I nutidens informationssamfund præsenteres vi dagligt for store mængder ny information, som vi - ofte ubevidst - behandler og stykker sammen, så de kan danne baggrund for vores holdninger og overbevisninger. Gennem vores aktive stillingtagen i demokratiet bliver informationer altså til det grundstof vi benytter, når vi skal tage stilling til alt lige fra dagligvareindkøb til grundlæggende politisk
e spørgsmål. For demokratiet som styreform, er en hæderlig og refleksiv omgang med information helt afgørende: Hvis information processeres eller formateres uhæderligt, kan det have fatale konsekvenser for demokratiet. Evnen til at skelne troværdig information fra det usande og ligegyldige, er således blevet en særdeles nødvendig og helt afgørende kompetence. Derfor er behovet for at selektere og skabe mening og sammenhæng i viden og information, en af vor tids helt store udfordringer. Informationsvidenskaben og bibliotekerne er garant for netop det! For i studiet af information og kultur, står håndteringen af viden og information helt centralt og informationsvidenskaben handler bla.a. om hvordan man vurderer, finder og skaber adgang til information, viden og kultur på tværs af medier og mennesker; noget journalisterne kunne lære meget af! Ofte kompromitteres journalistikkens idealer til fordel for salgstal, og sandhedskriteriet er blevet det mindst relevante af alle: Det tilfældige har afløst det væsentlige, uvidenhed accepteres som indsigt, og det subjektive har erstattet det objektive. Og når ingen ved hvad de taler om, bliver ytringsfriheden en meningsløs størrelse. INFORMANTERNE arbejder derfor for et holdningsskifte hos individet i dennes informationshåndtering, så den fortsatte demokratiudvikling sikres gennem en refleksiv og hæderlig omgang med viden og information.
