Værestedet Muhabet

Ring Rutevejledning Website

Værestedet Muhabet Et recoveryhus på Nørrebro for mennesker, der bærer på traumer og psykiske udfordringer 💚 Muhabets gæster tilhører over 40 forskellige nationaliteter.

Muhabet er et sted, hvor man kan have kærligt og uforpligtende samvær med andre på tværs af religiøse, kulturelle og nationale forskelle. Ud over at tilbyde gæsterne et frirum og en værdig hverdag, serveres der hver dag et gratis måltid varm mad samt te og kaffe. Stedet er røgfrit og alkoholfrit. Hos Muhabet kan man tale med ligesindede, man kan være sig selv, man kan høre musik fra hele verden, man kan få vejledning til kontakten med de sociale myndigheder og man kan søge råd og vejledning hos stedets værter og frivillige. Værestedet er åbent for alle, uanset hvor man bor. Man bliver ikke registreret. Muhabet er neutral, hvad angår politik og religion. En del af Muhabets koncept er det mellemøstlige forhold mellem vært og gæst. Derfor er måltidet en central del af fællesskabet hos Muhabet. Hver dag kl. 12 serveres morgenmad med brød, hjemmelavet marmelade eller andet pålæg, frugt, te og kaffe. Kl. 14.30 serveres et måltid varm mad, som gæsterne, værterne og de frivillige indtager sammen. Det vil ofte bestå af en skål varm suppe, efterfulgt af noget kød (altid halalslagtet) eller fisk med tilhørende grøntsager, brød og salat. Og tit en dessert! En gang om måneden holder Muhabet fest om aftenen. Gæsterne og deres pårørende inviteres på god mad, levende verdensmusik og dans. Tid og sted finder du i Muhabets kalender på hjemmesiden www.muhabet.dk

Hos Muhabet fejrer vi hvert år ramadanen. Vi tager også ud til indlagte med muslimsk baggrund på de lukkede afdelinger med en ramadanpakke med lidt lækkerier fra Muhabet. Der er omkring 80 frivillige tilknyttet Muhabet. Jo flere medmennesker der ser, hører og anerkender Muhabets gæster, jo større er muligheden for at dagen i dag bliver bedre end i går. Hvis du har lyst til at være frivillig hos Muhabet er du velkommen til at ringe til os eller kigge forbi Vesterbrogade.

UGEN DER GIK I MUHABET 🌱Ugen er gået med masser af aktiviteter: udflugt til CopenHill sammen med vores frivillige, træni...
02/10/2026

UGEN DER GIK I MUHABET 🌱

Ugen er gået med masser af aktiviteter: udflugt til CopenHill sammen med vores frivillige, træning og svømning, havearbejde i Skovhavelunden hos Til Vægs, husprojekt sammen med pædagogstuderende fra Københavns Professionshøjskole og ikke mindst, god mad, brætspil og hygge! 💚

God weekend til alle.

FRIVILLIG FREDAG 💚I fredags fejrede vi vores fantastiske frivillige med et hyggeligt arrangement, hvor vi havde besøg af...
28/09/2026

FRIVILLIG FREDAG 💚

I fredags fejrede vi vores fantastiske frivillige med et hyggeligt arrangement, hvor vi havde besøg af Anna Guy fra VegAnna, som gav os et minikursus i vegansk madlavning. 🌱

Vi fik teori om plantebaseret mad og madspild, hvorefter vi selv kastede os ud i køkkenet med nye idéer og eksperimenter. Aftenen sluttede af med at vi nød alle de lækre retter sammen. 👩‍🍳🥗

Den nye viden og inspiration tager vi nu med videre, så vi kan skabe endnu mere sund og lækker mad til gæsterne i Muhabet.

En stor tak til alle vores frivillige for jeres engagement, tid og indsats!

Har du lyst til et hyggeligt og meningsgivende frivilligt arbejde? 💚 Så læs mere her!
24/09/2026

Har du lyst til et hyggeligt og meningsgivende frivilligt arbejde? 💚 Så læs mere her!

Tak for endnu en skøn uge her i huset og på tur. Lørdag deltog seniorklubben i mangfoldighedsfest på Peder Lykke Centere...
11/09/2026

Tak for endnu en skøn uge her i huset og på tur.

Lørdag deltog seniorklubben i mangfoldighedsfest på Peder Lykke Centeret.

Tirsdag tog vi på naturtur til Amager Fælled, hvor vi samlede både æbler, pærer, blommer og sæsonens sidste brombær. Vi tændte bål og lavede marmelade af de sankede frugter over bålet. 🍎🍐🫐

Torsdag var vi i Skovhavelunden hos Til Vægs, hvor vi lavede have sammen med beboerne på Lundtoftegade og FRAK - et nyt og givende samarbejde i vores projekt støttet af VELUX Fonden.

Vi ses i næste uge! Rigtig god weekend til alle. 💚

10/09/2026

Vores omsorgspædagog Majid sidder med i DIGNITY’s Advisory Board, hvor han bruger sine egne erfaringer til at være med og forbedre behandlingen og støtten til mennesker, der har været udsat for tortur.

I denne video fortæller Majid om sin historie, sine erfaringer, og viser hvorfor det er vigtigt at give torturofre en stemme.

Se med og hør Majids historie ❤️

Velkommen til Muhabets nye praktikanter! 💚Vi er glade for at byde velkommen til Huda fra Københavns Professionshøjskole,...
31/08/2026

Velkommen til Muhabets nye praktikanter! 💚

Vi er glade for at byde velkommen til Huda fra Københavns Professionshøjskole, som skal give en hånd med vores rådgivning, og Joanna fra kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, som skal hjælpe med vores akademiske opgaver.

Vi glæder os til samarbejdet og til at have jer med på holdet! 🌱

KOLONI: DAG 2 OG 3 Torsdag drog vi på tur til Skagen, hvor vi tog Sandormen til Grenen og så de to have mødes - en først...
21/08/2026

KOLONI: DAG 2 OG 3

Torsdag drog vi på tur til Skagen, hvor vi tog Sandormen til Grenen og så de to have mødes - en første og storslået oplevelse for mange af os! 🌊

Bagefter var der sightseeing i byen; nogle besøgte Skagen Glaspusteri, mens andre lagde vejen forbi Anchers Hus, fyldt med historie og kunst. 🎨🏺🫧

Om aftenen grillede vi burgere og havde en mini geografilektion med Pernille.

I dag sluttede vi turen af med et s**t forbi Limfjorden og frokost på restaurant i Aarhus. ⛵️

Som altid var dagene også fyldt med vores faste ritualer: morgengymnastik, gåture, havsvømning, brætspil og NADA.

Stor tak til alle gæster for fællesskab, hjælp til de praktiske opgaver og for at gøre turen til noget særligt! ❤️ Tak til vores skønne frivillige Signe og Lars for deres store indsats.

Og ikke mindst takker vi Velliv Foreningen og Nordea-fonden for at muliggøre turen!

SOMMERENS SIDSTE FÆLLES TURE 🚌I søndags markerede Klub 65+ sommerafslutningen med en tur til Valbyparken, hvor vi grille...
01/07/2026

SOMMERENS SIDSTE FÆLLES TURE 🚌

I søndags markerede Klub 65+ sommerafslutningen med en tur til Valbyparken, hvor vi grillede, hyggede os og lagde puslespil sammen. En stor tak til vores frivillige Lars, som stod for at arrangere dagen. 💚

I går gik årets sidste naturtur til Amager Strand. Vi nød sommervejret, badede, spiste is og fik en dejlig afslutning på sæsonen. 🏖️☀️

UGEN DER GIK I MUHABET:🧌Tirsdagsudflugt med de frivillige til Arken, hvor vi så Thomas Dambos trolde. 🧰 Dansk Råd for Ge...
26/06/2026

UGEN DER GIK I MUHABET:

🧌Tirsdagsudflugt med de frivillige til Arken, hvor vi så Thomas Dambos trolde.

🧰 Dansk Råd for Genoplivning kom forbi om onsdagen og igen om torsdagen til seniorklubben, hvor gæsterne fik kurser i genoplivning. Underviserne talte også arabisk, farsi og tyrkisk, og sørgede for at oversætte så alle kunne være med.

🍔 Fredagsgrill med burgere, is og solskin

God weekend til alle!

Adresse

Bragesgade 8c
Copenhagen
2200

Åbningstider

Mandag 12:00 - 17:00
Tirsdag 12:00 - 17:00
Onsdag 12:00 - 17:00
Torsdag 12:00 - 16:30
Fredag 12:00 - 17:00

Telefon

+4536726583

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Værestedet Muhabet offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del