29/09/2026
2025 GAV DACAAR BÅDE UDFORDRINGER OG SUCCES
DACAAR´s årsrapport for 2025 peger på bureaukratiske udfordringer i Afghanistan, mens succeserne omfatter en million afghanske kvinder og mænd, som får hjælp, samt målrettede indsatser for 14.000 kvinder.
Den nye årsrapport lægger åbent udfordringerne frem, men lader også lader resultaterne vise, at indsatserne er besværet værd.
- DACAAR´s rapport for 2025 kommer ovenpå femårsdagen for Talebans magtovertagelse. I den forbindelse har DACAAR i offentligheden krævet mere offentlig dialog med Taleban fra store donorer som EU, FN og Verdensbanken. Ikke for at anerkende Taleban, men for at bruge indflydelsen til at begrænse barrierer, som årsrapporten gør rede for, og som gør det svært også for en dansk NGO at hjælpe, siger DACAAR´s generalsekretær Klaus Løkkegaard.
- Her tænker jeg især på undertrykkelsen af afghanske kvinder og de bureaukratiske byrder, siger Klaus Løkkegaard.
DACAAR er selv imponeret over i 2025 at fået hjælp ud til over 1 million afghanere, heraf halvdelen kvinder.
Organisationsudvikling fik topprioritet i 2025 med nye træningsprogrammer for 847 DACAAR-ansatte.
DACAAR har i organisationsudviklingen fortsat prioriteret muligheder for kvindelige ansatte. Bl.a. med støtte til fjernarbejdspladser, bedre kommunikationsværktøjer og fleksible arbejdsaftaler. DACAAR´s målrettede indsats for ansatte kvinder kommer ud over, at halvdelen af hjælpearbejdet også gavner kvinder generelt. Dertil er 8 % af de samlede projekter i 2025 målrettet forbedringer af kvinders økonomiske muligheder, herunder hos mange enker med børn.
DACAAR kunne præstere endnu bedre resultater, hvis bureaukratiske udfordringer blev minimeret. Især forsinkede godkendelser fra relevante ministerier bremser planlægning, mobilisering af lokale kræfter, indkøb og implementering.
Økonomiens kollaps i Afghanistan forværres også af udfordringer i banksektoren med høje gebyrer og restriktioner for pengeoverførsler.
- DACAAR´s og øvrige hjælpeorganisationers udfordringer kalder på en langt større internationalt engagement i Afghanistan, konkluderer Klaus Løkkegaard.
LÆS HELE NYHEDEN PÅ DACAAR´S HJEMMESIDE HER (inklusive links til hele årsrapporten for 2025 på engelsk … og det reviderede 2025 regnskab):
DACAAR´s årsrapport for 2025 peger på bureaukratiske udfordringer i Afghanistan, mens succeserne omfatter en million afghanske kvinder og mænd, som får hjælp, samt målrettede indsatser for 14.000 kvinder. Siden DACAAR indledte hjælpeprogrammer for afghanere i 1984 har ingen nogensinde lovet,...