16/10/2026
Martin Lidegaard blev frifundet.
Så kom den længe ventede dom afsagt af hele tre dommere i Retten på Frederiksberg.
Martin Lidegaard fik medhold i sin påstand i injuriesagen mellem Morten Messerschmidt (DF) og Martin Lidegaard (RV). De to partiformænd kom først op at toppes til et valgarrangement i november 2025, hvor Lidegaard ytrede de sætninger, som Morten Messerschmidt først tilbageviste og sine krævede trukket tilbage med trussel om sagsanlæg.
Dommen er ikke endelig, da den kan ankes, men to partiformænd, som bekriger hinanden i retten er naturligvis et slag mod ytringsfriheden og en øget risiko for, at den politiske debat køles.
Jeg læser naturligvis ned i præmisserne, og det bør alle journalister også gøre. Jeg var ærligt selv usikker på udfaldet. På den måde er jura ikke altid en eksakt videnskab, men der er dog nogle trin, man går igennem i en dom som denne. Og her er den debat, som nu følger bedst tjent med medier, som læser dommen og så skriver derudaf.
En lille manual til sager om æreskrænkelser:
1) hvad blev ytret og hvordan
Fortolkningen sker efter, hvordan en almindelig læser opfatter indhold og kontekst, ikke kun efter afsenderens egen efterfølgende forklaring om, hvad ordene betød.
2) Er ytringen objektivt egnet til at krænke æren?
Det kræves ikke, at en konkret skade på selvagtelse eller omdømme er bevist, og det er omvendt ikke nok, at den omtalte person føler sig krænket.
3) Er der tale om en beskyldning der kan efterprøves eller en værdidom?
En påstand om, at nogen har begået en bestemt handling, kan efterprøves som sand eller falsk. En værdidom er et subjektivt standpunkt, som ikke kan undergives samme sandhedsbevis, men som efter omstændighederne skal have faktuel støtte. Sondringen er glidende, og jo alvorligere beskyldningen er, desto strengere er kravet til dens faktiske grundlag.
4) Er der alligevel straffrihed efter § 269?
En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den, og her vurderer man sandhedsbevis/tilstrækkeligt faktuelt grundlag, god tro og varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.
5) Hvordan falder afvejningen af ytringsfrihed ud?
Her foretager man en afvejningen af ytringsfrihed i forhold til grundlovens § 77 og EMRK artikel 10. Og her skal man have den stærkere politiske ytringsfrihed in mente.
Jeg er som Justitias programchef for ytringsfrihed naturligvis at fange for medierne.
