Periamma

Hjem
Danmark
Copenhagen
Periamma

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Periamma is a Danish Charity that supports children, families, and communities in India, Kenya, Thailand, and Uganda. Our focus on partnerships is dual.

Our purpose is to empower children, women, men, and communities in need, to live an educated, autonomous, and prosperous life. We believe that everyone has a voice, and always give space and opportunity to a sponsor, a child, an intern, or a volunteer to impact and influence the projects we develop and deliver in our 4 countries. We collaborate and co-create with local partners to ensure that we can implement fast and design solutions that are impactful and sustainable for the children and their communities. Our organization mainly consists of professionals with corporate and entrepreneurial backgrounds, who voluntarily dedicate time and resources to make a difference for approximately 4-5,000 children and their communities. We focus on 3 areas:

Education
Entrepreneurship
Partnerships

Education is where we invest most of our time. We honestly believe that education of children and women are the ground pillar in developing societies towards giving individuals and families the opportunities to live a better and more prosperous life. Developing entrepreneurial skills is essential for our children, families, and communities, to become self-sustainable. We invest in business education and building local businesses to ensure a continuous development in the local communities where we are involved. Through corporate partnerships, we can build meaningful connections across borders, between corporations wanting to invest more purposefully and local communities in need. Our projects in local societies are always done in collaboration with local partners, to ensure that we avail local resources and help building capacity in the communities where we engage. At least 80% of the donations that we receive from families and corporate sponsors goes directly to our children and their families.

03/10/2026

Når en 13-års fødselsdag bliver til et lille eventyr ❤️

Lørdag eftermiddag, et sted tæt på ækvator i Baringo County, møder jeg Linah i den lille landsby Kabimoi. Hun fylder 13 år den 21. september - hendes første fødselsdag som teenager, og selv om teenageårene måske ikke altid kommer med den store visdom fra første dag, er der noget helt særligt ved at træde over tærsklen til en ny del af livet.

Linah går i 8. klasse på Kabimoi Comprehensive School og holder især af matematik, som hun kalder sit yndlingsmysterium. En dag drømmer hun om at blive lærer, så hun kan give noget tilbage til det lokalsamfund, hun selv er vokset op i. Her omkring Kabimoi er livet præget af den barske virkelighed, som følger med at bo i et af de fattigste områder i Baringo County.

Hun bor sammen med sine forældre og to mindre brødre i en lille, enkel hytte, og hendes forældre arbejder hårdt med det løsarbejde, de kan finde. Alligevel lever familien for under 13 kroner om dagen. Tretten kroner, som i Danmark måske rækker til et stykke rugbrød, en halv liter mælk eller en busbillet, skal her række til mad, sæbe, skolebøger og alt det andet, en familie har brug for. En fødselsdagsfejring er derfor noget, der hører til i drømmene.

Men nogle gange kan en drøm rejse længere, end man skulle tro. Langt mod nord, både i kilometer og i den virkelighed man vokser op i, bor Jeanette Birkelund og Jess Buskov Lund. De har været Linahs sponsorer i fire år og sørger gennem deres sponsorat for, at hun kan gå i skole, få uniform, skolematerialer og bøger. Hvert år gør de også noget ekstra. De sender penge til en fødselsdagsgave, som vi her i Kenya hjælper med at forvandle til noget, Linah selv kan vælge.

Denne lørdag mødes jeg med mine uundværlige kollegaer Obed, Josephine og Charity, mens Linah kommer sammen med sin far, Julius. På disse breddegrader er det ikke hver dag, man oplever en far tage så aktivt del i sådan en eftermiddag, og jeg lægger mærke til, hvordan Julius følger sin datter rundt og hjælper med at få det hele til at hænge sammen.

Første stop er den lille tøjbutik på hovedgaden, hvor der hænger kjoler, bukser, skjorter og sandaler. Linah får kuverten og besked på selv at vælge noget til sig selv og noget til familien. Hun går langsomt rundt mellem tøjet og kigger længe, for når man lever med meget lidt, er nyt tøj noget ganske særligt. Ikke fordi det behøver være dyrt eller mærkevareprydet, men fordi det er nyt. Helt nyt. Det har aldrig været brugt af et andet barn før, og i en hverdag hvor det meste gives videre, repareres og bruges igen, kan følelsen af at have noget, der for første gang kun er ens eget, være en lille luksus med en overraskende stor betydning.

Til sidst finder Linah det, hun har ledt efter: en blomsterkjole og et par åbne sandaler. Og mens hun står dér, er det svært ikke at se hende som den prinsesse, hun stadig er - en 13-årig pige med eventyrlige tanker, store drømme og en fremtid, hun endnu ikke ved, hvor skal føre hende hen.

Bagefter går vi sammen til den velassorterede købmandsbutik midt på hovedgaden. Det føles næsten som at træde ind i en lille tidslomme fra det gamle Danmark, for varerne bliver lagt på disken én efter én, ris og sukker vejes på den lille vægt, og der findes ikke et prisskilt i miles omkreds. Købmanden har priserne i hovedet, og kunderne kender dem.

Vi køber majsmel, hvedemel, madolie, salt, ris, sukker, juice, te, bolsjer, kiks, sæbe, badesæbe, vaseline, tandbørste og tandpasta. Det ligner måske en helt almindelig indkøbsliste, men for en familie, der lever for under 13 kroner om dagen, fortæller den en helt anden historie. Når der endelig kommer lidt ekstra ind ad døren, bliver det ikke kun brugt på den, der har fødselsdag. Det bliver delt. For i en familie, hvor hver eneste mønt har en opgave, er en pose ris også en gave, sæben på hylden er en gave, og mad nok til endnu nogle dage er måske den mest værdifulde gave af dem alle.

Inden vi siger farvel, finder vi et lille grønt område i landsbyen, hvor Linah og Julius stiller sig sammen, og vi tager nogle billeder. De skal sendes til Jeanette og Jess, så de kan se, hvad de har været med til at give deres sponsorbarn. Et lille vindue fra Kabimoi til Danmark. Måske sidder de med et smil, når billederne lander på deres telefon. Måske forestiller de sig Linah i den blomstrede kjole, med sandalerne på fødderne og hele livet foran sig.

Og lige netop dér, skal noget af meningen med vores arbejde i Periamma findes: I at et barn ikke blot bliver et navn, et nummer eller en del af en statistik, men bliver set som Linah - med sine drømme, sin familie, sin personlighed og sin helt egen fødselsdag.

For nogle gange begynder et lille eventyr ikke med en tryllestav. Det begynder med mennesker, der befinder sig tusindvis af kilometer fra hinanden, men som alligevel finder en måde at række hånden gennem afstanden. Og allermest med følelsen af, at et andet menneske, et sted langt væk, faktisk ser dig og synes, at netop du er værd at fejre.

Linah fylder 13 år. Og i dag er verden en lille smule større end i går ❤️.

Med ønsket om at bringe et smil på læberne,

Carsten J. Le Blond Willersted,
Country Director, Kenya, Periamma

02/10/2026

En dybfølt tak til Lars Henneberg

I Lombala, tæt på ækvator i Baringo County, står solen ofte højt over et landskab, hvor jorden kan være tør, og hvor regnen bestemmer langt mere over menneskers hverdag, end vi måske lige forestiller os fra Danmark.

Her bor 8-årige Emmanuel.

Han er født den 8. november 2017 og går i 3. klasse på Lombala Comprehensive School. Hjemme deler han tilværelsen med sine tre ældre søskende og deres mor, Fancy, som alene bærer ansvaret for familien.

Fancy er børnehaveklasselærerinde og har et hjerte, der rækker til fire børn, men hendes løn rækker knap nok til brød og majsmel. Hun tjener mindre end ti kroner om dagen.

Siger og skriver 10 kroner.

Det er mindre end prisen på en liter mælk i Danmark, og hos Fancy skal det samme beløb række til mad, tøj, skolebøger og et hjem til fire børn. Det er fattigdom helt tæt på kanten, hvor bekymringen for morgendagens måltid let kan fylde mere end drømmen om morgendagen.

Og alligevel går Emmanuel i skole.

For uddannelse er hans mulighed for at skabe sig en fremtid, hvor hans liv kan rumme flere valg, end familiens økonomi giver ham i dag. Her på landet i Kenya er skolen langt mere end et klasselokale og nogle bøger; den er en vej til viden, selvstændighed og muligheden for en dag at kunne løfte sin egen familie med sig.

Fancy kan give sine børn kærlighed, omsorg og den trygge hånd at holde i, når livet kræver lidt ekstra mod. Hun giver dem det, en mor kan give, og hendes hjerte rummer kærlighed nok til fire børn. Uddannelsen kræver til gengæld flere hænder, flere mennesker, der tror på, at Emmanuels fremtid rummer muligheder, som hans families økonomi alene har svært ved at åbne døren til. Og her træder Lars Henneberg ind i Emmanuels historie.

Lars vælger at støtte Emmanuel gennem hans skolegang og er dermed med til at holde en vigtig dør åben – døren til læring, muligheder og en fremtid, som endnu kun findes i et barns fantasi.

Det er formentlig noget af det fineste ved at være sponsor.
Man køber ikke et resultat.
Man giver et barn tid til at vokse.
Man giver plads til drømme.
Og man siger, på sin egen stille måde: Din fremtid betyder noget.

Kære Lars – tusind tak, fordi du vælger at tro på Emmanuel. ❤️

Må din håndsrækning blive til stærke vinger for en lille dreng fra Lombala, må hans skolevej føre ham mod en lysere horisont, og må den dag komme, hvor Emmanuel selv kan række hånden ud og løfte andre.

For sådan begynder forandring ofte – ét barn, én drøm og ét menneske ad gangen.

Med dyb taknemmelighed fra Kenya, hvor solen står højt over Lombala, men hvor håbet altid kan stå endnu højere.

Carsten J. Le Blond Willersted,
Country Director, Kenya – Periamma

01/10/2026

En lyserød kjole, et par sorte sandaler og en drøm ved ækvator

Lørdag eftermiddag møder jeg Ivy i den lille landsby Emining sammen med mine uundværlige kollegaer Obed, Josephine og Charity. Ivy har sin mor, Lily, med, og den 12. september fylder hun 13 år. Det er den alder, hvor man på én gang stadig er barn og samtidig begynder at tage de første skridt ind i teenageårene, hvor verden vokser, drømmene bliver større, og man måske begynder at forestille sig, hvem man en dag skal blive.

Ivy går i 8. klasse på Oterit Comprehensive School, næsten lige ved ækvator i et af de fattigste områder af Baringo County. Hun bor sammen med sin mor og fire ældre søskende i en lille hytte, der næsten synes at være bygget efter princippet om, at hvis man kender hinanden rigtig godt, kan man sagtens være mange mennesker på meget lidt plads. Lily forlod sin mand på grund af alkoholmisbrug og vold og arbejder i dag utrætteligt for sine børn ved at sælge trækul. På en almindelig dag tjener hun mindre end 15 kroner. Mindre end prisen for en liter mælk i Danmark - og alligevel skal de få kroner række til en familie på seks mennesker. Til mad, sæbe, skolebehov og alt det andet, der hører en hverdag til. Det er svært at forestille sig, hvordan man får det hele til at hænge sammen, når det, man tjener på en hel dags arbejde, for folk i Danmark knap nok rækker til en liter mælk i supermarkedet.

Alligevel møder Ivy verden med et smil, der kan få selv en varm eftermiddag i Baringo til at føles lidt lysere.

Langt mod nord - både i kilometer og på den lidt finurlige måde, hvor en dansk hverdag med rugbrød, cykelstier og MitID kan føles som en helt anden planet - bor Mette Elander Kristensen og Nina Køpke Bersang. De mødte Ivy på deres rejse til Kenya i 2018 og blev så berørt af hendes historie, at de siden har fulgt hende. De betaler for hendes skolegang, uniform, skolematerialer og bøger, og hvert år sender de også penge til en fødselsdagsgave.

Hos Periamma køber vi ikke bare en gave og afleverer den til barnet. Vi giver barnet en kuvert og lader det selv vælge. For det er deres fødselsdag, deres ønsker og deres lille øjeblik. Vi beder dem blot om at finde noget til sig selv og noget til familien.

Ivy kigger længe på tøjet i den lille butik på hovedgaden, hvor alt er nyt - rigtigt nyt og ikke tidligere brugt af andre. I en hverdag, hvor de fleste familier lever med meget få økonomiske ressourcer, betyder det mere, end man måske umiddelbart forestiller sig. Det handler ikke kun om en kjole, men om at have noget, der for første gang tilhører én selv.

Efter grundig overvejelse vælger Ivy en lyserød kjole og et par sorte sandaler.
Jeg tror, hun ved præcis, hvordan en prinsesse ser ud.

Bagefter går vi til købmandsbutikken, hvor der ikke findes prisskilte, fordi købmanden har priserne i hovedet. Ris og sukker vejes på den lille vægt, og varerne lægges på disken efter ønske, næsten som i en dansk købmandsbutik fra en svunden tid. Ivy vælger majsmel, hvedemel, olie, salt, ris, sukker, juice, te, bolsjer, kiks, sæbe, vaseline, tandbørste og tandpasta.

Noget er til hende, men meget er til familien. For når man lever med så lidt, bliver en fødselsdagsgave hurtigt større end fødselaren. Den bliver til mad på bordet, noget sødt til børnene og de helt almindelige fornødenheder, som mange af os køber uden overhovedet at tænke over det.

Det er også her, noget vigtigt viser sig i den måde, vi arbejder på i Periamma. Vi forsøger at se det enkelte barn bag navnet, alderen og skoleklassen. For Ivy er ikke bare ét barn blandt mange. Hun er Ivy - med sit eget smil, sine egne drømme og sin helt egen forestilling om, hvordan en 13-årig prinsesse skal se ud.

Til sidst finder vi et lille grønt område i landsbyen, hvor Ivy og Lily stiller sig foran kameraet. Vi tager billeder og sender dem til Mette og Nina, så de kan se den pige, de har fulgt siden 2018, og forhåbentlig få et lille smil på læberne.

For nogle gange bliver 5.000 kilometer pludselig meget kortere.

Og måske er det netop dét, et sponsorat i virkeligheden handler om. Ikke kun om skolegang, bøger og uniformer, men om at fortælle et barn, at nogen ser hende, tror på hende og synes, at hendes drømme betyder noget.

Denne lørdag i Emining står Ivy der i sin lyserøde kjole og med de sorte sandaler på fødderne.
Hun har ikke noget slot. Men hun har en familie, mennesker langt mod nord, der tror på hende - og et helt lille eventyr foran sig ❤️.

Med ønsket om at bringe et smil på læberne,

Carsten J. Le Blond Willersted,
Country Director, Kenya, Periamma

30/09/2026

Når en fødselsdag bliver til et lille eventyr om at blive set

Torsdag eftermiddag, lige efter skoletid, møder jeg Pamela i den lille, ydmyge landsby Emining sammen med mine uundværlige kollegaer Obed, Josephine og Charity. Pamela fylder 12 år den 20. august, og dermed står hun lige på tærsklen til teenageårene - det sidste officielle år i barndommen, hvor verden stadig rummer den helt særlige blanding af barnets fantasi og den unges begyndende drømme om det liv, der venter derude.

Pamela går i 6. klasse på Lombala Comprehensive School, ganske tæt på ækvator i Baringo County, i et af de områder hvor hverdagen for mange familier formes af tørke, fattigdom og kampen for at få de mest basale behov til at række hele vejen gennem måneden. Hver morgen begiver Pamela sig ud på den fire kilometer lange vej til skolen, og i hendes øjne bor der samtidig noget langt større end landsbyen omkring hende. Hun drømmer om at blive mekaniker, og når matematik og teknik kommer på tale, lyser hendes ansigt op på en måde, der fortæller alt om en pige med hænderne fulde af nysgerrighed og hovedet fyldt med drømme.

Pamela er den femte i en søskendeflok på seks. Hendes mor Vivian og far Moses tager det løsarbejde, de kan finde, og en families samlede indkomst ligger under 13 kroner om dagen, hvilket gør en fødselsdagsfejring til en ganske særlig luksus. I mange familier her på landet går hver eneste mønt først til det, der holder hverdagen sammen - mad, sæbe, skole og de mest nødvendige ting til hjemmet - for når ressourcerne er få, bliver selv en pose majsmel eller en flaske madolie en lille brik i familiens tryghed.

Og så kommer fødselsdagen.

For tre år siden træder Susanne Solovej og Anders Mortensen ind i Pamelas liv. De bor i Danmark, langt mod nord, og mellem dem og Pamela ligger tusindvis af kilometer, et helt kontinent og på mange måder også en verden af erfaringer, muligheder og livsvilkår. Alligevel føles afstanden på en mærkelig måde mindre, for gennem tre år følger de Pamela, mens hun vokser, lærer og langsomt finder sin egen vej i livet.

Susanne og Anders betaler for hendes skolegang, skoleuniform, skolematerialer og bøger, og for et par år siden hjælper de også familien med madrasser og tæpper. Det lyder måske enkelt, men når en familie tidligere har sovet på gulvet, bliver en madras mere end et sted at lægge hovedet. Den bliver en mulighed for den dybe søvn, hvor kroppen genopbygger sig, hjernen bearbejder dagens indtryk, og et barn får den hvile, der giver energi til endnu en skoledag og endnu en drøm.

Hos Periamma har vi en lille tradition, som betyder meget for os. Når et barn har fødselsdag, tager vi ud og køber fødselsdagsgaven sammen med barnet. Vi lægger en kuvert i hænderne på den unge og siger i al sin enkelhed: Find noget til dig selv, og find også noget til familien. Det er her, et fødselsdagsbesøg bliver til noget langt større end en gave.

For Pamela betyder en ny kjole noget ganske særligt. I et samfund hvor tøj ofte går fra barn til barn og fra søskende til søskende, fortæller helt nyt tøj en lille, men stærk historie: Dette er dit. Købt til dig. Fordi du fortjener noget, der begynder med dig.

Så vi går sammen hen til den lille tøjbutik på hovedgaden, hvor Pamela stadig bærer lidt af prinsessen i sig, selv om hun er blevet større. Hun vælger en hvidblomstret kjole med en stor rosafarvet blomst på maven, en matchende jakke, farvestrålende solgule strømper og et par sorte ballerinaer. Et øjeblik står hun midt i butikken og smiler, og lige dér bliver 12 år til et helt lille eventyr.

Bagefter går vi til købmanden, hvor ris og sukker bliver vejet på den lille vægt, varerne lægges på disken efter ønske, og priserne bor i købmandens hukommelse. Majsmel, hvedemel, madolie, salt, ris, sukker, te, bolsjer, kiks, sæbe, badesæbe, vaseline, tandbørste og tandpasta finder vej ned i den store sæk.

Til sidst finder vi et lille grønt område i landsbyen, hvor Pamela og hendes mor Vivian stiller sig sammen foran kameraet. Vi tager billedet og sender det til Susanne og Anders i Danmark, så de kan se den pige, de har fulgt gennem tre år, og mærke et lille pust af den glæde, de er med til at skabe.

Det er netop dét, en fødselsdag i virkeligheden handler om - følelsen af at være set, husket og betydningsfuld for nogen.

For i en verden hvor store organisationer ofte arbejder med de store linjer, de mange børn og de brede indsatser, vælger vi i Periamma at standse op ved det enkelte menneske. Vi tror på, at Pamela fortjener at være Pamela - med sin egen kjole, sine egne drømme, sin egen historie og sin helt egen plads i verden.

Og måske begynder forandring netop dér. I det øjeblik et barn opdager, at nogen tusindvis af kilometer væk har husket hendes fødselsdag. I hendes hjerte kan den blive begyndelsen på et lille eventyr, hvor hun mærker, at hendes drømme har fået vinger, og at der findes mennesker langt borte, som gerne vil hjælpe hende med at flyve.

Med ønsket om at bringe et smil på læberne,

Carsten J. Le Blond Willersted,
Country Director, Kenya, Periamma

29/09/2026

Når en fødselsdag bliver til noget, man kan mærke helt ind i hjertet ❤️

Amos fylder 14 år den 5. august. Han går i 9. klasse på Kabarbesi Comprehensive School - det sidste år i grundskolen - og hans hverdag udspiller sig lige ved ækvator i Baringo County, i et af de områder, hvor livet for mange familier kræver både mod, opfindsomhed og en særlig evne til at få det, man har, til at række langt.

Amos er en glad og eftertænksom dreng, en af dem, der smiler, selv når dagen har været lang, og som først sørger for, at hans yngre søskende er godt omkring sig, før han selv finder bøgerne frem.

Langt mod nord, i Danmark, bor Pia Søndergaard. Afstanden mellem Pia og Amos kan måles i tusindvis af kilometer, men der findes også en anden slags afstand mellem Danmark og Kabarbesi - den afstand, der opstår, når hverdage, muligheder og livsvilkår former mennesker på vidt forskellige måder. Alligevel har Pia gennem mange år fulgt Amos tæt, mens drengen langsomt vokser op og bliver til den unge mand, han er på vej til at blive.

Pia betaler hans skolegang, skoleuniform, skolematerialer og bøger. Og i år sender hun endnu en lille hilsen med på rejsen - penge til en fødselsdagsgave.

For os i Periamma rummer en fødselsdag noget helt særligt. Når vi tager ud for at købe fødselsdagsgaver, får det enkelte barn en kuvert i hånden og friheden til selv at vælge. Vi beder dem finde noget til sig selv og noget til familien, for glæde har mange former, og nogle gange bor den største glæde i det, man kan dele.

Denne onsdag eftermiddag mødes jeg med mine uundværlige kollegaer, Obed, Josephine og Charity, med Amos og hans mor i den lille, ydmyge og beskedne landsby Emining. Vi går sammen hen til en lille tøjbutik på hovedgaden. Her hænger tøjet på rad og række - nyt tøj, som venter på at få sin første ejer.

Amos kigger længe. Så finder han det. Et par forvaskede sorte jeans, en sportstrøje fra Arsenal, som netop har vundet det engelske mesterskab, og et par praktiske gummisko, der kan klare de hårde, stenede og ujævne veje omkring Kabarbesi.

Der er noget særligt ved at få noget, som er helt ens eget. På landet i Kenya, hvor mange familier lever med meget få økonomiske ressourcer, bliver et stykke nyt tøj mere end tøj. Det bliver følelsen af at begynde med noget, der er valgt til netop dig - med dine mål, din alder og din drøm om den, du er ved at blive.

Derefter går vi til den velassorterede købmandsbutik midt på hovedgaden. Her foregår handlen næsten som i gamle dage i Danmark. Varerne lægges på disken efter forlangende, ris og sukker vejes på den lille vægt, og priserne sidder først og fremmest i købmandens hukommelse.
Majsmel, hvedemel, madolie, salt, ris, sukker, juice, te, bolsjer, kiks, sæbe, badesæbe, vaseline, tandbørste og tandpasta.

En fødselsdagsgave til Amos bliver dermed også en lille håndsrækning til familien, for når hverdagen kræver omtanke med hver eneste mønt, bliver mad på bordet, sæbe på hylden og tandpasta på badeværelset til noget, der skaber tryghed langt ud over selve fødselsdagen.

Det er måske netop her, forskellen ligger. Mens mange store organisationer arbejder med de store linjer, de store programmer og de store tal, vælger vi i Periamma at komme helt tæt på det enkelte barn og spørge: Hvad betyder noget for dig?

For et barn er en fødselsdag mere end en dato i kalenderen. Det er følelsen af at være set. At nogen husker dig. At nogen et sted langt borte følger din rejse gennem livet og glæder sig over den, du er blevet.

Inden vi forlader Emining, finder vi et lille grønt område i landsbyen, hvor Amos og Henry stiller sig op foran kameraet. Vi tager billederne og sender dem til Pia. Så hun kan se Amos med sit nye tøj, sine nye sko og sit store smil. Og måske bliver hendes dag en lille smule lysere.

For sådan bevæger en fødselsdagshilsen sig nogle gange gennem verden - fra Danmark til Kenya, fra Pia til Amos, fra et menneskehjerte til et andet.

Og måske er det i virkeligheden dét, en gave kan gøre, når den bliver givet med omtanke: Den fortæller et menneske, at du betyder noget.

Med ønsket om at bringe et smil på læberne,

Carsten J. Le Blond Willersted,
Country Director, Kenya - Periamma

28/09/2026

15 år, ni års venskab og en Arsenal-trøje fra England

Den 4. august fylder Cheruiyot 15 år. Han står midt i teenageårene og på tærsklen til de år, hvor barndommens drømme langsomt begynder at tage form som tanker om, hvem man gerne vil være, og hvad man en dag håber at kunne give videre til andre.

Cheruiyot går på første år på Emining Boys High School, lige dér ved ækvator i Baringo County, hvor jorden er tør, regnen kommer, når himlen åbner sig, og hverdagen for mange familier formes af det arbejde, der findes fra dag til dag. Et drenges gymnasium som dette giver samtidig de unge mænd et rum, hvor de kan koncentrere sig om skole, fællesskab og udvikling, mens teenageårene får lov til at udfolde sig i et miljø, hvor alle står med mange af de samme drømme og forventninger.

Cheruiyots forældre tager det arbejde, de kan finde – småjobs, markarbejde og bæreopgaver – men indkomsten ligger under den absolutte fattigdomsgrænse. I danske øjne betyder det et liv, hvor selv de mest grundlæggende ting som mad, tøj og sæbe bliver valgt med stor omhu, fordi hver mønt allerede har en opgave, længe før den lander i hånden. Fødselsdage hører derfor til i en verden, der for mange familier ligger langt uden for rækkevidde.

Og så findes Tine.

Langt mod nord, tusindvis af kilometer fra Emining, bor Tine Rasborg. Den geografiske afstand er enorm, men den mentale afstand mellem hverdagen i Danmark og hverdagen her ved ækvator kan føles endnu større – for hvordan forestiller man sig en hverdag, hvor en skoleuniform er en vigtig investering, hvor en pose majsmel kan være med til at sikre familiens aftensmad, og hvor en fødselsdagsgave hører til blandt livets store begivenheder?

Alligevel har Tine i ni år været en del af Cheruiyots liv.
9 år.

Hun har fulgt ham, mens han vokser fra barn til teenager og videre til den unge mand, han nu er ved at blive. Hun betaler for hans skolegang, skoleuniform, skolematerialer og bøger, og i år sender hun endnu en særlig tanke hele vejen fra Danmark til Emining – penge til en fødselsdagsgave.

Denne tirsdag efter skoletid mødes jeg med mine uundværlige kollegaer Obed, Josephine og Charity, mens Cheruiyot kommer sammen med sin mor, Joan. Vi mødes i den lille, beskedne landsby Emining, og her begynder den lille fødselsdagsekspedition.

I Periamma har vi en særlig tradition, når et sponsorbarn fylder år. Vi giver den unge en kuvert og noget, som kan være langt mere værdifuldt end selve beløbet: friheden til selv at vælge. Vi beder dem finde noget til sig selv og noget til familien, fordi en gave også handler om værdighed, medbestemmelse og følelsen af at være et menneske med egne ønsker.

I den lille tøjbutik på hovedgaden hænger tøjet tæt. Det er nyt – rigtigt nyt – og Cheruiyot går målrettet mellem stativerne, indtil han finder et par forvaskede jeans og en fodboldtrøje fra Arsenal.

Selvfølgelig Arsenal. For i teenageverdenen kan flere tusinde kilometer forsvinde på et øjeblik, når den engelske Premier League ruller over tv-skærmen, og en klub fra London pludselig bliver en del af hverdagen i en lille landsby ved ækvator. Arsenal er for nylig blevet engelske mestre, og Cheruiyot har dermed valgt en trøje, der både fortæller noget om hans alder, hans stil og måske også om hans håb om at være en lille smule tættere på den store verden.

For en familie med meget få midler er nyt tøj noget ganske særligt. Et stykke tøj, som ingen andre har båret før, bliver et synligt tegn på, at denne dag handler om netop dig. Det er værdighed, glæde og selvfølelse syet sammen i stof og tråd.

Bagefter går vi til købmandsbutikken midt på hovedgaden, hvor tiden på en måde tager et lille skridt tilbage. Varerne bliver lagt på disken efter ønske, ris og sukker vejes på den lille vægt, og priserne findes i købmandens hukommelse, mens kunderne kender dem fra hverdagen.

Sækken fyldes med majsmel, hvedemel, madolie, salt, ris, sukker, te, bolsjer, kiks, sæbe, badesæbe, vaseline, tandbørste og tandpasta.

Det er her, man mærker den egentlige betydning af at give en familie mulighed for selv at vælge. For når hverdagen er præget af knappe ressourcer, bliver madvarer og basale fornødenheder langt mere end indkøb. De bliver ro i maven, rene hænder, mad på bordet og en lille smule mere luft i familiens økonomi.

Til sidst finder vi et lille grønt område i landsbyen, hvor Cheruiyot og Joan stiller sig sammen foran kameraet. Vi tager billederne og sender dem til Tine i Danmark, så hun kan se, hvad hendes fødselsdagsgave er blevet til, og måske lade et lille smil finde vej ind i hendes dag.

For ni år siden støtter Tine et barn. I dag står hun bag en ung mand.

Og måske er det dét, en fødselsdag i virkeligheden minder os om: At det enkelte menneske har en historie, et navn, en familie, drømme og en vej gennem livet, som fortjener at blive set.

For Cheruiyot bliver den 15. fødselsdag til et par jeans, en Arsenal-trøje, mad til familien og en dag, der føles anderledes end de fleste andre. Men den bliver også til et lille bevis på, at et menneske tusindvis af kilometer væk har husket ham.

Og nogle gange er det netop dér, håbet begynder – i følelsen af at vide, at nogen ser dig, følger dig og tror på den, du er ved at blive.

Med ønsket om at bringe et smil på læberne,

Carsten J. Le Blond Willersted,
Country Director, Kenya, Periamma

27/09/2026

Jeg leder efter 10 mennesker

Og jeg har en fornemmelse af, at du måske kender én af dem ❤️.

10 er egentlig et ganske beskedent tal. Vi har ti fingre, ti tæer og en tilbøjelighed til at give hinanden karakterer på en skala fra ét til ti. Men lige nu fylder netop dette lille tal temmelig meget i mit hoved. Og det siger ikke så lidt, for der plejer ellers at være ganske godt fyldt derinde 😉.

Her i Kenya leder jeg nemlig efter 10 mennesker, som har lyst til at blive sponsor for hvert sit barn. Ti børn med hver deres navn, personlighed, nysgerrighed og drømme om, hvad livet en dag kan bringe. Børn, der glæder sig til at komme i skole, være sammen med deres kammerater og lære alt det, der langsomt åbner verden for dem.

Måske drømmer én om at blive læge, en anden om at blive lærer og en tredje om at flyve et stort passagerfly. Og hvem ved, måske sidder der blandt dem en kommende præsident, som en dag vil gøre Kenya til et endnu dejligere land at leve i. Fantasien fejler i hvert fald sjældent noget, når jeg spørger børnene, hvad de gerne vil være, når de bliver store.

Tænk, hvis du kunne være med til at give én af de drømme vinger.

Jeg har efterhånden haft fornøjelsen af at møde rigtig mange af børnene her i Kenya. Jeg har set stolte børn vise deres skolebøger frem, hørt dem fortælle om deres yndlingsfag og oplevet den helt særlige begejstring, der opstår, når de får mulighed for at fortælle om deres fremtidsdrømme. Nogle fortæller så ivrigt, at jeg knap nok kan nå at stille det næste spørgsmål. Andre skal lige se mig lidt an, før ordene begynder at komme. Og så er der naturligvis dem, der synes, at den store, mærkelige dansker er en ganske underholdende størrelse.

Det er netop de øjeblikke, der minder mig om, hvorfor vi gør det her.

For 240 kroner om måneden kan du være med til at give et barn mulighed for at gå i skole, få skoleuniform og skolematerialer og langsomt bygge fundamentet for sin egen fremtid. Samtidig får du mulighed for at lære dit sponsorbarn at kende og følge med i, hvordan et lille menneske vokser, lærer og finder sin egen vej i livet.

Og jeg kan næsten ikke forestille mig noget dejligere end at modtage et brev fra et barn i Kenya, der begejstret fortæller, at det er blevet rigtig dygtigt til matematik, har fået en ny bedste ven eller måske har besluttet sig for at blive astronaut. Sidstnævnte kræver muligvis lidt ekstra planlægning herfra, men drømme skal der heldigvis være plads til.

Så nu har jeg en lille bøn til dig.

Måske har du selv lyst til at blive sponsor for et af de 10 børn. Eller måske kender du én, der ville elske at få et lille menneske i Kenya at heppe på. En ven, en kollega, et familiemedlem eller måske én, du alligevel skal drikke kaffe med i eftermiddag.

Det behøver ikke være mere kompliceret end at sende dette opslag videre med ordene: "Prøv lige at læse det her. Jeg tror faktisk, det kunne være noget for dig."

Et sponsorat koster 240 kroner om måneden (fuldt fradragsberettiget) samt et årligt medlemskontingent på 200 kroner.

❤️ Har du lyst til at blive sponsor for et af de 10 børn, kan du tilmelde dig lige her:

https://donate.periamma.org/donate/?country=kenya

Og hvis du vil hjælpe mig med at finde de sidste sponsorer, må du meget gerne dele opslaget med dit netværk. Måske sidder den helt rigtige person netop dér og venter på en lille anledning til at gøre noget godt.

Jeg glæder mig allerede til at kunne fortælle de 10 børn, at vi har fundet en sponsor til hver eneste af dem. Og endnu mere til at se, hvad de finder på at blive, når de engang bliver store.

For hvem ved? Måske er det netop dit kommende sponsorbarn, der en dag flyver det fly, som bringer dig til Kenya ❤️.

Med varme hilsner fra Kenya,

Carsten J. Le Blond Willersted,
Country Director, Kenya - Periamma

Adresse

Islands Brygge 39, Street
Copenhagen
2300

Telefon

+4528708888

Website

http://www.periamma.org/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Periamma offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.