16/03/2026
“Hvorfor er du så vred, Peter?”
Det spørgsmål har jeg fået mange gange.
Men det, nogle ser som vrede, er i virkeligheden noget andet. Det er politisk indignation.
En dyb uro og insisteren, der kommer af at vide, hvad vold i hjemmet gør ved børn, unge og familier — og af ikke at kunne acceptere, at det stadig alt for ofte bliver mødt med tavshed.
Derfor betyder det meget for mig i dag at modtage prisen Årets Bryder fra Bryd Tavsheden ❤️
Jeg tager imod den med stor taknemmelighed, men også med en meget klar følelse af, at den her pris ikke kun tilhører mig.
Den tilhører først og fremmest alle dem, der kæmper med volden lige nu. Børn, unge og voksne, som hver dag lever med frygt, utryghed og tavshed tæt inde på livet.
Mennesker, som måske endnu ikke har kunnet fortælle nogen om det, de står i. Mennesker, som prøver at holde sammen på sig selv, mens verden omkring dem måske ikke ser, hvad der foregår.
Og den tilhører også alle dem, der har haft modet til at fortælle deres historie. Alle dem, der har sat ord på noget af det sværeste, mest skamfulde og mest smertefulde. Når nogen fortæller, gør de ikke kun noget vigtigt for sig selv — de gør også en forskel for andre. De er med til at bryde den tavshed, som alt for ofte beskytter volden.
Jeg ved, hvor meget det kræver at tale højt om det, man helst bare ville have været foruden. Derfor betyder det meget for mig, hvis min egen fortælling har været med til at skabe bare en lille smule mere rum for, at andre også tør sige det.
Hvis den her pris skal have sin største betydning, så er det netop dér. Som en påmindelse om, at ingen skal stå alene. At vold i hjemmet ikke er en privatsag. Og at vi som samfund har pligt til at se, lytte og handle.
Så tak til Bryd Tavsheden for anerkendelsen.
Tak til alle jer, der hver dag arbejder for børn og unge, som oplever vold.
Og mest af alt: Tak til jer, der har delt jeres fortællinger — og til jer, der kæmper lige nu.
Den her pris er også jeres.
Ingen børn og unge skal stå alene med vold 🙏
