24/09/2026
Har du lyst til at arbejde med arrangementer og formidling – og være med til at planlægge en af årets største markeringer af 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag? 🔥
Har du en kreativ, positiv og hands on-tilgang til opgaver?
Så glæder vi os til at høre fra dig senest 18. oktober 🙌
Som praktikant i politik- og kommunikationsteamet får du erfaring med udvikling og afvikling af arrangementer, hvor viden om køn og ligestilling bliver omsat til levende formidling.
Du vil være med til at skabe rammerne om KVINFOs store 8. marts-markering og vores program på Folkemødet 2027 – to begivenheder, hvor vi kobler tidsåndens store spørgsmål med KVINFOs position som videnscenter og bringer dem i spil på scenen gennem samtaler, oplæg, debatter, musik og performance.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være at:
🎤 udvikle indhold til KVINFOs 8. marts-markering og KVINFOs debatter til Folkemødet 2027 – være med til at omsætte viden og aktuelle ligestillingsspørgsmål til talks, performances og scenekoncepter, debatter og paneler
📋 være tæt på eventproduktion i praksis – fx koordinere med oplægsholdere, artister og samarbejdspartnere, udarbejde detaljerede afviklingsplaner og backstageplaner og selvfølgelig selv være med backstage på selve dagen
📱 formidle viden relateret til vores arrangementer – bidrage til kommunikationsplanlægning og SoMe-opgaver i forbindelse med arrangementer, så de når bredt ud
Vi forestiller os, at du:
🎫 er studerende inden for performance design, eventplanlægning, kulturformidling, kommunikation eller lignende
💬 er initiativrig, udadvendt og trives med både de kreative og de praktiske opgaver i arrangementsplanlægning
👏 har lyst til at indgå i et stærkt team, lære en hel masse og løfte i flok
📅 måske allerede har erfaring med nogle dele af arrangementsplanlægning
Vi forventer ikke, at du kan det hele i forvejen. Tværtimod. Vi vil gøre vores bedste for at skrue din praktiktid sammen, så den både udfordrer dig og tager hensyn til dit nuværende faglige niveau. Du vil undervejs få dine egne, selvstændige opgaver, men altid i tæt sparring med teamets arrangementsansvarlige og kommunikationsansvarlige.
Find hele opslaget her: https://kvinfo.dk/15140-2/
Og send det videre, hvis du kender en, der skal søge!