03/06/2026
Hos Justitia har vi nærlæst det nye regeringsgrundlag med vores vanlige blik for retssikkerhed og frihedsrettigheder. Det indeholder en række særdeles positive takter, som adresserer langvarige retssikkerhedsmæssige udfordringer. Samtidig rejser en række initiativer dog nogle principielle spørgsmål, som kræver grundig debat og skarpt juridisk opsyn.
Hvor regeringen fortjener anerkendelse:
Nedbringe brugen af varetægtsfængsling: Det er et markant retssikkerhedsmæssigt fremskridt, at regeringen vil undersøge anklagemyndighedens kultur, skærpe proportionalitet og dokumentationskrav ved forlængelser af varetægtsfængsling og overveje at indføre et reelt loft for varigheden.
Reform af retshjælpsområdet: Den bebudede reform af retshjælpssystemet er afgørende. At sikre enklere adgang til juridisk bistand og skabe større ligevægt, når borgere møder staten som modpart, er en væsentlig styrkelse af borgerens retssikkerhed og rettigheder.
Opfølgning på Privatlivskommissionen: Det glæder os, at regeringen vil ”følge op på Privatlivskommissionen og dens anbefalinger”. Oprettelsen af denne kommission var en af Justitias hovedanbefalinger i februar 2025, og vi ser det som et afgørende skridt mod at sikre borgernes rettigheder i en stadig mere digitaliseret virkelighed.
Styrkelse af børns rettigheder: styrke respekten for børns rettigheder og mulighed for at blive hørt og inddraget samt i den sammenhæng styrke Børnerådets rolle i samspil med Folketingets Ombudsmand, relevante NGO’er mv.
Hvor der er behov for nuancering og dybere principiel debat:
Den brede AI-hjemmel i det offentlige: Ambitionen om at effektivisere den offentlige administration via kunstig intelligens er forståelig. Men forslaget om en ”generel hjemmel” til offentlig AI-anvendelse kræver varsomhed. For at værne om retssikkerhed, lovkvalitet og gennemsigthed bør vi som minimum undgå brede bemyndigelser og sikre centrale retssikkerhedsgarantier. Lovgrundlaget bør altid være specifikt og præcist defineret.
- Tech-regulering og den svære håndhævelse: Hensigten om at beskytte børn mod afhængighedsskabende design og mistrivsel på sociale medier er prisværdig. Men en 15-års aldersgrænse rejser svære principielle spørgsmål om forældreansvarets grænser samt om de unges ret privatliv og ytringsfrihed. Dertil kommer det praktiske dilemma: En effektiv kontrol vil i praksis kræve udbredt digital identitetskontrol, hvilket udfordrer muligheden for at være anonym online.
- Efterretningstjenester og kontrol: Når politi og PET skal udstyres med nye teknologiske værktøjer til at håndtere en forandret trusselsvirkelighed, er det afgørende, at de udvidede beføjelser følges af en tilsvarende styrkelse af både parlamentarisk kontrol og domstolskontrol. På grund af den uklare formulering i regeringsgrundlaget om genfremsættelsen af PET-loven er det usikkert, i hvilket omfang lovforslaget fortsat vil medføre øget brug af overvågning, som kan være på kant med retten til privatliv samt forsamlings- og ytringsfriheden.
- Kontrol med radikaliserede og terrordømte: Opfølgningen på PET's anbefalinger om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede kræver skarpt juridisk opsyn. Sikkerhed er afgørende, men administrative indgreb uden reel domstolsprøvelse i borgeres forsamlings-, bevægelses- og ytringsfrihed efter udstået straf balancerer på en knivsæg i en retsstat. Begreber som ”radikaliseret” bør defineres ekstremt præcist, så vi ikke straffer holdninger frem for handlinger.
- AI-beskyttelse af personlige kendetegn: Regeringen vil fremsætte et lovforslag om forbud mod deepfakes, som tidligere har fået kritik fra EU-Kommissionen. Såfremt lovforslaget svarer til det tidligere præsenterede, vil det imidlertid indebære et uproportionalt indgreb i ytringsfriheden, da det bygger på brede og uklare kriterier som eksempelvis “virkelighedsnær” og “misinformation”, hvilket kan få betydning for magtkritik og karikerende satire.
Endelig må vi konstatere, at det er en forpasset mulighed, at regeringen blot vil ”tage stilling til”, om anbefalingerne til Offentlighedsloven skal føre til ændringer. Her havde vi naturligvis gerne set en mere klar og klædelig forpligtelse til at øge gennemsigtigheden i det danske demokrati.
Selvom der i første linje i regeringsgrundlaget står, at Danmark skal være ”frit”, må det konstateres, at der fremgår en række nye og gamle forslag som direkte og indirekte svækker ytrings-, presse- og informationsfrihed. Her kan blandt andet nævnes det for vidtgående forslag om en medieombudsmand, monitorering af hadforbrydelser mod LGBT+, som kan udvide anvendelsen af racismeparagraffen. Desuden kan et forslag om statslig styring af mediestøtten på baggrund af brugen af AI vise sig problematisk. Desværre har vi i regeringsgrundlaget ikke identificeret konkrete initiativer, der styrker disse vigtige frihedsrettigheder.
