Åndsfrihed

10/04/2026

At gå i grundskole i Danmark handler om at lære at indgå i et fællesskab. Lære at vente, lytte, vise hensyn. Samtidig er det også grundskolens opgave at forberede eleverne på et liv i et samfund, hvor konflikt og uenighed er et vilkår.

Ifølge folkeskolens formålsparagraf skal skolens virke være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det betyder, at den danske folkeskole faktisk er forpligtet til at fremme det frie, og dermed besværlige, samfund. For i et samfund præget af åndsfrihed gælder friheden for alle – også dem, der ikke vil demokratiet.

Det er dette frie og besværlige samfund, skoleeleverne skal vokse op og ind i.

Sådan skriver Rasmus Matthiesen, leder af Grundtvigsk Forums skoletjeneste, Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed og Daniel Toft Jakobsen, bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed og tidligere folketingsmedlem (S), i et debatindlæg i Politiken d. 6. april. Debatindlægget er bag betalingsmur, og kan læses her: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10786842/Noget-kunne-tyde-p%C3%A5-at-m%C3%A5den-vi-er-uenige-p%C3%A5-har-%C3%A6ndret-sig

Det er selvfølgelig vigtigt at tale ordentligt til og om hinanden, men også nødvendigt, at vi holder fast i at mødes, selv om vi er dybt uenige eller vrede og måske aldrig kan finde et kompromis.

I det nye undervisningsmateriale, 'Et ordentligt skænderi', er formålet at øve 9.-10-klasseselever i, at 'blive i ubehaget' i samtalen med mennesker, man er dybt uenig med. Materialet er gratis, og du kan finde det på vores hjemmeside: https://aandsfrihed.dk/et-ordentligt-skaenderi-2/

Materialet er udgivet i samarbejde med Grundtvigsk Forum og Center for Karakterdannelse.

Det netop overståede folketingsvalg og de stigende tendenser til polarisering viser med al tydelighed, at det ikke er nok at lære at tale pænt til hinanden. Vi skal også øve os i at blive i ubehaget i den hårde konflikt.

08/04/2026

SKOLEELEVER SKAL LÆRE AT SKÆNDES.

Det er den ultrakorte version af det stort anlagte undervisningsmateriale, som Foreningen Åndsfrihed sender på gaden i dag. Den lidt længere version er, at det handler om at øve sig i at ’blive i ubehaget’ i samtalen med mennesker, man er dybt uenig med – og så handler det om at gøre elever i 9.-10. klasse fortrolige med den åndsfrihedstradition, vores samfund bygger på.

Undervisningsmaterialets formål er at give eleverne et teoretisk afsæt i N.F.S. Grundtvigs og Hal Kochs tanker og erfaringer om, hvad der gør et demokrati frit. Derudover vil materialet introducere eleverne til den demokratiske samtale i praksis ved hjælp af dilemmaøvelse og rollespil.

Der er flere grunde til, at det er bydende nødvendigt at få skænderiet ind i klasselokalerne netop nu – så hvis du vil læse mere eller bare gå direkte til materialet, så besøg vores hjemmeside her: https://aandsfrihed.dk/et-ordentligt-skaenderi-2/

Materialet er udgivet i samarbejde med Grundtvigsk Forum og Center for Karakterdannelse.

18/03/2026

SÅ ER DET I MORGEN, at Foreningen Åndsfrihed inviterer til en spændende samtale mellem professor på Aalborg Universitet og skribent ved Weekendavisen, Frederik Stjernfelt, og professor Katrine Laigaard Baunvig og seniorforsker Jens Wendel-Hansen.

De tre vil diskutere oplysningstænkning som kilde til idéer som demokrati og åndsfrihed – og hvorvidt kristendom også kan ses som en kilde, når vi vil forstå vores nutidige demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Dørene åbner kl. 16 – kom og find en god plads og en kop kaffe, inden samtalen starter kl. 16.30.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

📍 19. marts 2026 i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Fotos: Morten Holtum, Jasper Riis-Hansen.

11/03/2026

Konkurrence og kappestrid var en afgørende motor i udviklingen af frihedsrettigheder, som vi kender dem i dag – ikke kirken.

Politisk opsplitning og løbende krige umuliggjorte nemlig den ensretning af tænkningen, som den institutionaliserede kirke drømte om: at spørgsmål om både tro og verdensopfattelse skulle afgøres af bibeltekster og kirkens institution.

Når kirker og fyrster forfulgte talentfulde folk med afvigende idéer, var der som regel et naboland, der var villig til at åbne døren for disse kloge hoveder. Og når idéer om demokrati, tros- og ytringsfrihed (med mere!) alligevel indfandt sig med tiden, var det for at sikre freden og ikke mindst konkurrencedygtigheden med naboerne.

I sin grundlovstale fra 2025 argumenterer professor og skribent ved Weekendavisen, Frederik Stjernfelt, på denne måde imod, at demokrati og frihed skulle være vokset ud af kristendom.

Men er der tale om en historisk forsimpling ved at hævde, at oplysningstidens opgør med kristendommen er grundlaget for det samfund, vi i dag lever i? Det vil professor Katrine Laigaard Baunvig og seniorforsker Jens Wendel-Hansen, begge fra Center for Grundtvigforskning, udfordre Frederik Stjernfelt på i en spændende samtale.

Det grundlæggende spørgsmål bliver: Hvor har vi vores frihed fra? – når Foreningen Åndsfrihed inviterer til oplæg og debat torsdag den 19. marts i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Dørene åbner til en kop kaffe kl. 16, inden arrangementet starter 16.30.

Alle er velkomne – bare mød op!

Foto: Morten Holtum

06/03/2026

Der er tale om en grov historisk forsimpling, når man hævder, at oplysningstidens opgør med kristendommen er grundlaget for det samfund, vi i dag lever i.

Først det første, fordi oplysningstiden ikke var et entydigt opgør med religionen, og for det andet, fordi det danske folkestyre blev til i religiøs vækkelse i 1800-tallet.

Det skriver professor Katrine Laigaard Baunvig og seniorforsker Jens Wendel-Hansen i en kronik i Kristelig Dagblad den 25. august 2025, hvor de argumenterer for, at kristendommen og den institutionaliserede kirke har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af det moderne demokratiske samfund.

Men har den institutionelle kirke været en kilde til de frihedsrettigheder, som vi kender i dag? Eller er det det modsatte, der er tilfældet?

Det vil Katrine Laigaard Baunvig og Jens Wendel-Hansen diskutere med professor og skribent ved Weekendavisen, Frederik Stjernfelt, når Foreningen Åndsfrihed inviterer til debatarrangement om åndsfriheden og demokratiets kilder den 19. marts kl. 16.30 i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

👉 Få en forsmag på debatten ved at læse Baunvig og Wendel-Hansen kronik i Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/det-danske-folkestyre-blev-til-i-religioes-vaekkelse

Arrangementet er gratis – bare mød op!

Foto: Jasper Riis-Hansen

02/03/2026

Hvor har vi vores frihed fra?

For tiden er debatten om åndelig oprustning alle vegne, og kulturel robusthed bliver diskuteret i lyset af en vild udenrigspolitisk scene. Men hvad er det for grundlæggende idéer, som den debat står på? Hvor kommer vores forestillinger om frihedsrettigheder fra?

Debatten trækker ofte på historien, og især oplysningstiden og kristendommen bliver fremhævet som kilder til tanker om frihed og folkestyre.

Men er kristendommen en kilde til frihedsrettigheder som åndsfrihed og andre grundlæggende tanker for vores moderne demokrati? Og har den institutionaliserede kirke spillet en positiv rolle i udviklingen af vores nutidige demokrati?

Eller er det modsatte tilfældet?

Foreningen Åndsfrihed inviterer til en spændende debat med Frederik Stjernfelt, professor på Aalborg Universitet og skribent hos Weekendavisen, professor Katrine Laigaard Baunvig og seniorforsker Jens Lei Wendel-Hansen, begge fra Center for Grundtvigforskning.

De tre vil diskutere oplysningstænkning som kilde til idéer som demokrati og åndsfrihed – og hvorvidt kristendom også kan ses som en kilde, når vi vil forstå vores nutidige demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Dørene åbner kl. 16 – kom og find en god plads og en kop kaffe, inden samtalen starter kl. 16.30.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

📍 Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

03/12/2025

Gik du glip af arrangementet Selvcensur i klasseværelset med oplæg og paneldebat om undervisning i kontroversielle emner?

📍 Så kan du heldigvis se det hele her! https://www.youtube.com/watch?v=uCziquPSsd4

Hvad er konsekvenserne for demokrati, åndsfrihed, medborgerskab m.m., når lærere undlader at undervise i 'kontroversielle' emner som fx Muhammedkrisen af frygt for reaktionerne fra elever, forældre og andre?

Oplæg med bl.a. forfatter Stefan Hermann, gymnasielærer Maja Kiri Tangsgaard og bestyrelsesmedlem i DUF og næstformand i Foreningen Åndsfrihed Lucas Skræddergaard – og efterfølgende fælles diskussion af perspektiverne i en kompleks problemstilling.

Tusind tak til alle, der deltog!

Del meget gerne videoen med andre, som ikke kunne være med på dagen.

Arrangementet er et samarbejde mellem Foreningen Åndfrihed og Gruppen Paty.

Debat om undervisning i "kontroversielle emner" TUSIND TAK til alle, der deltog i og bidrog til Gruppen Paty og Foreningen Åndsfriheds arrangement SELVCENSUR...

07/03/2025

Det er grundlæggende i et samfund med åndsfrihed, at man kan samles med andre om sin tro. Derfor skal der ikke lægges forhindringer for trossamfund, som gør det mere mistænkeligt eller besværligt at samles om tro, end når mennesker samles om alt muligt andet – fx i kultur- og foreningslivet.

📍 Det er essensen af et høringssvar, som Foreningen Åndsfrihed har indsendt til lovforslaget om revision af trossamfundsloven. Derudover har Foreningen Åndsfrihed foreslået, at man bør se på muligheden for at ligestille livssynssamfund med trossamfund.

Trossamfundsloven fra 2017 betyder, at man kan søge om at blive et ’anerkendt trossamfund’, hvilket giver nogle rettigheder (fx vielsesbemyndigelse) og nogle pligter (fx at oplyse om trossamfundet i et register).

Man kan – selvfølgelig! – sagtens have en tro (uanset hvilken) og mødes med andre om den uden at tilhøre et anerkendt trossamfund. Religionsfrihed er noget, man har – ikke noget, man får tildelt. Det fremgår dog ikke altid klart, når man i politiske sammenhænge taler om tro og religion.

Læs hele høringssvaret fra Foreningen Åndsfrihed her --> https://aandsfrihed.dk/hoeringssvar-lovforslag-om-revision-af-trossamfundsloven/