.

De Sociale Flyttemænd indgår i de aktuelle budgetforhandlinger gennem budgetforslag EKS 54.

Hvis De Sociale Flyttemænd lukker... hvem bringer så hjem?

En særlig tak til De hjemløses Venner - Genbrugsbutik, som gennem årene har været en uvurderlig samarbejdspartner og leveret møbler til hundredvis af nye hjem.

Og tak til Bjørn K Blomster, som igen og igen har doneret smukke indflytterblomster til de mennesker, der får en ny start. 🌸

Tak til alle, der investerer energi i De Sociale Flyttemænd.
Og så et kæmpe tillykke med din nye bolig, Knud! 🏡

🎨 Vind et kunstværk og et gavekort til byens bedste butik 🎨 Du har nu mulighed for at vinde et unikt fotografi samt et g...
04/09/2026

🎨 Vind et kunstværk og et gavekort til byens bedste butik 🎨

Du har nu mulighed for at vinde et unikt fotografi samt et gavekort på 200 kr. til De hjemløses Venner - Genbrugsbutik i Sædding.

Fotografiet fortæller historien om en ny begyndelse.

For at deltage skal du blot skrive "Hjem" i kommentarfeltet.

Med din kommentar viser du samtidig din opbakning til De Sociale Flyttemænd og det arbejde, vi hver dag udfører for at hjælpe udsatte mennesker videre i livet.

Jo mere synlig opbakning projektet har, desto lettere er det at vise, at indsatsen skaber værdi og fortjener en plads i fremtidens kommunale budget.

I løbet af det seneste år har De Sociale Flyttemænd hjulpet mere end 200 mennesker med at flytte ind i deres nye hjem. Fotografiet viser én af disse historier.

Kunstværket er printet på eksklusivt Hahnemühle FineArt-papir (325 g/m²) og monteret i hvid passepartout.

🤝 Vores flyttemænd trækker en tilfældig vinder blandt alle kommentarer. En deling af opslaget er ikke nødvendig for at deltage, men den vil naturligvis blive værdsat.

📍 Præmien skal afhentes på Skjoldbo.

Vinderen trækkes tirsdag den 8. september og kontaktes direkte via Facebook Messenger.

Denne konkurrence er hverken sponsoreret, administreret eller forbundet med Facebook eller Meta.

De Sociale Flyttemænd lukker...Hvis ikke Esbjergs politikere, sætter et vigtigt kryds. Forestil dig, at du endelig får n...
24/08/2026

De Sociale Flyttemænd lukker...

Hvis ikke Esbjergs politikere, sætter et vigtigt kryds.

Forestil dig, at du endelig får nøglerne til din egen bolig.
Efter måneder eller år uden et sted at kalde hjem.
Men du har ingen bil. Ingen trailer. Ingen venner, du kan ringe til og ingen familie, der kommer og hjælper. Og i øvrigt heller ikke nogen møbler.

En barsk virkelighed for Esbjergs hjemløse.

De sidste par år har De Sociale Flyttemænd hjulpet mere end 240 mennesker fra Esbjerg, med at flytte fra hjemløshed til egen bolig.
Samtidig har indsatsen skabt et arbejdsfællesskab for mennesker i udsatte positioner. Mennesker, som møder på arbejde, tager ansvar og hjælper andre med at få en ny start.

Nu risikerer De Sociale Flyttemænd at lukke ved udgangen af 2026.
Ikke fordi behovet er væk, eller fordi indsatsen ikke virker. Men fordi finansieringen udløber.

Forvaltningen i Esbjerg har allerede peget på De Sociale Flyttemænd som en indsats, man gerne ser fortsætte, og har derfor indstillet projektet til de kommende budgetforhandlinger gennem budgetforslag EKS 54.

Nu ligger beslutningen hos politikerne.

Vil man bevare en indsats, der både hjælper mennesker hjem og giver mennesker i udsatte positioner en plads i arbejdsfællesskabet?

"Nøglerne er én ting. Men møblerne bærer ikke sig selv ind. De Sociale Flyttemænd gør en konkret forskel for mennesker, som ofte står alene med deres nye begyndelse." Ingelise Wenzel, Formand, De hjemløses Venner - Genbrugsbutik

Mere end 240 mennesker har fået hjælp.
Behovet er der stadig.

De Sociale Flyttemænd - Vi Bringer Dig Helt Hjem 🛻📦❤️

's Sociale Arbejde
hjemløses Venner - Genbrugsbutik

Et tilskud af overskud. 💊 Simon, socialdiakon på Skjoldbo, rakte ud til Neptun Apotek.Resultatet blev en flot donation a...
12/08/2026

Et tilskud af overskud. 💊

Simon, socialdiakon på Skjoldbo, rakte ud til Neptun Apotek.

Resultatet blev en flot donation af vitaminer, som nu skal deles ud til vores unge.

Små ting kan gøre en stor forskel i hverdagen, og vi håber, at vitaminerne kan bidrage med lidt ekstra overskud.

Tak til Neptun Apotek for støtten og den flotte donation. ❤️

I dag fik vi et uventet besøg.Udenfor stod en mor med en KÆMPE buket blomster.Hun har set dokumentaren, som Skjoldbo net...
07/07/2026

I dag fik vi et uventet besøg.

Udenfor stod en mor med en KÆMPE buket blomster.

Hun har set dokumentaren, som Skjoldbo netop har produceret, om hendes søn Johan og hans rejse fra hjemløshed til højskole. En rejse, der har budt på nye fællesskaber og nye erfaringer.

I dag er Johan 9 måneder og 28 dage clean. Et resultat af hans egen vilje og støtte fra gode mennesker omkring ham.

Blomsterne var ikke kun en tak til os. De var en glæde over at se sin søn få fodfæste.

Nogle gange begynder store forandringer med, at én person tror på dig.

Tak for blomsterne og tak for tilliden - fra et ultra stolt Skjoldbo.❤️

Hver fredag er Beate en vigtig del af hverdagen på Skjoldbo.Som grønlandsk tolk hjælper hun vores unge med at forstå bre...
06/06/2026

Hver fredag er Beate en vigtig del af hverdagen på Skjoldbo.

Som grønlandsk tolk hjælper hun vores unge med at forstå breve, dokumenter og møder med systemet. Hun oversætter ikke kun ord – hun er også med til at skabe tryghed, forståelse og nærvær 💬✨

Samtidig bidrager Beate til de hyggelige stunder og gode samtaler, som betyder så meget i hverdagen ☕️

Senest har Beate været med til at lave en film på grønlandsk, hvor hun fortæller om Skjoldbos tilbud, projekter og husregler – og byder nye unge varmt velkommen til Skjoldbo 🇬🇱🎥

Vi er glade for, at du er en del af Skjoldbo.

Qujanaq, Beate! 🙏

I dag har Oscar været til praktikeksamen på pædagoguddannelsen – og det gik præcis så godt, som vi alle havde forventet ...
28/05/2026

I dag har Oscar været til praktikeksamen på pædagoguddannelsen – og det gik præcis så godt, som vi alle havde forventet 👏

Siden sin start som pædagogstuderende på Skjoldbo har Oscar sat et stærkt aftryk. Mange kender ham nok fra Hyggekrogen, hvor han sammen med vores unge har skabt fællesskab gennem alt fra vinterbadning til brætspil og bål med skumfiduser 🔥🎲

Men vigtigst af alt har Oscar bidraget med nærvær, stærke relationer og masser af gode stunder – både blandt de unge og i personalegruppen 🙌

Derfor er vi også virkelig glade for, at Oscar fra 1. juli fortsætter hos os i en 30 timers stilling ved siden af studiet 💪

Stort tillykke med eksamen, Oscar – vi er heldigvis ikke helt færdige med dig endnu. 💛

Adresse

Randersvej 44
Esbjerg
6700

Åbningstider

Mandag 08:00 - 21:00
Tirsdag 08:00 - 21:00
Onsdag 08:00 - 21:00
Torsdag 08:00 - 21:00
Fredag 08:00 - 21:00
Lørdag 16:00 - 21:00
Søndag 16:00 - 21:00

Telefon

+4576164860

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Skjoldbo offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Skjoldbo:

Genveje

Del