05/09/2026
"Jeg føler, at mit liv er sat på standby" 💔
Sådan beskrev en kvinde sin hverdag, da hun kontaktede Demenslinjen.
Hendes mand havde fået en demenssygdom og ønskede ikke, at andre skulle vide det. Hun havde derfor holdt sygdommen for sig selv – også over for familie og venner.
Men efterhånden var deres liv blevet meget isoleret. Dagene gik derhjemme, ofte foran fjernsynet, og kvinden kom stort set kun ud af huset, når hun skulle handle. Samtidig havde hun svært ved at få styr på økonomien og de praktiske ting, fordi hendes mand ikke længere kunne klare dem selv, men heller ikke ønskede, at hun tog over.
For kvinden var det blevet svært at finde balancen mellem at tage hensyn til sin mand og samtidig passe på sig selv ❤️
I samtalen med Demenslinjen blev det tydeligt for hende, at hun ikke kunne blive ved med at stå alene med det hele. Hun blev opfordret til at bryde tavsheden og række ud efter hjælp – for eksempel hos kommunens demenskoordinator og i pårørendegrupper, hvor hun kunne møde andre, der står i lignende situationer.
For at kunne være der for et andet menneske, er man også nødt til at have plads til at trække vejret selv 🌱
Hvordan finder du plads til sig selv som pårørende til din ægtefælle eller partner med en demenssygdom? Del gerne dine tanker eller erfaringer i kommentarfeltet 🫶
