06/11/2025
Tillykke til sceneinstruktør, dramatiker, skuespiller og selvstændig teaterproducent Andreas Dawe, der fylder 60 år i dag 🥳🤩
Andreas: “En skelsættende oplevelse var, da jeg så The Old Vic gæstespille med ”Hamlet” på Kronborg i 1979 – jeg var 13 år og var med min familie inde og se forestillingen flere gange, og blev nærmest slået omkuld, så storslået var det! En verden åbnede sig for mig. Derek Jakoby spillede Hamlet, og efter alle disse år har jeg stadig helt levende og nærværende billeder mejslet fast i hukommelsen. Det var nok dér, teatret for alvor flød ind i mine blodårer.
Jeg er lykkelig og taknemmelig over, at jeg fulgte mit hjerte og gik teatrets vej. Jeg har været i gang siden 1990, hvor jeg begyndte som praktisk gris på det hedengangne Boldhus Teatret i København. Først mange år som skuespiller (uddannet fra Statens Teaterskole 1995), siden hen som både dramatiker, instruktør og producent. I mit eget regi, AKUT360, har jeg skabt en række forestillinger, som både har solgt billetter, fået flotte anmeldelser og er blevet Reumert-nomineret adskillige gange. Og jeg vandt en Reumert som Årets Dramatiker i 2019, det var en fed aften! J
Jeg har ikke mindst (men ikke kun!) sat krigen på scenen og har lavet en lang række forestillinger om krig set fra både borgerens/den civiles, barnets, soldatens og magthaverens vinkel, bl.a. med udgangspunkt i flere af Svetlana Aleksijevitjs bøger. Mit kunstneriske credo for alle mine forestillinger er ”den store fortælling i det intime format”, og jeg er voldsomt optaget af, hvordan ”det almindelige” menneske agerer, når det udsættes for ekstreme omstændigheder, ikke mindst krig ” … fortsættes i kommentarfeltet.
Portrætfoto: Martin Gundesen
Forestilling: “Krigsbørn”, AKUT360, Teater V og Randers Teater 2024, turné 26
Forestillingsfoto: Henrik Ohsten Rasmussen